To danske udbrud med CPO’er peger på mulig forklaring på smitte

Der var engang, hvor carbapenemase-producerende organismer (CPO’er) var noget, som folk blev smittet med i udlandet og derefter tog med hjem til Danmark.

Sådan er det ikke i dag, hvor de multiresistente tarmbakterier oftere smitter mellem mennesker på danske hospitaler.

Nu har forskere kortlagt begivenhederne under to udbrud med CPO’er på hospitaler i Danmark, og den kortlægning viser bl.a., at udbruddene har været multiklonale, altså at der har været spredning af flere stammer af CPO’er, og at hospitalernes toiletter kan være led i smittespredningen.

Forskerne har også undersøgt, hvordan man måske kan gøre noget ved netop toiletterne for i fremtiden at minimere risikoen for større smitteudbrud.

Da hospitalerne ofte er kilden til smitten, giver det mening at se der

Anne Line Engsbro, overlæge, SUH

»I dag er den hyppigste årsag til smitte med multiresistente tarmbakterier ikke længere smitte i udlandet, men smitte på danske hospitaler. Risikoen er især stor for skrøbelige patienter, som i forvejen er tungt behandlede med antibiotika og er eller har været indlagt. Hvis vi vil undgå større udbrud med CPO’er i fremtiden, er vi nødt til at forstå, hvad der typisk er årsag til smittespredning på hospitalerne,« forklarer ledende overlæge Anne Line Engsbro fra Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Hun har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Congress of Clinical Microbiology & Infectious Diseases (ECCMID).

Resistente over for stort set alt

De resultater, som Anne Line Engsbro har præsenteret på ECCMID, handler om multiresistente tarmbakterier.

Tarmbakterier er i sig selv ikke skadelige, men kan blive det, hvis de på et tidspunkt kommer et sted hen, hvor de helst ikke skal være, f.eks. i blodet. Det kan bl.a. dreje sig om colibakterier.

Colibakterieinfektioner i blodet kan læger som sådan godt behandle, men hvis colibakterierne samtidig er multiresistente over for en bred vifte af antibiotika, står både læger og patienter med et stort problem.

Når vi taler om de carbapenemase-producerende tarmbakterier, er de resistente over for selv den form for antibiotika, som lægerne gemmer bagerst i skabet til de helt særlige nødstilfælde.

»Da vores behandlingsmuligheder er begrænsede, gør det det endnu vigtigere at se på, hvordan vi kan forhindre folk i overhovedet at blive smittet, og da hospitalerne ofte er kilden til smitten, giver det mening at se der,« forklarer Anne Line Engsbro.

Udbrud med resistente bakterier på to sjællandske hospitaler

I forskningsarbejdet har Anne Line Engsbro med sine kolleger beskrevet omstændighederne omkring to udbrud med carbapenemase-producerende tarmbakterier på to danske hospitaler.

I det ene tilfælde blev udbruddet opdaget, fordi fire personer var smittet med den samme resistente bakterie, mens fem patienter var smittet i forbindelse med det andet udbrud.

Bekymringen er ikke som sådan antallet af patienter i disse smitteudbrud, men at udbruddene bliver større i fremtiden

Anne Line Engsbro, overlæge, SUH

Anne Line Engsbro har med sine kolleger undersøgt rigtig mange patienter indlagt på de involverede afdelinger og fundet i alt 44 smittede patienter.

Forskerne gensekventerede bakterierne hos hver patient og undersøgte også bl.a. hospitalernes toiletter for at se, om de muligvis kunne være medvirkende til smittespredning.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at de forskellige patienter i begge tilfælde var smittet med flere forskellige CPO’er, og at hvert udbrud bestod af flere stammer.

Ydermere viste undersøgelsen, at nogle patienter var smittet med op til tre forskellige stammer af carbapenemase-producerende tarmbakterier.

»Selvom det ikke drejer sig om mange mennesker, vil vi stadig betegne det som store udbrud, og det er bekymrende,« siger Anne Line Engsbro.

Toiletter kan være smittekilde

Anden del af undersøgelsen viste, at hospitalernes toiletter muligvis var medvirkende til smittespredning. I hvert fald fandt forskerne de beskrevne bakterier på og i toiletterne, men ikke andre steder på badeværelserne.

Forskerne undersøgte også, om man kan gøre noget for at fjerne de farlige bakterier fra toiletterne eller minimere risikoen for, at de overhovedet kommer der til at starte med.

Denne del af forskningen viste bl.a., at rengøring med pereddikesyre ser ud til at kunne reducere carbapenemase-producerende tarmbakterier i toiletterne, ligesom det at skifte gamle toiletter ud med nye også så ud til at sikre, at toiletterne ikke i samme grad kunne være et opholdssted for bakterierne.

»Nu mangler vi selvfølgelig også at se, om det så også mindsker risikoen for smittespredning, eller om kilden til smitte mellem patienter har været noget helt andet. Bekymringen er ikke som sådan antallet af patienter i disse smitteudbrud, men at udbruddene bliver større i fremtiden, fordi vi ikke kender til kilderne til smittespredning. Derfor gør vi lige nu alt, hvad vi kan, for at lære mere om spredning med carbapenemase-producerende tarmbakterier på hospitalerne, og hvad vi kan gøre for at minimere risikoen,« siger Anne Line Engsbro.

Læs alle artikler fra ESCMID 2024 her.