Klimaforandringer og antibiotikaresistens var i fokus på første dag af ESCMID Global

På den årlige kongres for European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ESCMID Global) var der på førstedagen et særligt fokus på betydningen af klimaforandringer for smittespredning og antibiotikaresistens.

En af de præsentationer, der vakte opsigt på kongressen, kunne bl.a. dokumentere, at hvis ikke der bliver gjort noget ved udviklingen i klimaforandringerne, vil fremtidens klima skabe et særdeles gunstigt klima for bl.a. malaria- og denguemyg, som vil kunne sprede sig ud over en meget større del af kloden.

Klimaforandringer i kombination med øget urbanisering vil betyde, at store dele af Europa, Nordamerika og Australien over de kommende årtier vil se udbrud af malaria og dengue.

Den dystre prognose kom på ECCMID Global fra professor Rachel Lowe fra Barcelona Supercomputing Center. Hun har sammen med sine kolleger både studeret, hvad der er sket de seneste år, samt beregnet, hvad der kommer til at ske i fremtiden, hvis ikke vi får ændret klimaets kurs.

»Global opvarmning på grund af klimaforandringerne vil betyde, at sygdomsvektorer, der spreder malaria og dengue, kan finde sig til rette i flere regioner, hvilket vil lede til udbrud i områder, der i dag er immunologisk naive, og hvor de offentlige sundhedssystemer ikke er klar på opgaven. Den ubehagelige sandhed er, at længere varmesæsoner vil yderligere åbne tidsvinduet for spredning af sygdom via myg og favorisere oftere udbrud, som er stigende komplekse at håndtere,« fortæller Rachel Lowe i en pressemeddelelse, som ESCMID Global har udsendt.

Rachel Lowes forskning peger bl.a. på, at ni ud af de ti mest alvorlige sæsoner for dengue har været siden år 2000, og at man bl.a. har set lokale udbrud af smitte med sygdommen i Frankrig og Spanien i 2023. Over de seneste to årtier er antallet af tilfælde med dengue mangedoblet fra 500.000 på verdensplan til over fem mio.

De beregninger, som forskerne fra Barcelona Supercomputing Center har lavet, viser også, at hvis vi kan komme i mål med det enormt ambitiøse klimamål om at holde den globale opvarmning til blot én grads stigning frem mod 2100, vil det betyde, at yderligere 2,4 mia. mennesker i verden vil leve i områder, hvor der er risiko for smitte med malaria og dengue.

Disse data kræver forbedringer i den rationelle brug af antibiotika for at minimere unødvendige negative konsekvenser for patienter og befolkninger

Silvia Bertagnolio, læge, WHO

Hvis vi til gengæld ikke formår at ændre ved den globale opvarmning, hedder tallet 4,7 mia. mennesker.

»Da det ser ud til, at vi kommer til at have meget svært ved at gøre noget ved klimaforandringerne, kan vi forvente, at der i fremtiden vil være flere tilfælde af malaria og dengue i Europa, og at det også kan lede til dødsfald. Der er et behov for, at vi både forbereder os på at kunne forudsige, hvornår der kan komme udbrud med disse sygdomme, og hvad vi vil gøre ved det for at forhindre, at det overhovedet sker,« siger Rachel Lowe.

Klimaforandringer giver mere antibiotikaresistens

Klimaforandringerne var også i fokus i en anden præsentation, hvor professor Sabiha Essack fra University of KwaZulu-Natal i Sydafrika fortalte, hvordan netop klimaforandringer øger den hastighed, hvormed bakterier kan udvikle antibiotikaresistens.

Sabiha Essack forklarede i sin præsentation, hvordan stigende temperaturer i verden f.eks. kommer til at betyde, at betingelserne fra patogene bakterier bliver mere gunstige i mange miljøer. Det drejer sig bl.d. om i vandmiljøer, i dyr i fødevareproduktionen eller i afgrøder

»Når temperaturen stiger med klimaforandringerne, kan antallet af bakterieinfektioner øges, og sygdomme kan sprede sig til nye højder og breddegrader, hvor de ikke tidligere fandtes. Et eksempel er, at stigende temperaturer i vandsystemer bidrager til bedre overlevelse af Campylobacter-, Salmonella- og Vibrio-arter, der forårsager vand- og fødevarebårne sygdomme,« fortæller hun i en pressemeddelelse.

I takt med at bakterier vil have mere gunstige betingelser at leve under, vil mennesker forsøge at slå dem ned med antibiotika, og det vil hurtigt lede til en stigning i antibiotikaresistens.

Sabiha Essack fremhævede i sin præsentation et studie, der viser, hvordan et kort over udbredelsen af antibiotikaresistent E. coli i USA de seneste 30 år er en refleksion af temperaturforandringerne over perioden.

Effekten af klimaforandringer på udviklingen af antibiotikaresistens er altså ikke blot et problem for fremtiden, men et problem her og nu.

»For at håndtere denne trussel har vi brug for utvetydigt politisk lederskab og engagement, stærke globale og lokale politiske rammer og styring, evidensbaserede, innovative ‘One Health’-løsninger og implementeringsforskning for at tilpasse vellykkede interventioner til landekontekster,« siger Sabiha Essack.

COVID-19 ledte til enormt overforbrug af antibiotika

Der blev på førstedagen af ESCMID Global også fremlagt forskningsresultater, der ikke havde med klimaforandringer at gøre.

Blandt andet kunne forskere fra verdenssundhedsorganisationen WHO vise, hvor skræmmende omfattende brugen af antibiotika fortsat er, og hvor meget forbruget steg under pandemien med COVID-19.

WHO’s data viser, at omkring otte pct. af patienter indlagt med COVID-19 rundt om i verden i tillæg til COVID-19 også havde en behandlingskrævende bakteriel infektion.

Alligevel blev en meget større andel af patienter behandlet med antibiotika ‘bare i tilfældets skyld’. Hele 75 pct. af patienter, som globalt blev behandlet med antibiotika, mens de var indlagt med COVID-19, blev behandlet for en sikkerheds skyld.

I nogle lande var tallene større end i andre. F.eks. var tallet 83 pct. i den østlige middelhavsregion og i Afrika.

Tallene fra WHO viser også, at under pandemien steg brugen af antibiotika markant i Afrika, mens forbruget faldt i Europa og Nord- og Sydamerika.

Ydermere viser tallene også forskel på, hvem der er blevet behandlet med antibiotika for en sikkerheds skyld.

Hele 81 pct. af de patienter, som var indlagt med kritisk eller alvorlig COVID-19, blev behandlet med antibiotika, mens tallet var mindre for personer indlagt med moderat COVID-19.

Data blev indsamlet fra omkring 450.000 patienter, der var indlagt på hospitaler med COVID-19 i 65 lande over en treårig periode fra januar 2020 til marts 2023.

»Når en patient har brug for antibiotika, opvejer fordelene ofte de risici, der er forbundet med bivirkninger eller antibiotikaresistens. Men når de er unødvendige, giver de ingen fordele, samtidig med at de udgør en risiko, og deres brug bidrager til fremkomsten og spredningen af antimikrobiel resistens. Disse data kræver forbedringer i den rationelle brug af antibiotika for at minimere unødvendige negative konsekvenser for patienter og befolkninger,« siger læge Silvia Bertagnolio, som er WHO’s enhedschef for overvågning, evidens og styrkelse af laboratorier, Division for AMR, i en pressemeddelelse.