Dette karakteriserer kræftoverlevere på senfølgeklinikken på Odense Universitetshospital

I februar sidste år åbnede Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital en senfølgeklinik for kræftoverlevere. I Region Syddanmark blev der i alt åbnet fire senfølgeklinikker.

Formålet var at skabe et tilbud til de mange af regionens danskere, som oplever senfølger efter et kræftforløb, men som ikke altid føler sig hørt i et sundhedssystem, hvor fokus på kræftområdet først og fremmest er at opdage tilbagefald og forlænge overlevelsen.

ESMO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Nu viser data fra det første halvandet år i senfølgeklinikken, at behovet for den type klinikker er stort, og at patienterne er virkelig udfordrede, når de bliver henvist til klinikken.

Postdoc Lærke Kjær Tolstrup fra Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital, hvor senfølgeklinikken er placeret, har netop fremlagt resultatet af erfaringerne fra klinikkens første leveår.

Det har hun gjort på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO), og hun fortæller, at det kom bag på hende, hvor markant dårligt patienterne har det, når de kommer i senfølgeklinikken for første gang.

»Der er en grund til, at de kommer her, og det skyldes, at de har det dårligt. Vi vidste godt, at de har komplekse senfølger, men i sammenligningen med patienter, der netop har fået en kræftdiagnose, og den brede danske befolkning har den her undergruppe af patienter det overraskende skidt,« siger hun.

Kvinder med brystkræft fylder i senfølgeklinikken

I undersøgelsen har forskerne for det første kortlagt, hvilke patienter der er kommet i senfølgeklinikken siden åbningen i februar 2022.

Denne del af forskningen viser blandt andet, at gennemsnitsalderen er 57 år, 3 ud af 4 er kvinder, og den mest almindelige diagnose er brystkræft. Kvinder med brystkræft udgør 40 pct. af de patienter, der har været set i senfølgeklinikken, hvor patienter gennemsnitligt er kommet tre år efter diagnosetidspunktet for deres kræft.

Forskningen viser også, at de største udfordringer for patienterne er fatigue, kognitive udfordringer, smerter, søvnproblemer og neuropati.

Derudover har rigtig mange patienter frygt for tilbagefald og det i et omfang, der påvirker deres hverdag. Stort alle patienterne har flere senfølger.

»Derfor har vi også en helhedsorienteret tilgang, hvor vi altid møder patienten med to forskellige sundhedsfaglige perspektiver. Det kan være en læge og en psykolog eller en psykolog og en sygeplejerske. Patienterne har ofte flere problemstillinger end dem, de er henvist med,« forklarer Lærke Kjær Tolstrup.

Markant ringere livskvalitet

Forud for det første møde i senfølgeklinikken bliver patienterne bedt om at udfylde et spørgeskema, der indeholder spørgsmål om symptomer, hverdagsliv, psykologiske problemstillinger og livskvalitet.

Dette spørgeskema udfylder patienterne igen, når de afsluttes i senfølgeklinikken, og efter seks måneder, 12 måneder og 24 måneder. Formålet er at følge udviklingen for patienterne samt vurdere, om den intervention, der er sat i værk, hjælper.

På ESMO præsenterer Lærke Kjær Tolstrup dog kun resultatet af en sammenfatning af det, som patienterne svarede ved første møde i senfølgeklinikken.

Resultatet har forskerne sammenlignet med besvarelser på samme spørgsmål blandt den danske baggrundsbefolkning og blandt personer, der lige har fået stillet en diagnose med kræft.

Disse resultater viser, at på alle parametre har personer i senfølgeklinikken det værre end både baggrundsbefolkningen og personer, der lige har fået stillet en diagnose med kræft.

De har signifikant ringere livskvalitet, fungerer dårligere kognitivt, socialt og følelsesmæssigt og har ringere fysisk funktion.

192 patienter fra senfølgeklinikken har i undersøgelsen udfyldt spørgeskemaet.

»Det her er data fra første møde med senfølgeklinikken, og nu følger vi så patienterne og ser, hvordan det udvikler sig over tid. Vi har et udgangspunkt for vores indsats, hvor vi kan se, hvad patienterne slås med, og hvad de skal have hjælp til. Der er en grund til, at de kommer hos os, og vi skal meget gerne kunne vise, at vi også er i stand til at hjælpe dem,« siger Lærke Kjær Tolstrup.