Lungekræftpatienter i immunterapi har ved screening ofte hjernemetastaser

For en stor del af patienter med ikke-småcellet lungekræft vil kræften på et tidspunkt i deres sygdomsforløb desværre sprede sig til hjernen.

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Rutinemæssigt skanner man dog ikke hjernen med MR-skanning forud for behandling af ikke-småcellet lungekræft med immunterapi. Det gør man typisk kun, hvis patienten har symptomer på spredning til hjernen.

Nu viser et nyt dansk studie, at omkring 20 pct. af de patienter, der starter i behandling med immunterapi for ikke-småcellet lungekræft, har metastaser i hjernen, og at metastaserne kun bliver opdaget på dette tidlige tidspunkt, hvis man screener for dem med MR-skanning.

Studiet indikerer også, at immunterapien kan have en effekt i sig selv ved denne sygdomstype, hvis der er spredning til hjernen. Det betyder, at man i mange tilfælde kan nøjes med at følge patienterne tæt og vente med at tilbyde strålebehandling til senere i forløbet, hvis der bliver behov for det.

»De fleste randomiserede studier af patienter med ikke-småcellet lungekræft med immunterapi ekskluderer ligefrem patienter med metastaser i hjernen. Derfor ved vi meget lidt om, hvilken effekt immunterapien har på hjernemetastaser for de patienter, der har denne type lungekræft. Især ved vi lidt om den gruppe af patienter, som har ubehandlede hjernemetastaser,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, afdelingslæge og ph.d.-studerende Birgitte Bjørnhart fra Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

»I det her studie har vi undersøgt, hvor stor en del af vores patienter med ikke-småcellet lungekræft i behandling med immunterapi som også har metastaser i hjernen på samme tidspunkt. Det skal vi vide, fordi det kan have betydning for deres prognose, og for at vi kan optimere deres behandling,« siger hun.

Forskningsresultatet har Birgitte Bjørnhart fremlagt på den igangværende kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO).

20 pct. har metastaser i hjernen

I studiet har Birgitte Bjørnhart MR-skannet 157 patienter enten lige inden eller få dage efter første behandling med immunterapi for ikke-småcellet lungekræft.

De har ikke fået andet end immunterapi, og alligevel forsvinder metastaserne lidt eller helt

Birgitte Bjørnhart, afdelingslæge og ph.d.-studerende, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Et fåtal af patienterne var i forvejen på vej til at blive MR-skannet på grund af mistanke om hjernemetastaser, men størstedelen var ikke.

Resultatet af undersøgelsen viser, at 43 patienter foruden deres lungekræft også havde metastaser i hjernen. Det svarer til 27 pct. En del af disse var dog kendt i forvejen og tidligere behandlet.

Ud af de 43 patienter havde 31 dog hjernemetastaser, som forskerne ikke kendte til, og som de uden MR-skanningen ellers ikke ville have opdaget. Det svarer til 20 pct. af patientgruppen.

»Det er en ret stor andel, som har sygdom i hjernen i det øjeblik, hvor de går i gang med immunterapi, og som ikke var blevet opdaget, hvis vi ikke havde MR-skannet dem. Det store spørgsmål er så, hvilken betydning det har for deres videre sygdomsforløb og effekten af deres behandling,« siger Birgitte Bjørnhart.

Hjernemetastaserne forsvinder også

Studiet er kun første skridt i en række af studier, der skal undersøge effekten af immunterapi på hjernemetastaser.

Birgitte Bjørnharts næste mål er at se på, om hjernemetastaserne har betydning for patienternes overlevelse i forbindelse med behandling med immunterapi.

I studiet har forskerne taget hånd om de hjernemetastaser, som er blevet fundet. Nogle patienter er blevet behandlet med et kirurgisk indgreb, andre med stråleterapi, mens den tredje gruppe ikke har modtaget yderligere behandling end immunterapien.

»Der er virkelig ikke lavet mange studier, hvor man har ladet ikke tidligere kendte hjernemetastaser være ubehandlede hos patienter i behandling med immunterapi. Det er noget af det, som vi kigger på. I vores forsøgsgruppe har 14 patienter fået konstateret spredning til hjernen uden at modtage yderligere behandling, og ved ca. halvdelen ser vi et betydeligt respons,« siger Birgitte Bjørnhart.

Spørger patienter om livskvalitet

»De har ikke fået andet end immunterapi, og alligevel forsvinder metastaserne lidt eller helt. Det er meget interessant, og det viser, at immunterapistofferne er i stand til at penetrere blod-hjerne-barrieren og dermed virke inde i selve hjernevævet,« siger hun.

Birgitte Bjørnhart fortæller også, at foruden at undersøge overlevelsen vil forskerne ved hjælp af spørgeskemaer få ny viden om patienternes livskvalitet i forløbet, så man i fremtiden kan optimere immunterapiforløbet for patienter med ikke-småcellet lungekræft – også dem med hjernemetastaser.

»Det her studie har derfor som mål at fremskaffe ny viden om, hvordan vi i højere grad behandler denne patientgruppe optimalt, så vi sikrer, at de har god langvarig effekt af behandlingen, uden at det kompromitterer deres livskvalitet,« siger hun.