Immunterapi er at foretrække ved behandling af modermærkekræft med spredning til hjernen

Immunterapi med immuncheckpointhæmmere er klart bedst til at skabe langtidsoverlevere ved modermærkekræft med spredning til hjernen.

Det viser et nyt dansk studie med alle danske patienter med indikationen i perioden fra 2015 til 2022.

Studiet viser også, at ved involvering af hjernehinden hos personer med modermærkekræft bliver langt færre langtidsoverlevere, selvom medianoverlevelsen for denne del af patienterne er næsten på niveau med resten af patientgruppen med spredning til centralnervesystemet.

ESMO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Ydermere viser studiet, at stråleterapi mod operationsfeltet hos de patienter, som er blevet opereret for deres metastaser i hjernen, ingen forskel gør for den progressionsfrie overlevelse eller overlevelse.

»Der er inden for de seneste år kommet flere gode behandlinger mod modermærkekræft på markedet, men personer med hjernemetastaser er ofte ekskluderet fra de kliniske forsøg, så vi ved ikke lige så meget om, hvordan disse behandlinger virker på denne del af patientgruppen. Vi har derfor lavet dette studie med alle danske patienter med modermærkekræft med hjernemetastaser for at se, hvordan det ser ud i den virkelige verden. Det kan give os indsigt i, hvordan vi fremadrettet behandler bedst,« fortæller læge Sidsel Pedersen fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi, Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev Hospital.

Sidsel Pedersen har netop offentliggjort sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO).

Næsten 20 pct. bliver langtidsoverlevere

I studiet har Sidsel Pedersen med sine kolleger indhentet data på alle danske patienter med modermærkekræft med spredning til hjernen i perioden fra 2015 til 2022.

Netop året 2015 markerede begyndelsen på indførelsen af nye behandlinger til patienter med modermærkekræft, herunder immunterapi med immuncheckpointhæmmere og targeteret behandling med BRAF- og MEK-hæmmere.

Vi ser meget klart, at de patienter, som vi kan behandle med immuncheckpointhæmmere fra starten, har bedre odds for at blive langtidsoverlevere

Sidsel Pedersen, læge, Herlev Hospital

I alt er 838 patienter med i studiet, og dem har forskerne kortlagt behandlingen og overlevelsen for.

For det første viser studiet, at den mediane overlevelse for den samlede gruppe af patienter i perioden var på 9,0 måneder, hvilket ifølge Sidsel Pedersen er et godt stykke over det, som var tilfældet før i tiden – omend der naturligvis er klar mulighed for forbedring.

For det andet viser studiet også, at 112 af patienterne blev langtidsoverlevere med en overlevelse på mere end 3 år. Det svarer til 19,4 pct., hvilket også er en markant stigning i forhold til tingenes tilstand for 10 år siden eller mere.

»Det er et udtryk for, at disse nye behandlinger ikke bare virker i kort tid, men at de også kan give et længerevarende respons, som udmønter sig i flere langtidsoverlevere,« forklarer Sidsel Pedersen.

Kan være nødvendigt med BRAF- MEK-hæmmere først

Studiet viser også, at der er klar forskel på effektprofilen mellem de forskellige behandlinger.

BRAF- og MEK-hæmmere virker rigtig godt til mange patienter, men varer kun i kort tid, mens immuncheckpointhæmmere virker til færre patienter, men til gengæld skaber flere langtidsoverlevere.

Sidsel Pedersen forklarer, at det til patienter med mange symptomer ved spredning til hjernen kan være nødvendigt at begynde behandlingen med en BRAF- eller MEK-hæmmer og så gå over på en immuncheckpointhæmmer, hvis det bliver muligt.

»Men vi ser meget klart, at de patienter, som vi kan behandle med immuncheckpointhæmmere fra starten, har bedre odds for at blive langtidsoverlevere,« siger hun.

Hjernehindeinvolvering skaber færre langtidsoverlevere

Undersøgelser af subgrupper af patienter peger i studiet også på, at nogle klarer sig bedre end andre.

For eksempel har patienter med hjernehindeinvolvering, hvilket gjaldt 8 pct. af patienterne, en overraskende høj median overlevelse på 8,4 måneder, hvilket ikke er langt fra de 9,0 måneder for patientgruppen som helhed.

Til gengæld blev kun 10 pct. af patienterne med hjernehindeinvolvering langtidsoverlevere, og der var ikke forskel mellem behandling med immuncheckpointhæmmere og behandling med BRAF- og MEK-hæmmere. Det peger ifølge Sidsel Pedersen på, at immuncheckpointhæmmere måske ikke har lige så god effekt hos denne del af patientpopulationen.

Forskerne undersøgte også specifikt udfaldet for den del af patientgruppen, der blev opereret for deres hjernemetastaser.

Det gjorde 230, og ud af dem modtog 30 patienter stråleterapi mod operationsfeltet.

Sidsel Pedersen fortæller, at brugen af denne procedure er omdiskuteret blandt onkologer, da der er usikkerhed om, hvorvidt der er en effekt hos patienter med modermærkekræft, eller om det er bedre at fokusere på den systemiske medicinske behandling.

Det bekræfter studiet også, idet forskerne ikke fandt nogen forskel i progressionsfri overlevelse eller overlevelse mellem patienter, der modtog stråleterapi efter operation, og patienter, der ikke modtog stråleterapi.

»Resultaterne bekræfter meget af det, som vi gør i dag, hvor vi rigtig gerne vil have patienter i behandling med immuncheckpointhæmmere, hvis de kan tåle det, og er tilbageholdende med stråleterapi til hjernen efter operation,« siger Sidsel Pedersen.