Kræftpatienter har taget godt imod første senfølgeklinik på Odense Universitetshospital

ESMO 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Kræftbehandling slutter ikke nødvendigvis, når kræften er kureret.

Mange tidligere kræftpatienter slås med senfølger i årevis efter deres kræftsygdom, og det er der traditionelt ikke blevet taget godt nok hånd om.

Sidste år blev der derfor i Region Syddanmark bevilget penge til at åbne fire klinikker for behandling af senfølger til kræft, og 1. februar åbnede klinikken på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Siden da er 85 patienter påbegyndt et behandlingsforløb for senfølger til kræft i Odense, og på den årlige kræftkongres for European Society for Medical Oncology (ESMO) har forskere fremlagt de første data fra deres erfaringer i klinikken.

»Der har indtil nu manglet et tilbud til patienter, som har været i behandling for kræft. Der bliver gjort meget for at holde øje med, om kræften vender tilbage, og der forskes også i, hvad der findes af senfølger efter et kræftforløb. Først nu er der imidlertid en mulig indgang for patienter til et team af sundhedsprofessionelle, der har forstand på senfølger og enten kan varetage patienternes senfølger eller henvise til for eksempel rehabilitering eller anden relevant behandling,« fortæller en af initiativtagerne til åbningen af klinikken, professor Karin Brochstedt Dieperink fra Onkologisk Afdeling R ved Odense Universitetshospital.

Kvinder er bedre til at opsøge hjælp

På ESMO har Karin Brochstedt Dieperink fremlagt de første data fra senfølgeklinikken i Odense.

Data viser blandt andet, at 85 personer er opstartet i behandlingsforløb i klinikken.

Med senfølgeklinikkerne er der åbnet et tilbud om én indgang til et team af læger, sygeplejersker, psykologer og sexologer, der har kompetencerne til at tage hånd om en del af patientens problemer

Karin Brochstedt Dieperink, professor, Odense Universitetshospital

Gennemsnitsalderen er 56 år i spændet fra 26 år til 80 år. 80 pct. er kvinder. 42 pct. har haft brystkræft, 13 pct. har haft tarmkræft, 13 pct. har haft gynækologisk kræft, og 9 pct. har haft hoved-halskræft.

De senfølger, som tidligere kræftpatienter kommer med på klinikken, fordeler sig med 59 pct. med træthed, 54 pct. med smerter, 53 pct. med kognitive problemer, 51 pct. med søvnproblemer og 50 pct. med angst for tilbagefald.

Hos rigtig mange patienter optræder de nævnte symptomer i klynger.

»Over halvdelen af patienter, der har været gennem et kræftforløb, oplever en eller anden form for senfølger. Træthed, smerter, kognitive problemer, dårlig søvn og angst scorer højt i Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelser. Det har store konsekvenser for arbejdslivet og familielivet, når hverdagen bliver invalideret. Med senfølgeklinikkerne er der åbnet et tilbud om én indgang til et team af læger, sygeplejersker, psykologer og sexologer, der har kompetencerne til at tage hånd om en del af patientens problemer,« forklarer Karin Brochstedt Dieperink.

Skaber data til fremtidig forskning

Foruden at fungere som en senfølgeklinik kan klinikken også gøre sundhedsprofessionelle klogere på senfølger og behandlingen af dem.

Når en patient møder op på klinikken, har de en indledende samtale med to sundhedsprofessionelle.

Patienterne udfylder også såkaldte EORTC QLQ SURV100-spørgeskemaer, hvor de svarer på spørgsmål om deres livskvalitet, senfølger mm.

Patienterne bliver bedt om at udfylde spørgeskemaerne igen efter endt forløb i klinikken, efter seks mdr. og efter 12 mdr. Data bliver opbevaret i en database, der kan blive et vigtigt forskningsværktøj til at blive klogere på senfølger, og hvordan de bedst behandles.

Ydermere diskuterer sundhedspersonalet i klinikken hele tiden patienterne både internt og eksternt på virtuelle teamkonferencer i samarbejde med de øvrige klinikker i Region Syddanmark samt en klinik i Roskilde.

»Vi prøver hele tiden at blive klogere på senfølger og behandlingen af dem. Indtil videre har vi oplevet, at patienterne i hvert fald er rigtig glade for tilbuddet, og at det betyder noget for dem, at vi er åbnet. Senere kan vi formentlig også sige noget om, hvorvidt vores tiltag hjælper dem,« siger Karin Brochstedt Dieperink.

Hun uddyber, at det også er vigtigt, at viden om klinikken bliver udbredt, så flest muligt ved, at det er et tilbud.

»Nogle af vores patienter har henvendt sig af sig selv via egen læge, efter de har levet med senfølger til kræft i 15 år. Der er et stort behov for hjælp hos mange mennesker, og vi kan nu hjælpe nogle af dem, ligesom vi kan blive klogere på deres problemstillinger,« siger Karin Brochstedt Dieperink.