Behov for bedre muligheder for at karakterisere patienter med senstadie kolorektal kræft

Forskere og klinikere leder konstant efter bedre muligheder for at sikre den bedste behandling til den individuelle patient med kræft, såkaldt personlig medicin.

Genetiske forskelle spiller allerede en stor rolle i at karakterisere og sikre den bedste behandling af patienter med kolorektal kræft, men der er behov for at blive endnu bedre.

ESMO 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Tidligere forskning har givet håb om, at en ny klassifikation af patientens kræftsygdom, der bygger på genetiske ekspressionsanalyser, kan forudse, hvilken behandling der er bedst for patienten. Denne klassifikation viser sig dog at være mindre brugbar for patienter med senstadie kolorektal kræft.

Det viser i hvert et nyt dansk forskningsresultat, som er offentliggjort på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO).

227 danske patienter med senstadie kolorektal kræft har indgået i studiet, som gør forskere klogere på, hvordan patienterne kan grupperes med det formål at vælge den bedste behandling til den enkelte patient.

»Vi har en række eksperimentelle behandlinger til denne gruppe af patienter, men vi har brug for bedre biomarkører til at forudse, hvilken behandling der vil virke bedst til den enkelte patient. Dette studie havde til formål at afsøge muligheder for at rubricere patienterne ud fra nogle genetiske karakteristika,« fortæller læge Andreas Bjerrum fra Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet.

227 patienter indgået i studie

Andreas Bjerrum fortæller, at man kan opdele patienter med kolorektal kræft i fire grupper ud fra de genetiske karakteristika i deres tumorceller, såkaldt Consensus Molecular Subtyping.

Det særlige ved vores studie er, at det er det første af sin slags til at undersøge den genetiske profil på patienter med senstadie kræft

Andreas Bjerrum, læge, Rigshospitalet

Én gruppe ligner for eksempel, at de har aktiveret immunrespons i tumormiljøet, mens en anden gruppe ser ud til at have forhøjet metabolisk aktivitet.

Denne gruppering til at inddele patienter virker forholdsvis godt, når lægerne gør det på primærtumorer fra patienter tidligt i sygdomsforløbet, men i det nye studie har Andreas Bjerrum i stedet gjort det på metastaser fra senstadiepatienter for at se, hvad resultatet så bliver.

Til formålet har forskerne og lægerne undersøgt metastaser fra 227 senstadie kolorektal kræftpatienter, der er tilknyttet Rigshospitalets Fase-1 enhed.

»Det særlige ved vores studie er, at det er det første af sin slags til at undersøge den genetiske profil på patienter med senstadie kræft,« forklarer Andreas Bjerrum.

Måske skal patienter skifte behandling

Resultatet af undersøgelsen viser, at det slet ikke er lige så let at inddele patienter med senstadie kræft, som det er at inddele patienter med tidlige stadier af kræft.

Selvom en del patienter stadig passer godt ned i den ene eller anden kasse, var resultatet fra en tredjedel af patienterne blandet og faldt ligesom ned mellem to stole, hvor en del af den genetiske profil så ud til, at patienten hører til i immunkassen, mens en anden del af den genetiske profil pegede i retning af den metaboliske kasse.

»Vores resultat spiller ind i diskussionen vedrørende grupperingen af patienter med kolorektal kræft. Hvis det overordnede formål er at finde bedre behandlinger til patienter ud fra en klassifikation af patienter eller en biomarkør, skal det med i overvejelsen, at der er markant forskel på patienter tidligt i sygdomsforløbet og sent i sygdomsforløbet. Det peger i retning af, at grupperingerne ikke er statiske, og at der sker en udvikling i kræften undervejs,« siger Andreas Bjerrum.

Han pointerer også, at der kan være klinisk relevans i opdagelsen.

»Det næste bliver at undersøge patienter undervejs i deres sygdomsudvikling og se, om den genetiske profil i deres tumorer ændrer sig, da det kan være relevant i forhold til et muligt behandlingsskifte,« siger han.