Danske bidrag på ESMO imponerer

Når man tænker europæisk kræftforskning, er det umuligt ikke også at tænke European Society for Medical Oncology (ESMO).

ESMO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Hvert år afholder ESMO en årlig kongres, hvor forskere fra hele verden kommer til for både at fremvise deres egne forskningsresultater samt finde ud af, hvad deres kolleger rundt om i verden har bedrevet det seneste år.

I år var ingen undtagelse, og på årets ESMO-kongres havde også en lang række danskere fundet vej til Madrid og det store kongrescenter i midten af byen.

Dagens Medicin har snakket med en hel del af de danske forskere om det, som de tog med til ESMO, og vi bringer her et overblik over årets danske kongresbidrag.

1. Nyt paradigme ved behandling af kræft i livmoderen

Overlæge Mansoor Raza Mirza fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet er en dansk sværvægter inden for kræftforskning, og til ESMO præsenterede han nye og interessante resultater fra RUBY-studiet, der udspringer fra Nordic Society of Gynaecological Oncology, men involverer læger og patienter fra 19 lande.

494 kvinder med livmoderkræft i stadie III-IV har deltaget i studiet, hvor de efter første tilbagefald blev randomiseret til standardbehandling med carboplatin/paclitaxel plus placebo eller standardbehandling plus dostarlimab.

Det primære endepunkt i studiet er tidligere fremlagt, og det viste, at efter 24 mdr. var den progressionsfrie overlevelse hos gruppen af patienter i behandling med standardbehandling blot 18,1 pct. Hos gruppen af patienter i behandling med tillæg af dostarlimab var tallet hele 36,1 pct.

En ny datagennemgang fra studiet blev fremlagt på årets ESMO, og det viste, at behandlingen med dostarlimab har effekt hos alle undersøgte undergrupper af patienter, herunder dMMR/MSI-H, TP53-muterede og NSMP (uden specifik molekylær profil).

For undergruppen dMMR/MSI-H var hazardratioen for sygdomsprogression ved behandling med dostarlimab 0,31 målt op imod kemoterapi. For overlevelse var tallet 0,4.

De tilsvarende tal for TP53mut var 0,55 og 0,41 og for NSMP 0,77 og 0,87.

»Det er et kanon resultat, fordi vi viser, at vi kan gøre noget for nogle grupper af patienter, som vi førhen ikke har kunnet gøre meget for. Det vil komme til totalt at ændre behandlingen af livmoderkræft, og der er allerede indsendt ansøgninger om godkendelse af denne behandling i første linje i både USA og EU,« fortalte Mansoor Raza Mirza til Dagens Medicin, da vi talte med ham.

2. Enhertu viser lovende resultater ved solide tumorer med HER2-mutation

Overlæge ved Fase 1 Enheden på Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, Iben Spanggaard var ved ESMO med på et studie, der viste, at behandling med trastuzumab deruxtecan (Enhertu, T-DXd) ikke bare virker til patienter med HER2-positiv brystkræft, HER2-positiv mavekræft og HER2-muteret ikke-småcellet lungekræft, men også til patienter med en lang række solide tumorer med aktiverende HER2-mutation.

Studiet cementerede vores praksis på området, og i dag understøtter resultaterne fortsat, at vi gør det rigtige, når vi venter med at give stråleterapi

Peter Meidahl Petersen, overlæge, Rigshospitalet

102 patienter, der allerede var tungt behandlede med mediant tre tidligere behandlinger for deres kræftsygdom, deltog i studiet.

Patienterne havde en bred vifte af kræftformer fra brystkræft og endetarmskræft til kræft i urinvejene og kræft i galdevejene.

Patienterne modtog alle trastuzumab deruxtecan, og det primære endemål i studiet var respons på behandlingen.

Resultatet af forsøget, som tre danske patienter havde været med i, viste en responsrate på 29,4 pct.

»Jeg synes, at disse resultater viser, at der kan være noget at komme efter. Vi ser, at mange af patienterne responderer på behandlingen, men der er behov for mere forskning i at finde ud af, hvem der responderer. Desuden indikerer vores resultater, at man muligvis kan bruge både HER2-positivitet og HER2-mutation som biomarkører for effekt af behandlingen med trastuzumab deruxtecan,« fortalte Iben Spanggaard.

3. Vent med stråleterapi ved prostatakræft

Der var også dansk islæt i et stort studie vedrørende behandling af prostatakræft med stråleterapi efter operation.

I studiet RADICALS RT har 1.400 patienter med prostatakræft deltaget. 12 pct. af forsøgsdeltagerne er fra Danmark.

Forsøgsdeltagerne blev for mere end ti år siden randomiseret til enten at blive behandlet med stråleterapi umiddelbart efter en operation for prostatakræft med formålet at sikre, at kræften blev slået helt ned, eller til en mere ventende tilgang til strålebehandlingen.

For det første viser studiet, at blot 17 patienter er døde af prostatakræft i opfølgningsperioden på mediant 8,5 år.

I samme periode er 93 pct. fri for fjernmetastaser.

Resultatet viser også, at der ingen forskel har været i antallet af dødsfald og fjernmetastaser mellem de to behandlingstilgange. Til gengæld har markant flere af de patienter, som blev behandlet umiddelbart efter operationen, oplevet bivirkninger til stråleterapien efter ét år, og det fandt forskerne også efter 10 år.

Ydermere viser resultatet, at blot 39 pct. af de patienter, hvor lægerne ventede med at give stråleterapi, har modtaget stråleterapi i den mellemliggende periode.

»Studiet cementerede vores praksis på området, og i dag understøtter resultaterne fortsat, at vi gør det rigtige, når vi venter med at give stråleterapi. Data er blevet tydeligere og konklusionen stærkere med længere opfølgning,« fortalte en af forskerne bag studiet, overlæge Peter Meidahl Petersen fra Kræftafdelingen på Rigshospitalet.

4. Immuncheckpointhæmmere skaber langtidsoverlevere

Nationalt Center for Cancer Immunterapi, Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev Hospital kommer som regel også med interessante resultater til ESMO, og i år var ingen undtagelse. Læge Sidsel Pedersen fra centreret kunne fremlægge nye resultater, der viser, at immunterapi med immuncheckpointhæmmere klart er bedst til at skabe langtidsoverlevere ved modermærkekræft med spredning til hjernen.

Når vi justerer for komorbiditet, performance-score og andre kendte risikofaktorer, ændrer det ikke ved vores fund

Andreas Bjerrum, læge, Rigshospitalet

I studiet havde Sidsel Pedersen med sine kollegaer indhentet data på alle danske patienter med modermærkekræft med spredning til hjernen i perioden fra 2015 til 2022. Det drejede sig om 838 patienter.

Netop året 2015 markerede begyndelsen på indførelsen af nye behandlinger til patienter med modermærkekræft, herunder immunterapi med immuncheckpointhæmmere og targeteret behandling med BRAF- og MEK-hæmmere.

For det første viste studiet, at den mediane overlevelse for den samlede gruppe af patienter i perioden var på 9,0 mdr., hvilket ifølge Sidsel Pedersen er et godt stykke over det, som var tilfældet før i tiden – omend der naturligvis er klar mulighed for forbedring.

For det andet viser studiet også, at 112 af patienterne blev langtidsoverlevere med en overlevelse på mere end tre år. Det svarer til 19,4 pct. af de patienter, som havde fået stillet diagnosen for mere end tre år siden, hvilket også er en markant stigning i forhold til tingenes tilstand for 10 år siden eller mere.

»Det er et udtryk for, at disse nye behandlinger ikke bare virker i kort tid, men at de også kan give et længerevarende respons, som udmønter sig i flere langtidsoverlevere,« forklarede Sidsel Pedersen.

5. Dosisreduktion ved brystkræftbehandling forkorter livet

Når det kommer til dansk registerforskning, var også læge Andreas Bjerrum fra Kræftafdelingen på Rigshospitalet kommet til ESMO med nye og interessante resultater.

Vi har i forvejen hånd i hanke med disse patienter i lungeambulatorierne, så det vil være relativt let af få dem screenet

Margrethe Bang Henriksen, hoveduddannelseslæge, Vejle Sygehus

I sit studie havde Andreas Bjerrum med sine kollegaer trukket data fra Sundhedsplatformen på 541 kvinder med metastaserende brystkræft i behandling med CDK4/6-hæmmere og med bopæl i Region Hovedstaden i perioden fra 2017 til 2022.

Formålet var at finde ud af, hvad det betyder for udfaldet, når kvinder med brystkræft får nedsat dosis på behandlingen med en CDK4/6-hæmmer.

Resultatet af studiet viser for det første, at 189 ud af 541 kvinder fik dosisreduceret deres behandling inden for de første 12 uger.

Da forskerne så på effekten af at blive dosisreduceret, fandt de, at dosisreduktion inden for de første 12 uger efterfølgende var associeret med en betydelig øget risiko for død med en hazardratio på 1,63 efter op til fem års opfølgning. Den mediane tid til død var 55,8 måneder i gruppen, der ikke var blevet dosisreduceret, sammenholdt med 39,8 måneder blandt patienter, der var blevet dosisreduceret.

»Vi kan ikke med sikkerhed sige, om reduktionen i overlevelse skyldes den nedsatte dosis af CDK4/6 hæmmer, eller om nogle patienter har modtaget lavere dosis, fordi de er mere skrøbelige og derfor også har større risiko for tidlig død. Men når vi justerer for komorbiditet, performance-score og andre kendte risikofaktorer, ændrer det ikke ved vores fund,« forklarede Andreas Bjerrum.

6. Kan give mening at screene patienter med KOL for lungekræft

Endelig var hoveduddannelseslæge og ph.d.-studerende Margrethe Bang Henriksen fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus taget til ESMO med resultater, der indikerer, at det måske kan betale sig at screene alle patienter, som følges med KOL i lungeambulatorierne, for lungekræft, så sygdommen kan opdages så tidligt som muligt i sygdomsforløbet hos denne store gruppe danskere.

I studiet havde Margrethe Bang Henriksen med sine kollegaer gransket tal fra blandt andet den regionale KOL-database (DR-KOL) og Dansk Lungecancer Register for at finde ud af, hvor stor en del af patienter med svær KOL der screenes for lungekræft, hvem de er, og hvor stor en del der ender med at få en diagnose med lungekræft og i hvilket stadie på diagnosetidspunktet.

Studiet viste for det første, at 18 pct. af patienter fulgt med KOL blev sendt til udredning for lungekræft.

Hele fem pct. af de KOL-patienter, som i perioden blev behandlet på ambulatoriet på Vejle Sygehus, endte med at få en diagnose med lungekræft.

På baggrund af resultatet spekulerer Margrethe Bang Henriksen i, at det måske giver mening at konsekvent screene patienter med svær KOL for lungekræft.

»Vi har i forvejen hånd i hanke med disse patienter i lungeambulatorierne, så det vil være relativt let af få dem screenet. Ved screening kan vi fange de fem pct. af vores patienter, som ender med at få en diagnose med KOL, og vi kan gøre det tidligt, mens sygdommen stadig er i de tidlige stadier,« sagde Margrethe Bang Henriksen.