Forsøg viser store fremskridt inden for behandling af gynækologisk kræft

Behandlingslandskabet for kvinder med forskellige former for gynækologisk kræft kan være ved at ændre sig.

Det indikerer en række studier, der er blevet løftet sløret for på den årlige kongres for European Society for Medical Oncology (ESMO).

ESMO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Studierne har undersøgt både nye behandlinger til kvinder med alt fra livmoderhalskræft til kræft i æggestokkene, men også etablerede behandlinger i nye indikationer.

For eksempel viste to studier lovende takter inden for behandling af kvinder med lokal fremskreden livmoderhalskræft, hvor kræften har vokset sig så stor på diagnosetidspunktet, at det ikke er muligt at operere.

I det ene studie (ENGOT-cx11/GOG-3047/KEYNOTE-A18) med 1.060 patienter var 68 pct. af kvinder, der blev behandlet med pembrolizumab i tillæg til standardbehandling for livmoderhalskræft, stadig kræftfrie efter to år mod 57 pct. af kvinder, som modtog placebo i tillæg til standardbehandling.

Studiet indikerer også en overlevelsesfordel ved tillæg af pembrolizumab til behandlingen, og forskerne bag studiet mener, at resultatet peger i retning af, at pembrolizumab bør blive en del af standardbehandlingen til kvinder med højrisiko lokal fremskreden livmoderhalskræft.

I et andet studie (GCIG INTERLACE) havde forskere undersøgt effekten af behandling med to forskellige former for kemoterapi forud for standardbehandling med kemoterapi plus stråleterapi til kvinder med livmoderhalskræft.

Denne form for behandling kaldes for induktionskemoterapi, og i forsøget havde kvinder, der havde modtaget induktionskemoterapi, 35 pct. større chance for at være kræftfrie efter fem år og 39 pct. større chance for at være i live efter fem år sammenlignet med kvinder, som kun havde modtaget standardbehandlingen.

Disse forsøg har sat scenen for, at kvinder med gynækologiske kræftformer kan modtage de nyeste typer af behandling

Krishnansu S. Tewari, professor, University of California

ESMO har fået en ekspert til at kommentere de to fund:

»Det er opmuntrende resultater, der adresserer et behov inden for gynækologiske kræftformer. Induktionskemoterapi kan være en gangbar behandling, fordi disse lægemidler er tilgængelige overalt i verden, herunder i lavindkomstlande,« fortæller professor Krishnansu S. Tewari, der leder Gynecologic Oncology Programme, University of California, Irvine, USA.

Et tredje studie inden for behandling af livmoderhalskræft (InnovaTV 301) viste, at det nye lægemiddel tisotumab vedotin måske også skal have en plads inden for indikationen.

Tisotumab vedotin er en kombination af et antistof og et lægemiddel mod kræft, og i forsøget var behandlingen i stand til både at forlænge overlevelsen, forsinke tilbagefald og skrumpe tumorer mere end behandling med kemoterapi.

502 patienter deltog i studiet og blev randomiseret til behandling med tisotumab vedotin eller kemoterapi. Behandlingen med tisotumab vedotin ledte sammenlignet med kemoterapi til 30 pct. reduktion i risikoen for død og længere median overlevelse.

Nyt lægemiddel viser lovende takter ved ovariekræft

Der er på ESMO også gode nyheder inden for behandling af kvinder med ovariekræft.

I FLAMES-studiet blev 404 kvinder med nydiagnosticeret ovariekræft i stadie III-IV randomiseret til behandling med det eksperimentelle lægemiddel senaparib eller placebo som vedligeholdelsesterapi efter førstelinjebehandling med kemoterapi med et komplet eller partielt respons.

Resultatet af studiet viser, at patienter i behandling med senaparib opnåede en signifikant forbedret progressionsfri overlevelse med en hazardratio på 0,43 sammenlignet med placebo uanset BRCA-status.

På baggrund af resultatet ser senaparib ud til at kunne imødekomme noget af behovet for behandlinger, der kan forhindre sygdom i at komme tilbage ved ovariekræft, hvilket ellers sker for omkring 85 pct. af patienterne.

Immunterapi viser effekt inden for livmoderkræft

Endelig er der fra ESMO også godt nyt inden for behandling af livmoderkræft.

To studier viste, at tillæg af immunterapi til standard kemoterapi signifikant forbedrede tiden til relaps hos kvinder med fremskreden eller tilbagevendt livmoderkræft sammenlignet med kemoterapi alene.

I det ene studie (DUO-E) undersøgte forskere effekten af tillæg af durvalumab til standardbehandlingen med kemoterapi i første linje efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med durvalumab plus olaparib til kvinder med livmoderkræft.

718 kvinder indgik i studiet, som viste signifikant forbedring i den progressionsfrie overlevelse ved behandling med durvalumab plus olaparib med tendens til også effekt på overlevelse, selvom disse data endnu ikke er modne.

I det andet studie (AtTEnd) blev kvinder med nydiagnosticeret eller tilbagevendt livmoderkræft randomiseret til behandling med kemoterapi plus atelizumab efterfulgt af atelizumab eller placebo indtil sygdomsprogression.

551 kvinder deltog i studiet, som viste signifikant forbedret progressionsfri overlevelse ved behandling med atezolizumab som vedligeholdelsesbehandling sammenlignet med placebo.

Forskerne fandt også tegn på forbedret overlevelse, på trods af at 24,3 pct. af patienter i placebogruppen havde modtaget immunterapi som efterfølgende behandling.

Til sidst, men ikke mindst, fandt forskerne en særdeles god effekt hos kvinder med dMMR-karcinomer.

Ifølge Krishnansu S. Tewari er der gode muligheder for, at resultaterne fra de forskellige forsøg kan lede til regulatorisk godkendelse af de omtalte behandlinger i de givne indikationer.

»Disse forsøg har sat scenen for, at kvinder med gynækologiske kræftformer kan modtage de nyeste typer af behandling, der kan forsinke tiden til tilbagefald og hjælpe kvinder, der kæmper med disse sygdomme, til at leve længere og bedre,« siger han i pressemeddelelsen.