Tredjedagen på ESC flød over med store internationale nyheder

Sjældent har den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC) været så velbesøgt, og sjældent er der blevet præsenteret så mange forskningsresultater.

ESC 2022:

Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.

Op imod 35.000 forskere og læger deltager i år på kongressen og er samlet i Barcelona.

På præsentationssiden er det svært at få det hele med, men holder man sig til de såkaldte Hot Line Sessions, går det ikke helt galt, og man bliver i hvert fald præsenteret for noget af det mest spændende, som kongressen har at byde på.

Tredjedagens opsummering af store internationale forskningsresultater inkluderer tre studier fra øverste hylde og med lægemidler til behandling af patienter med hjertesygdom.

Finerenon i fokus igen

Første highlight kommer fra en ikke helt ukendt kant på ESC, da der også i 2021 blev præsenteret data fra det såkaldte FIDELITY-studie, der er et kombinationsstudie med data fra FIDELIO-studiet og FIGARO-DKD-studiet med behandling med finerenon til i alt 13.026 personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom.

I år er forskere dog dykket dybere ned i data fra FIDELITY og har nærmere undersøgt effekten af behandling med finerenon på risikoen for død, herunder risikoen for død på grund af forskellige hjertekarrelaterede sygdomme.

Studiepopulationen er blevet fulgt i tre år, gennemsnitsalderen var 64,8 år, og 69,8 pct. var mænd. Patienter blev enten behandlet med finerenon eller placebo.

Resultatet af studiet viser, at finerenon ikke-signifikant reducerede risikoen for død, herunder af hjertekarårsager.

Risikoen for død var i placebogruppen 9,4 pct. og i finerenongruppen 8,5 pct. Tilsvarende var risikoen for død af hjertekarårsag 5,6 pct. i placebogruppen og 4,9 pct. i finerenongruppen.

Dog fandt forskerne, at finerenon signifikant reducerede risikoen for pludselig hjertedød med 25 pct.

En af forskerne bag studiet har i en pressemeddelelse, som er udsendt fra ESC, udtalt sig om resultaterne:

»Effekten af finerenon på risikoen for død, kardiovaskulær død og pludselig hjertedød var konsistent uanset estimeret glomerulær filteration og ratioen af urinalbumin til kreatinin ved baseline, men tilsyneladende mere udtalt i patienter med højere baseline eGFR. Dette indikerer, at det måske kan betale sig med tidligere initiering af finerenonbehandling til disse patienter for at maksimere den beskyttende effekt,« siger professor Gerasimos Filippatos fra National and Kapodistrian University of Athens.

Lægemiddel hæmmer faktor XIa uden at øge risikoen for blødninger

Mens finerenon ikke er et ukendt lægemiddel i brede kredse, kender færre til det eksperimentelle lægemiddel asundexian, som er et oralt antikoagulationsmiddel.

Asundexian er designet til at hæmme faktor XIa hos patienter efter blodprop i hjertet, og i et studie, der er blevet præsenteret på ESC, viste lægemidlet sig at kunne netop det – også uden at øge risikoen for blødninger.

Dette studie antyder, at asundexian ved doser på 50 mg dagligt vil hæmme faktor XIa og potentielt set gøre det uden at øge risikoen for blødninger

John Alexander, professor, Duke University Hospital School of Medicine

Efter akut blodprop i hjertet har patienter øget risiko for yderligere hjertekomplikationer og behandles derfor med aspirin og P2Y12-hæmmere for at dæmme op for dannelsen af nye blodpropper. Disse lægemidler er dog forbundet med øget risiko for blødninger, og derfor skeler flere til orale blodfortyndere som warfarin eller factor Xa-hæmmeren rivaroxaban, som også effektivt reducerer risikoen for yderligere iskæmiske tilfælde. Disse lægemidler øger dog også risikoen for blødninger, når de kommer oven i antiplatelet-behandling.

I PACIFIC-AMI-studiet har forskere inkluderet 1.601 patienter inden for fem dage af en blodprop i hjertet. Gennemsnitsalderen var 68 år, og 23 pct. var kvinder.

Patienterne blev behandlet med forskellige doser af asundexian (10 mg, 20 mg eller 50 mg) eller placebo i mellem seks og 12 mdr., og forskerne fulgte med i udviklingen af kardiovaskulær død, blodprop i hjertet, stroke, stenttrombose og blødninger.

Resultatet af studiet viser, at asundexian hæmmede faktor XIa med mere end 90 pct., men forskerne fandt ingen signifikante forskelle i risikoen for at møde et af studiets endepunkter. Studiet var dog ikke designet til at finde en forskel her. Det positive ved studiet er, at forskerne heller ikke fandt en øget risiko for blødninger ved behandling med lægemidlet.

»Dette studie antyder, at asundexian ved doser på 50 mg dagligt vil hæmme faktor XIa og potentielt set gøre det uden at øge risikoen for blødninger. Der er planer undervejs for et fase 3-studie til at teste asundexian i patienter med akut blodprop i hjertet og andre tilstande, hvor vaskulær trombose og tromboembolisme spiller en rolle,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor John Alexander fra Duke University Hospital School of Medicine, USA, i en pressemeddelelse.

Evolocumab har god effekt på den lange bane

De sidste resultater i denne trio kommer fra studiet FOURIER-OLE, hvor forskere har undersøgt betydningen af langvarig behandling med PCSK9-hæmmeren evolocumab på risikoen for udvikling af hjertekartilfælde.

Disse data understøtter guidelines, der anbefaler lipidsænkende terapier med PCSK9-hæmning med målet om at opnå et meget lavt niveau af LDL-kolesterol

Michelle O’Donoghue, læge, Brigham and Women’s Hospital,

Behandling med evolocumab reducerer mængden af LDL-kolesterol i blodet på kort sigt, og endnu mere på lang sigt, viser studiet.

6.635 patienter har deltaget i studiet, hvor de blev randomiseret til behandling med evolocumab eller placebo i 2,2 år. Derefter blev alle patienter tilbudt behandling med evolocumab. Medianopfølgningen i hele studiet var fem år, men nogle af patienterne kom i studieperioden i behandling med evolocumab i op til 8,4 år.

Resultatet af studiet viser, at behandling med evolocumab reducerede risikoen for kardiovaskulær død, blodprop i hjertet, stroke eller indlæggelse for hjertekramper eller ballonudvidelse/bypass med 15 pct. sammenlignet med gruppen af patienter, der havde indledt forsøg med behandling med placebo. Risikoen for kardiovaskulær død, blodprop i hjertet eller stroke var 20 pct. lavere ved behandling med evolocumab, og risikoen for kardiovaskulær død var 23 pct. lavere.

»FOURIER-OLE-studiet inkluderede patienter med den længste eksponering for en PCSK9-hæmmer til dato. Langvarig sænkning af LDL med evolocumab var sikker og veltolereret i mere end otte år og led til yderligere reduktion i kardiovaskulære events sammenlignet med forsinket behandlingsinitiering. Disse data understøtter guidelines, der anbefaler lipidsænkende terapier med PCSK9-hæmning med målet om at opnå et meget lavt niveau af LDL-kolesterol,« siger en af forskerne bag studiet, læge Michelle O’Donoghue fra Brigham and Women’s Hospital, Boston, USA, i en pressemeddelelse.