Genbehandling med PARP-hæmmer gavner patienter med ovariekræft

Kvinder med både BRCA1/2-muteret og ikke-BRCA1/2-muteret ovariekræft kan måske med fordel genbehandles med PARP-hæmmeren olaparib. Det viser i hvert fald ny forskning, som er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO).

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

I fase 3-studiet OReO/ENGOT Ov-38 blev kvinder både med og uden BRCA1/2-muteret ovariekræft genbehandlet med olaparib, hvilket forlængede den progressionsfrie overlevelse fra hhv. 2,8 mdr. til 4,3 mdr. hos kvinder med BRCA1/2-muteret ovariekræft og fra 2,8 mdr. til 5,3 mdr. hos kvinder med ikke-BRCA1/2-muteret ovariekræft.

Studiet er det første af sin slags til at undersøge effekten af genbehandling af patientgruppen med olaparib, skriver kongressens daglig nyhedsmedie ESMO Daily Reporter.

Flere tilfælde af progressionsfri overlevelse

I studiet blev 220 kvinder med ovariekræft tilknyttet. 112 har BRCA1/2-muteret kræft, mens 108 havde ikke-BRCA1/2-muteret kræft.

Patienterne havde platinsensitiv ovariekræft og havde tidligere været i behandling med én linje med PARP-hæmmer som vedligeholdelsesterapi. Omkring 90 pct. af patienterne havde tidligere modtaget mindst tre linjer kemoterapi.

Patienterne blev randomiseret 2:1 til behandling med olaparib eller placebo indtil sygdomsprogression.

Blandt patienter med BRCA1/2-muteret ovariekræft oplevede 35 pct. progressionsfri overlevelse efter seks mdr. mod blot 13 pct. af patienterne i behandling med placebo. Efter 12 mdr. havde 19 pct. af patienterne i behandlingsarmen stadig ikke oplevet sygdomsprogression, mens tallet var nul pct. i placebogruppen.

For patienter med ikke-BRCA1/2-muteret ovariekræft var tallene 30 pct. og syv pct. efter seks mdr. og 14 pct. og nul pct. efter 12 mdr.

Patienter i behandling med olaparib oplevede oftere uønskede hændelser i forhold til patienter i placebogruppen. For BRCA1/2-muterede patienter var tallene for uønskede hændelser i grad tre eller værre hhv. 15 pct. for olaparib og fem pct. for placebo. For ikke-BRCA1/2-muteret ovariekræft var tallene hhv. 21 pct. og otte pct. Hhv. tre pct. og én pct. af patienterne med BRCA1/2-muteret ovariekræft og ikke-BRCA1/2-muteret ovariekræft stoppede behandlingen på grund af uønskede hændelser.