Dette var de mest opsigtsvækkende danske bidrag til stor mikrobiologi- og infektionskongres

European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ESCMID Global) har netop lukket dørene for sidste gang til årets store kongres, hvor forskere fra hele verden var samlet i Barcelona for at blive opdateret på det seneste nye inden for forskning i mikrobiologi og infektioner.

Med til ESCMID Global var også et hold af danske forskere, der både deltog i kongressen for at lære noget, men også for at præsentere frugten af det seneste års forskningsarbejde.

På Dagens Medicin har vi talt med en stribe af de danske forskere om den forskning, som de har præsenteret, og her kommer et lille potpourri.

Kortlægning af stort udbrud med CPO’er

For det første kunne ledende overlæge Anne Line Engsbro fra Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, fremlægge resultater af en undersøgelse, hvor forskerne havde kortlagt to danske udbrud med carbapenemase-producerende tarmbakterier på danske hospitaler.

Anne Line Engsbro havde med sine kollegaer fundet i alt 44 smittede patienter og gensekventeret bakterierne hos hver patient. Forskerne havde bl.a. også undersøgt hospitalernes toiletter for at se, om patienterne muligvis kunne være blevet smittet der.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at de forskellige patienter i begge smitteudbrud var smittet med flere forskellige carbapenemase-producerende tarmbakterier, og at hvert udbrud bestod af flere stammer. Flere af udbrudsstammerne blev fundet i hospitalernes toiletter.

Forskerne havde også undersøgt, om man kan gøre noget for at fjerne de farlige bakterier fra toiletterne eller minimere risikoen for, at de overhovedet kommer der til at starte med.

Denne del af forskningen viste bl.a., at rengøring med pereddikesyre ser ud til at kunne reducere carbapenemase-producerende tarmbakterier i toiletterne, ligesom det at skifte gamle toiletter ud med nye også så ud til at sikre, at toiletterne ikke i samme grad kan være et opholdssted for bakterierne.

»Bekymringen er ikke som sådan antallet af patienter i disse smitteudbrud, men at udbruddene bliver større i fremtiden, fordi vi ikke kender til kilderne til smittespredning. Derfor gør vi lige nu alt, hvad vi kan, for at lære mere om spredning med carbapenemase-producerende tarmbakterier på hospitalerne, og hvad vi kan gøre for at minimere risikoen,« fortalte Anne Line Engsbro til Dagens Medicin.

Læs mere om Anne Line Engsbros forskning her.

Østeuropa halter stadig bagefter, når det kommer til AIDS-relaterede sygdomme

Statistiker Wendy Bannister fra Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections (CHIP) ved Rigshospitalet kunne med sine undersøgelser vise, hvordan udviklingen af visse AIDS-relaterede sygdomme har set ud i Europa de seneste to årtier, og hvor der er regionale forskelle.

Data kom fra EuroSIDA-studiet med flere end 24.500 personer med HIV fra hele Europa.

Forskerne fandt et markant fald i forekomsten af AIDS-relaterede sygdomme over hele perioden fra 19,5 tilfælde pr. 1.000 personårs opfølgning i 2003 til 1,3 i 2022.

Faldet var især udtalt i Østeuropa, hvor incidensen dog fortsat er højere end i Vesteuropa.

»Tallene er rigtig flotte, men de regionale forskelle viser, at der fortsat er muligheder for at gøre det bedre. Det kan blandt andet være med mere målrettede interventioner til nogle grupper af personer med HIV,« fortalte Wendy Bannister, da Dagens Medicin talte med hende.

Læs mere om Wendy Bannisters forskningsresultat her.

Sådan går det personer smittet med nontuberkuløse mykobakterier

Med læge og ph.d.-studerende Andreas Arnholdt Pedersen fra Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet går vi fra HIV til en undersøgelse af, hvordan det egentlig går danske patienter, som bliver smittet med nontuberkuløse mykobakterier.

Forskeren havde i studiet identificeret 661 personer, der havde været smittet med den omtalte bakterie i perioden fra 2000 til 2017.

Resultatet af undersøgelsen pegede på en femårsoverlevelse på 41 pct. sammenlignet med 11 pct. i en matchet kontrolgruppe.

45 pct. af personerne i studiet var døde af lungesygdom, mens 5,8 pct. var døde af selve infektionen. Resten af de døde var døde af andre årsager, herunder især kræft og kardiovaskulær sygdom.

»Budskabet er, at vi ser et stigende antal infektioner med nontuberkuløse mykobakterier i Danmark år efter år og særligt hos ældre danskere. Derudover kan vi se, at overlevelsen er meget ringe, og det viser, at vi er nødt til at finde ud af bedre måder at behandle denne patientgruppe på eller udvikle nye former for behandlinger,« fortalte Andreas Arnholdt Pedersen.

Læs artiklen om Andreas Arnholdt Pedersens forskning her.

Gamle kendinge var skyld i stort streptokokkerudbrud

Mens vi er ved kortlægningen at smitte med bakterier, så havde bioinformatiker ved Statens Serum Institut Thor Bech Johannesen forud for sin præsentation på ECCMID undersøgt genetiske varianter, der er associeret med invasiv gruppe A streptokokker, altså når streptokokker kan finde på at gå i for eksempel blodet eller lungerne.

Selv i et veludviklet land som Danmark er invasive streptokokker forbundet med 15 pct. dødelighed, og forrige vinter så vi i Danmark og i resten af verden en eksplosion i antallet af smittetilfælde.

I studiet havde Thor Bech Johannesen med sine kollegaer gensekventeret 409 isolater, hvor danskere har været smittet med gruppe A streptokokker.

Ud af de 409 isolater var 152 taget fra personer, hvor infektionen var blevet invasiv.

Resultatet af studiet pegede på, at generne speA og SIC oftest er involveret, når streptokokker bliver invasiv. Begge gener er gamle kendinge og giver som sådan ikke grund til yderligere bekymring.

»Det er vigtigt i vores overvågning af smitsomme bakterier, at vi hele tiden holder øje med, om nye varianter med særlig smitteprofil opstår. Her er genetisk overvågning et vigtigt værktøj, og denne overvågning viser, at de mange smittetilfælde forrige vinter i høj grad skyldtes bakterier med allerede kendte risikogener,« forklarede Thor Bech Johannesen.

Læs mere om Thor Bech Johannesens forskningsresultat her.

Endelig kan forskere studere colibakterie STEC

En sidste præsentation fra danske forskere omhandlede en nyudviklet infektionsmodel til at efterligne infektioner med colibakterien STEC.

Den nye model, som forskere fra Odense Universitetshospital havde udviklet, simulerer mikromiljøet i tarmene, idet modellen består af tarmepitelceller, der danner et cellelag, som også kan udskille mucus og efterligne tarmenes peristaltik.

Modellen fungerer på bl.a. den måde, at STEC-bakterier begynder at lyse grønt, når de producerer Shiga toxin, og det vil sige, at forskerne kan følge infektionens udvikling, fra STEC etablerer sig i tarmepitelet, til de begynder at gøre alvorlig skade på deres menneskelige vært.

I forsøg med modellen havde forskerne bl.a. identificeret, hvordan bakterien i de første tre dage af en infektion breder sig ud i tarmepitelet, hvorefter de på tredjedagen tænder for de gener, der producerer Shiga toxin.

På samme tidspunkt begynder bakterierne at invadere tarmcellerne og kolonisere dem intracellulært.

»Vi er endnu ikke der, hvor vi kan begynde at kurere mennesker med denne infektion, men vi kan for første gang begynde at teste, om lægemidler virker mod bakterierne og de toksiner, som de producerer,« fortalte lektor Thomas Emil Andersen fra Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi ved Odense Universitetshospital.

Læs alle artikler fra ESCMID 2024 her.