Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ESMO

Blodprøvetest kan screene for flere end 50 typer af kræft

Udgivet:
Kommentarer (0)

Vi står på tærsklen til en helt ny æra inden for diagnosticering af kræft, siger forskere.


Der kommer snart til at ske store ting inden for diagnosticering af kræft.

Det peger et nyt forskningsresultat, som netop er præsenteret på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO), i hvert fald på.


ESMO 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.


I forskningsarbejdet viser forskere, at de med en såkaldt multi-cancer early detection-blodprøvetest (MCED) kan stille en diagnose for flere end 50 typer af kræft og også fortælle, hvor i kroppen kræftsignalet kommer fra.

»Disse resultater er et vigtigt første skridt i udviklingen af cancertests til tidlig opdagelse af kræft, fordi testen viste god evne til at finde kræft hos personer, der ikke vidste, at de havde sygdommen, samtidig med at testen også var god til ikke at stille diagnoser til personer, som ikke havde kræft. Hos personer med kræft tog det mindre end tre måneder at bekræfte diagnosen, og det tog lidt længere tid at afkræfte, hvis de ikke havde kræft, primært fordi læger valgte at lave billeddiagnostik over flere måneder,« fortæller en af forskerne bag studiet, Deb Schrag fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New York, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESMO.

Præcis diagnose hos ikke-symptomatiske

I PATHFINDER-studiet har forskerne undersøgt, hvor god en MCED-test er til at stille en diagnose for over 50 forskellige former for kræft.

Testen aflæser signaler fra små cirkulære stykker af DNA i blodet, og disse kan have forskellige methyleringsmønstre afhængigt af tilstedeværelsen af kræft i kroppen.

Personer, der modtog et falskt positivt svar, havde kun sjældent behov for forskellige invasive procedurer som endoskopi og biopsier for at afkræfte prøvesvaret

Deb Schrag, forsker, Memorial Sloan Kettering Cancer Center

6.621 personer over 50 år og uden erkendt kræft har deltaget i studiet.

1,4 pct. havde ved undersøgelsen indikationer på kræft, og sygdommen blev efterfølgende bekræftet hos 38 pct. Ud af de 6.290 personer, der var kræftfrie, havde 99,1 pct. også fået et negativt svar i deres prøve.

Blandt dem med et positivt testsvar tog det gennemsnitligt 79 dage af bekræfte diagnosen. 73 pct. fik bekræftet diagnosen inden for tre måneder.

»Et vigtigt fund er også, at personer, der modtog et falskt positivt svar, kun sjældent havde behov for forskellige invasive procedurer som endoskopi og biopsier for at afkræfte prøvesvaret. Dette bør dæmpe bekymringer for, om denne test kan gøre skade ved at lede til unødvendige procedurer hos personer, som har det godt,« siger Deb Schrag.

Bliver nu testet på 140.000 personer

Deb Schrag understreger, at det er vigtigt at fortsætte standardscreeninger for blandt andet brystkræft og kolorektal kræft, alt imens MCED-tests bliver udviklet og valideret til undersøgelser for kræfttyper som kræft i bugspytkirtlen og mave- og tarmkræft, hvor der for nuværende ikke er gode screeningsmetoder.

Studiet, der blev præsenteret på ESMO, er det første af sin slags til prospektivt at undersøge for tilstedeværelsen af kræft hos umiddelbart raske personer og vise, at det kan lade sig gøre.

Der er på nuværende tidspunkt igangsat flere studier, der skal verificere tilgangen til screeninger for kræft, herunder et stort engelsk studie, hvor 140.000 asymptomatiske personer skal undersøges.

»Vi har behov for komparative studier på tværs af alle typer af kræft for at finde ud af, om det at have en metode til tidligt at finde kræft har betydning for morbiditet og mortalitet. Vi skal også finde ud af, om de her tests gavner patienterne, og hvordan vi diskuterer resultaterne med dem. Vi har også behov for at finde ud af mere om den lille andel, som tester positive uden at være det. Vi skal bruge alle disse svar, inden vi kan begynde at regne på, hvad det vil koste at implementere denne type tests som standard,« siger en uafhængig forsker, forskningsleder ved Gustave Roussy Cancer Centre, Frankrig, Fabrice André, i pressemeddelelsen fra ESMO.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere