Danske højdepunkter fra årets ESMO: Immunterapi i fokus

ESMO 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Danmark er sædvanligvis godt repræsenteret på de store medicinske kongresser, og årets store kræftkongres for European Society for Medical Oncology (ESMO) var ingen undtagelse.

En snes danske forskere havde fundet vej til kongressen i Paris med det formål at præsentere deres egne forskningsresultater, mens andre bare var der som tilskuere.

Vi har snakket med en del af de danske forskere og kommer her med et udpluk af det mest interessante forskningsnyt fra dansk side.

Potentielt praksisændrende forsøg

I fase 3-studiet M14TIL har danske forskere i samarbejde med hollandske kolleger undersøgt effekten af tumorinfiltrerende lymfocytter (TIL) til patienter med modermærkekræft sammenlignet med standardterapi.

Ved TIL-terapi udtager læger en prøve fra patientens tumor, oprenser T-cellerne og sprøjter dem tilbage i patienten. M14TIL-studiet viste, at det er en ganske fornuftig tilgang til behandling, idet det reducerede patienternes risiko for progression eller død med 49 pct. sammenlignet med standardbehandling. Forskerne bag studiet kalder det for potentielt set praksisændrende.

»Vi har stadig patienter fra begyndelsen af studiet for mere end fem år siden, som fortsat er i remission. Det tyder på en langvarig effekt. Og så skal man huske på, at det ikke er en konkurrent til behandling med immun-checkpoint-hæmmere, men et ekstra våben i skuffen og en anden måde at angribe kræften på,« fortæller en af de ledende forskere bag forsøget med TIL, leder af CCIT og professor ved Københavns Universitet Inge Marie Svane.

Prednisolon ødelægger effekten af immunterapi

Flere danske forskere havde fokus på immunterapi i deres forskning.

Det gjaldt blandt andre læge og ph.d. ved Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital Troels Holz Borch.

I sin præsentation på ESMO kunne forskeren vise, at prednisolon spænder ben for brugen af immunterapi til patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser.

Patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser har ofte behov for behandling med prednisolon for at holde tryksymptomer fra hjernen nede. Troels Holz Borchs studie bekræftede, at det påvirker effekten af immunterapi negativt.

Dog viste studiet også, at hvis patienter med BRAF-mutationer først havde været i behandling med en BRAF/MEK-hæmmer, responderede de alligevel til dels på immunterapien.

»Det er meget foreløbige data, men de tyder på, at der kan være en mening i at kombinere behandlingen sekventielt til dem med BRAF-mutationer. Det vil vi også gå videre med og nu udvide den arm af vores forsøg til 20 patienter,« fortalte Troels Holz Borch til Dagens Medicins reporter.

Palliativ immunterapi giver flere langtidsoverlevere

Immunterapi var også på programmet i den præsentation, som læge og ph.d.-studerende Birgitte Bjørnhart fra Odense Universitetshospital lavede for sine internationale kollegaer.

Birgitte Bjørnhart havde indsamlet data på 729 patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft i stadie III eller IV, som var forsøgt behandlet med immunterapi.

Det mest interessante resultat af studiet var, at forskerne i de danske data kunne se en hale af patienter, som var blevet langtidsoverlevere uden progression af deres sygdom. Dette gjaldt både patienter i førstelinje- og andenlinjebehandling og giver håb om, at for nogle vil langtidsoverlevelse blive endnu længere end fem år.

Opdagelsen giver grund til optimisme og skal undersøges nærmere.

»Vi vil granske data for at finde ud af, hvad der karakteriserer de patienter, som bliver langtidsoverlevere, og om der er nogle barrierer, som vi kan fjerne for andre patienter, der ikke lever så længe,« sagde Birgitte Bjørnhart.

Kvinder ser ud til at tage bedre imod immunterapi

Endelig kunne læge og ph.d.-studerende Søren Kjær Petersen fra Onkologisk Afdeling R ved Odense Universitetshospital fremvise sine data, der pegede på, at kvinder måske har bedre gavn af immunterapi end mænd.

Det er vigtigt at slå fast, at selvom kvinder ser ud til at have bedre overlevelse efter immunterapi, så virker behandlingen rigtig godt til begge køn

Søren Kjær Petersen, læge og ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital

I studiet havde Søren Kjær Petersen med sine kollegaer indhentet data på alle danske patienter, der var blevet behandlet med immunterapi for metastatisk modermærkekræft i perioden fra 2011 til 2021.

I alt havde forskerne data på 1.461 patienter med i studiet. 888 var mænd, og 573 var kvinder.

Resultatet af undersøgelsen viste, at immunterapi giver kvinder en signifikant overlevelsesfordel sammenlignet med mænd. Det gælder både for overlevelse generelt og progressionsfri overlevelse.

Imidlertid var resultatet for melanomspecifik overlevelse ikke signifikant, og det tyder ifølge Søren Kjær Petersen på, at overlevelsesgevinsten ved generel overlevelse er betinget af andre faktorer end selve modermærkekræften.

»Måske er sygdommens biologi mere fredelig hos kvinder eller betinget af en generel overdødelighed af danske mænd sammenlignet med kvinder. Det er dog vigtigt at slå fast, at selvom kvinder ser ud til at have bedre overlevelse efter immunterapi, så virker behandlingen rigtig godt til begge køn,« sagde han.

Gode resultater med mikrokirurgi ved endetarmskræft

Går vi videre fra immunterapien til kirurgien, så viste et forskningsresultat af klinisk lektor og kirurg ved Klinik for Kirurgi og Kræftbehandling ved Aalborg Universitetshospital Anders Christian Larsen, at det er muligt med et minimalt invasivt indgreb med endoskopi og præcisionskirurgi gennem endetarmsåbningen at fjerne tilbagevendt endetarmskræft.

23 patienter med tilbagevendt endetarmskræft har fået foretaget indgrebet, der erstatter en omfattende operation med risiko for mange livskvalitetsnedsættende bivirkninger, og resultaterne har været særdeles positive.

Blot én patient har oplevet tilbagefald, og ingen har oplevet alvorlige bivirkninger ved indgrebet.

»Når patienter har været gennem kemoterapi og strålebehandling for kræft i endetarmen, foregår der løbende en masse undersøgelser for at være sikker på, at kræften ikke vender tilbage. I forbindelse med disse undersøgelser sker der en systematisk udvælgelse af, hvem der vil egne sig til at få foretaget dette minimalt invasive indgreb. Det handler lige nu for os om at finde ud af, hvor selekteret en gruppe af patienter vi kan tilbyde den her behandling til,« fortalte Anders Christian Larsen.

Data fra ny klinik for senfølger i Odense

Apropos bivirkninger ved kræft, så kunne professor Karin Brochstedt Dieperink fra Onkologisk Afdeling R ved Odense Universitetshospital på kongressen fortælle om de første erfaringer med en nyåbnet senfølgeklinik til patienter efter endt kræftforløb.

I februar åbnede den første senfølgeklinik i Odense, hvor læger, sygeplejersker, psykologer og sexologer er gearet til at tage hånd om netop de problemer, som personer med kræft kan opleve efter at være blevet helbredt.

85 patienter har indtil videre været gennem klinikken.

Gennemsnitsalderen har været 56 år i spændet fra 26 år til op i 80’erne. 80 pct. har været kvinder. 42 pct. har haft brystkræft, 13 pct. har haft tarmkræft, 13 pct. har haft gynækologisk kræft, og 8 pct. har haft hoved-hals-kræft.

De problemer, som tidligere kræftpatienter er dukket op med på klinikken, fordeler sig med 59 pct. med træthed, 54 pct. med smerter, 53 pct. med kognitive problemer, 51 pct. med søvnproblemer og 50 pct. med angst.

Tilbagemeldingen fra både patienter og personale har været udpræget positiv.

»Over halvdelen af patienter, der har været gennem et kræftforløb, oplever en eller anden form for senfølger. Det har store konsekvenser for arbejdslivet og familielivet, når hverdagen bliver invalideret. Med senfølgeklinikkerne er der åbnet et tilbud op om én indgang til et team af læger, sygeplejersker, psykologer og sexologer, der har kompetencerne til at tage hånd om alle patientens problemer,« forklarede Karin Brochstedt Dieperink.

Muligt at stille præcise prognoser for ældre med kræft

Til sidst var læge og forsker Gabor Liposits fra Forskningsenhed for Onkologi ved Odense Universitetshospital dukket op til ESMO med to forskningsresultater vedrørende prognostiske værktøjer til skrøbelige kræftpatienter.

Så er det et spørgsmål om, hvorvidt de vil have en masse behandling, som de alligevel ikke får noget ud af andet end bivirkninger, eller om vi skal gøre noget andet, så deres sidste tid bliver så god som muligt

Gabor Liposits, læge og forsker, Odense Universitetshospital

Det ene studie viste, at biomarkørerne CRP, dNLR, interleukin-6 og YKL-40 kan benyttes prognostisk til at sige noget om, hvordan det kommer til at gå patienten fremadrettet.

Forskerne fandt, at risikoen for død var mere end tre gange højere blandt patienter med høje niveauer af CRP sammenlignet med patienter med lave niveauer af CRP.

Forskerne fandt også, at de andre biomarkører kunne bruges prognostisk til at vurdere risikoen for død, mens CRP, dNLR og interleukin-6, men ikke YKL-40, kunne benyttes til at lave en prognose for progressionsfri overlevelse.

»Når jeg sidder over for en skrøbelig patient med høj CRP, kan jeg bruge de her data til at anslå prognosen. Jeg kan fortælle patienten, at vi godt kan give kemoterapi, men at han eller hun formentlig ikke vil få gavn af det, blot opleve en masse bivirkninger. Det gavner ikke deres livskvalitet i den sidste tid, og derfor vil mange nok vælge kemoterapien fra og i stedet have det så godt som muligt i den tid, som de har tilbage,« forklarede Gabor Liposits.

I sin anden præsentation viste forskeren, at han kan gøre det samme med forskellige metoder til at screene patienters fysiske funktion, herunder de fire screeningsværktøjer ECOG, frailty phenotype, G8 og VES-13.

»Alle undersøgelserne tager et øjeblik at udføre og vurderer meget hurtigt patienters fysiske formåen. Kan de kun ligge i sengen eller på sofaen, eller kan de også gå ud og handle? Så får de en score, og vi har vurderet, om denne score ud fra de forskellige værktøjer kan bruges til at sige noget om, hvordan det kommer til at gå patienterne senere hen,« sagde Gabor Liposits.

Studiet viste, at ECOG er det bedste værktøj til at stille en prognose for en ældre patient med kræft.

»Så når jeg ser en patient, der har tabt sig og har en ECOG-score på to, kan jeg sige til den patient, at de har væsentlig forhøjet risiko for at dø i løbet af behandlingen. Så er det et spørgsmål om, hvorvidt de vil have en masse behandling, som de alligevel ikke får noget ud af andet end bivirkninger, eller om vi skal gøre noget andet, så deres sidste tid bliver så god som muligt,« fortalte Gabor Liposits.