ESMO
Danskere forskere havde kufferten fyldt med interessante forskningsresultater, da de tog til årets største kræftkongres på europæisk jord. Her kommer et overblik over de danske bidrag til ESMO. Heriblandt store medicinske forskningsresultater ved livmoderkræft og ved solide tumorer med HER2-mutation.
ESMO
På den årlige kongres for European Society for Medical Oncology har forskere fremlagt en stribe resultater fra fase 3-forsøg med behandlinger til patienter med lungekræft. Resultaterne peger på, at der snart kan være ændringer på vej inden for en lang række indikationer.
ESMO
RUBY-studiet har allerede tidligere vist den gavnlige effekt af behandling af kvinder med livmoderkræft med dostarlimab i tillæg til kemoterapi. Nu viser en ny analyse af data fra studiet, at behandlingen gavner patienter i alle molekylære subgrupper af kræftsygdommen.
ESMO
Industrien har travlt med at fremvise resultaterne af deres forskning på den årlige kongres for European Society for Medical Oncology. Resultater inden for fremskreden blærekræft og lungekræft med hjernemetastaser er så overbevisende, at de entydigt peger i retning af praksisændring og ændring af guidelines på området.
ESMO
Ny forskning fra Region Syddanmark viser, at omkring hver 20. patient fulgt i lungeambulatoriet med KOL ender med også at få stillet en diagnose med lungekræft. Disse patienter har ofte moderat til svær KOL, og det giver formentlig mening at screene alle vores patienter med svær KOL for lungekræft for at opdage kræftsygdommen tidligt i sygdomsudviklingen, siger forsker.
ESMO
Mange kvinder med metastaserende brystkræft oplever, at de ikke så godt tåler behandling med CDK4/6-hæmmere. På den baggrund reducerer lægerne ofte dosis. Et nyt dansk studie på årets ESMO viser dog en sammenhæng mellem dosisreduktion og ringere overlevelse. Vi skal blive klogere på, hvorfor patienter bliver dosisreduceret og ophører behandling, siger forsker.
ESMO
På den årlige kongres for European Society for Medical Oncology blev der fremlagt data fra en lang række positive fase 3-studier med behandlinger til kvinder med flere former for gynækologisk kræft. Behandlingerne kan om kort tid komme til at ændre behandlingslandskabet for kvinder med en bred vifte af kræftformer.
ESMO
Trastuzumab deruxtecan (Enhertu, T-DXd) er godkendt i få indikationer til patienter med HER2-positiv brystkræft, HER2-positiv mavekræft eller HER2-muteret ikke-småcellet lungekræft. Nu viser et nyt studie, at behandlingen formentlig har effekt hos en bredere vifte af patienter med HER2-muterede solide tumorer.
ESMO
I ti år har forskere fulgt, hvordan det er gået patienter med prostatakræft efter behandling med stråleterapi efter operation. Data efter ti år viser, at der er god grund til at holde lidt igen med strålebehandlingen. Overlevelsen er høj, og bivirkninger bliver mindre, siger forsker.
ESMO
Forskere har kortlagt, hvordan det er gået danske patienter med modermærkekræft med spredning til hjernen siden 2015. Forskningen viser, at hvis patienterne skal blive langtidsoverlevere, skal immunterapi på banen.
ESMO
Inden for de seneste år er der flere steder i Danmark åbnet senfølgeklinikker til kræftoverlevere. Nu viser et nyt studie, hvad der karakteriserer disse patienter. Forsker er overrasket over patienternes dårlige livskvalitet.
ESMO
En snes danske forskere præsenterede deres nyeste forskning på den årlige kongres for European Society for Medical Oncology. Vi bringer her et overblik over de mest opsigtsvækkende danske studier, hvor især forsøg med immunterapier fyldte meget.
ESMO
Dansk studie peger på, at palliativ behandling med immunterapi til patienter med ikke-småcellet lungekræft giver klart bedre overlevelsesrater, når man sammenligner med historiske data fra patienter behandlet med kemoterapi. Studiet viser også, at immunterapi både i første og senere linjer bevirker, at nogle patienter bliver langtidsoverlevere, hvilket bekræfter data fra kliniske studier og er utrolig positivt, siger forsker.
ESMO
Gennemgang af danske patienter med modermærkekræft i behandling med immunterapi viser, at kvinder har bedre overlevelse efter behandlingen end mænd. Det er dog vigtigt at slå fast, at behandlingen også virker rigtig godt til mænd, siger forsker.
ESMO
Ældre med nedsat fysisk funktion får mindre gavn af kemoterapi. Vurdering af fysisk funktion skal i højere grad implementeres i hverdagen og i en fælles beslutningstagning, når der laves planer for patienter med kræft, siger forsker.
ESMO
I februar åbnede fire senfølgeklinikker til kræftpatienter i Region Syddanmark. På den store kræftkongres fremlægger forskere de første data fra senfølgeklinikken i Odense, og den er patienterne rigtig glade for.
ESMO
Danske forskere har kortlagt, hvordan fibroblastceller ved kræft i bugspytkirtlen udskiller særlige typer af kollagen, der er med til at sikre kræften de bedste muligheder for overlevelse. Kollagen kan bruges som biomarkør for udvikling af kræft og måske også blive et behandlingsmål i fremtiden, siger forsker.
ESMO
Et nyt lægemiddel, der er målrettet to immun-checkpointhæmmere, viser gode takter i et tidligt klinisk forsøg med danske patienter. Det virker også på patienter, der har været i behandling med andre former for immunterapi, siger forsker.
ESMO
Mindre dansk studie peger på, at der er lille chance for effekt af immunterapi til patienter med modermærkekræft og hjernemetastaser, hvis patienterne er i behandling med prednisolon. En specifik mutation kan dog gøre immunterapi relevant alligevel.
ESMO
Dansk studie viser, at man kan spare patienter med tilbagevendt endetarmskræft for en masse bivirkninger ved at foretage et minimalt invasivt kirurgisk indgreb gennem endetarmsåbningen. De første resultater er meget lovende, siger kirurg og onkolog.