Imponerende data med ny behandling mod genstridig modermærkekræft

Nye data fra et forsøg med T-celleterapi til patienter med modermærkekræft er opsigtsvækkende i en sådan grad, at resultaterne er blevet fremhævet som praksisændrende på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO).

Bag resultaterne står forskere fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital, som i samarbejde med kollegaer fra Holland har udført forsøgene.

ESMO 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

168 patienter med modermærkekræft, hvoraf 86 pct. ikke havde reageret på behandling med immunterapi i form af en PD-1-hæmmer, blev randomiseret til behandling med T-celleterapi, hvor læger udtog væv fra tumorceller, oprensede T-cellerne fra tumoren og sprøjtede dem tilbage i patienten, eller standardbehandling med immunterapien ipilimumab.

Behandlingen med T-celler kaldes for TIL (tumorinfiltrerende lymfocytter).

Resultatet af forsøget, der startede for næsten et årti siden, er helt og aldeles imponerende.

Efter medianopfølgning på 33 mdr. var den progressionsfrie overlevelse ved behandling med TIL 7,2 mdr. mod blot 3,1 mdr. ved behandling med ipilimumab. Den generelle overlevelse ved behandling med TIL var 25,8 mdr. mod 18,9 mdr. ved behandling med ipilimumab. Responsraterne var hhv. 49 pct. og 21 pct.

Mest opsigtsvækkende er det dog, at andelen af patienter, som opnåede fuldstændigt tumorsvind, var 20 pct. blandt de TIL-behandlede mod syv pct. blandt de immunterapibehandlede. Nogle af de først behandlede patienter er stadig sygdomsfrie efter otte til ti år.

»Vi har stadig patienter fra begyndelsen af studiet for mere end fem år siden, som fortsat er i remission. Det tyder på en langvarig effekt. Og så skal man huske på, at det ikke er en konkurrent til behandling med immuncheckpoint-hæmmere, men et ekstra våben i skuffen og en anden måde at angribe kræften på,« fortæller en af de ledende forskere bag forsøget med TIL, leder af CCIT og professor ved Københavns Universitet Inge Marie Svane.

Hård kost og ikke for alle

Behandling med TIL er en skrap omgang, der ikke er for alle patienter, og inklusionskriteriet i studiet har været patienter under 75 år uden andre komorbiditeter.

Først udtager læger et stykke af tumor, som de behandler med signalstoffer, der trækker T-cellerne ud af tumorvævet.

Behandlingen er som sådan flyvefærdig, men vi kigger selvfølgelig på at forbedre den, blandt andet vil vi gerne have kigget på brugen af interleukin-2, fordi det er så toksisk, som det er

Inge Marie Svane, professor, Københavns Universitet

T-cellerne opformerer lægerne fra omkring én mio. celler til 100 mia., som de sprøjter tilbage i patienten.

Patienten skal forinden behandlingen gennem højdosis-kemoterapi, som nulstiller immunforsvaret, inden det bliver præsenteret for de mange milliarder T-celler. T-cellerne får derved en periode, hvori de frit kan gå til angreb på tumorcellerne i kroppen, uden at andre dele af immunforsvaret spænder ben.

Patienterne behandles desuden med høje doser interleukin-2, der sikrer celledeling af T-cellerne og holder dem aktive.

På grund af den skrappe behandling udvikler alle patienter i behandling med TIL bivirkninger i grad tre eller værre. I gruppen af patienter i behandling med ipilimumab oplevede ”kun” 57 pct. bivirkninger.

»Behandlingen kræver, at patienter er i en god almen tilstand, da de skal kunne klare den hårde kemoterapibehandling og behandling med interleukin-2, som supplerer T-cellerne. Det kan dog håndteres på en almindelig kræftafdeling, og vi oplever også, at patienterne overordnet opnår bedre livskvalitet efter behandling med TIL sammenlignet med standardbehandling,« siger Inge Marie Svane.

Vil bruge T-celleterapi ved andre kræftformer

På baggrund af de positive resultater med TIL-behandlingen vil forskerne og lægerne fra CCIT forsøge at få den godkendt som standardbehandling til patienter med ‘svær-at-behandle’ modermærkekræft.

Det har forskerne og lægerne allerede henvendt sig til sundhedsmyndighederne i Danmark og Holland, ligesom de har rakt en føler ud til det Europæiske Lægemiddelagentur EMA om hjælp til at få godkendt behandlingen.

»Behandlingen er som sådan flyvefærdig, men vi kigger selvfølgelig på at forbedre den, blandt andet vil vi gerne have kigget på brugen af interleukin-2, fordi det er så toksisk, som det er. Men det betyder ikke, at man ikke kan bruge T-celleterapi i den dokumenterede form. Derudover kigger både vi og andre af vores internationale kollegaer på muligheden for at bruge behandlingen ved andre former for kræft, herunder til patienter med lungekræft og livmoderkræft, hvor der også er tendenser til nogle gode resultater,« siger Inge Marie Svane.