Sådan går det danskere med dødelig lungeinfektion

Ikke mange danskere bliver smittet med nontuberkuløse mykobakterier, men antallet stiger år for år.

Infektionerne rammer oftest lungerne og kan være meget svære at komme af med igen. Det tager typisk behandling med tre forskellige antibiotika i 14 til 16 måneder at blive fri for infektionen, og så er det med ældre typer af antibiotika, som kommer med mange bivirkninger.

Nu viser et nyt studie, hvad overlevelsen er blandt danskere, som har været smittet med nontuberkuløse mykobakterier, og hvad de dør af.

Forskningsresultatet peger på et stort behov for nye behandlingsmuligheder til denne patientgruppe.

»Budskabet er, at vi ser et stigende antal infektioner med nontuberkuløse mykobakterier i Danmark år efter år, og at det er særligt hos ældre danskere. Dem skal vi være særligt opmærksomme på. Derudover kan vi se, at overlevelsen er meget ringe, og det viser, at vi er nødt til at finde ud af bedre måder at behandle denne patientgruppe på eller udvikle nye former for behandlinger,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge, ph.d.-studerende Andreas Arnholdt Pedersen fra Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.

Andreas Arnholdt Pedersen har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Congress of Clinical Microbiology & Infectious Diseases.

Flere og flere smittes

Andreas Arnholdt Pedersen har med sine kollegaer tidligere vist, at forekomsten af infektioner med nontuberkuløse mykobakterier er stigende i Danmark.

Omkring år 2000 fik 0,4 ud af 100.000 danskere en infektion med de genstridige bakterier.

Det tal var i 2017 steget til 1,3 pr. 100.000 danskere. For personer over 70 år er tallet hele 19,3 pr. 100.000 danskere.

Tallene modsvarer en stigning på 6,6 pct. om året, og det betyder, at der bare kommer flere og flere patienter med denne type infektioner.

Derudover er behandlingen en skrap omgang, som ca. 90 pct. oplever bivirkninger til.

Vi har et stort behov for at få lavet nogle store studier, der kan sammenligne behandlinger til patienter med nontuberkuløse mykobakterier for at finde ud af, hvad der virker bedst

Andreas Arnholdt Pedersen, forsker, SDU

Infektioner med nontuberkuløse mykobakterier rammer desuden oftest personer med kompromitterede lunger, f.eks. personer med KOL eller svær astma.

»Derfor syntes vi, at det ville være relevant at undersøge, hvordan det egentlig går disse patienter. Hvad er deres overlevelse, og hvad dør de af?« siger Andreas Arnholdt Pedersen.

661 danskere smittet med bakterierne

I studiet har Andreas Arnholdt Pedersen været en tur i Landspatientregisteret og identificeret alle danskere med en diagnose med en infektion med nontuberkuløse mykobakterier i perioden fra 2000 til 2017.

Det drejede sig om i alt 661 personer.

Data fra Landspatientregisteret har han sammenholdt med bl.a. Dødsårsagsregisteret for at finde ud af, hvornår patienterne døde, og hvad de døde af.

Medianalderen hos personer med infektioner med nontuberkuløse mykobakterier var i perioden 66 år, og 43 pct. havde underliggende lungesygdom, som f.eks. astma eller KOL.

Markant overdødelighed

Resultatet af undersøgelsen viser, at femårsoverlevelsen for patienterne var 41 pct. Til sammenligning var overlevelsen i en matchet kontrolgruppe 11 pct.

Andreas Arnholdt Pedersen fortæller, at internationale studier har peget på en dødelighed i spændet mellem 25 pct. og 40 pct., og i den sammenhæng er 41 pct. i den høje ende

Da forskerne i deres analyse tog højde for samtidig komorbiditet, herunder lungesygdom, havde personer med lungeinfektioner med nontuberkuløse mykobakterier stadig 90 pct. højere dødelighed,

Ydermere viser forskningsresultatet, at 45 pct. af de 661 personer, som var blevet inficeret med nontuberkuløse mykobakterier, var døde af lungesygdom, mens 5,8 pct. var døde af selve infektionen. Resten af de døde var døde af andre årsager, herunder især kræft og kardiovaskulær sygdom.

»Ydermere kan vi se, at dødeligheden især er høj i de første år efter diagnosen. Overlever man i seks til syv år efter diagnosen, falder dødeligheden til det samme som hos kontrollerne,« siger Andreas Arnholdt Pedersen.

Behov for nye behandlingstilgange

Ifølge Andreas Arnholdt Pedersen peger forskningsresultatet på et stort behov for nye måder at gå til patienter med nontuberkuløse mykobakterier.

Der findes internationale guidelines på området, men de er ifølge forskeren ikke understøttet af tilstrækkelig evidens.

»Vi har et stort behov for at få lavet nogle store studier, der kan sammenligne behandlinger til patienter med nontuberkuløse mykobakterier for at finde ud af, hvad der virker bedst. Vi har selv lavet et ekspertpanel med infektionsmedicinere, lungemedicinere og radiologer, der skal kigge på behandlingen af patienterne i Region Syddanmark og Region Midtjylland,« fortæller Andreas Arnholdt Pedersen.

Han uddyber, at der desuden er behov for helt nye former for behandling, der er mere effektive og ikke kommer med så mange bivirkninger.

»Der er nogle nye former for antibiotika under udvikling, men da patientgruppen er meget lille, har den ikke indtil nu tiltrukket sig den store opmærksomhed. Vi kan dog se, at flere lande nu har flere infektioner med nontuberkuløse mykobakterier sammenlignet med tuberkulose. Det viser, at behovet for nye behandlinger stiger. Generelt skal der komme mere opmærksomhed omkring denne type infektioner, og det vil vi gerne skabe med dette studie,« siger Andreas Arnholdt Pedersen.