Immunterapier forlænger overlevelse ved modermærkekræft og hjernemetastaser

Immunterapi er af væsentlig betydning for at opnå langtidsoverlevere blandt patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser.

Det peger et retrospektivt studie fra Nationalt Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK) ved Herlev Hospital i hvert fald på.

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Studiet viser, at der blandt patienter i behandling for modermærkekræft med hjernemetastaser på Herlev Hospital i perioden fra 2008 til 2020 er få langtidsoverlevere, men de er til gengæld næsten alle sammen blevet behandlet med immunterapi.

Forskningsresultatet er netop offentliggjort på den årlige kræftkongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO), der afholdes i øjeblikket.

»Vi kan se på resultaterne, at immunterapi kan give et langvarigt respons. De fleste af de patienter, som er blevet behandlet her på hospitalet, og som stadig er i live efter tre år, er blevet behandlet med immunterapi. Resultatet er en underbygning af, at de immunterapier, som er godkendt til behandling af modermærkekræft, også kan gøre noget for patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser,« fortæller en af forskerne bag studiet, medicinstuderende Sidsel Kølle Pedersen fra CCIT-DK.

Undersøgt patienter med hjernemetastaser

I sit studie har Sidsel Kølle Pedersen gennemgået alle behandlede patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser på Herlev Hospital.

Resultatet er en underbygning af, at de immunterapier, som er godkendt til behandling af modermærkekræft, også kan gøre noget for patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser

Sidsel Kølle Pedersen, medicinstuderende, CCIT-DK

I alt drejer det sig om 527 patienter i perioden fra 2008 til 2020.

Sidsel Kølle Pedersen fortæller, at omkring 350 patienter med modermærkekræft årligt oplever spredning, og her oplever 40 pct. spredning til hjernen. Spreder modermærkekræften sig til hjernen, har patienterne generelt en meget dårlig prognose.

Heldigvis er der inden for de seneste ti år blevet udviklet mange nye former for både immunterapier og biologiske behandlinger. Det drejer sig blandt andet om immunterapier i form af checkpointhæmmere eller biologisk målrettet behandling i form af BRAF- og MEK-hæmmere.

Behandlingerne er også godkendt til patienter med hjernemetastaser, men der findes bare ikke så meget viden på området, fordi patienter ofte ekskluderes fra kliniske studier.

»Derfor var vi interesseret i at finde ud af, om introduktionen af disse nye behandlinger også har haft en effekt på overlevelsen for denne patientgruppe med hjernemetastaser. Gruppen bliver sjældent inkluderet i kliniske studier, men derfor kan behandlingen jo alligevel godt have en effekt i den virkelige verden,« forklarer Sidsel Kølle Pedersen.

Immunterapi giver langtidsoverlevere

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser overlever markant længere i dag, end de gjorde for ti år siden.

Sidsel Kølle Pedersen lavede en skillelinje ved 2015, og her så hun, at medianoverlevelsen før 2015 var på blot 4,4 måneder. Den er til gengæld steget fra 2015 og fremefter til 7,6 måneder.

Når vi kigger på langtidsoverlevere, som har overlevet i mere end tre år efter diagnosen, har de næsten alle sammen på et eller andet tidspunkt været i behandling med immunterapi

Sidsel Kølle Pedersen, medicinstuderende, CCIT-DK

Da forskeren dykkede videre ned i resultaterne, stod det klart, at der stadig ikke er mange langtidsoverlevere efter en diagnose med modermærkekræft og hjernemetastaser, men de få overlevende er næsten alle sammen blevet behandlet med immunterapier.

»Det er det mest interessante resultat. Når vi kigger på langtidsoverlevere, som har overlevet i mere end tre år efter diagnosen, har de næsten alle sammen på et eller andet tidspunkt været i behandling med immunterapi,« siger Sidsel Kølle Pedersen.

Hun uddyber, at konklusionen på studiet er, at patienter med hjernemetastaser også kan have effekt af systemisk behandling med immunterapi for modermærkekræft.

»Flere kliniske studier peger i den retning, og nu kan vi bekræfte det i et studie med patienter fra den virkelige verden,« siger Sidsel Kølle Pedersen.