Socialt dårligere stillede får sjældnere ny diabetesmedicin

ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.

I 2018 blev guidelines for behandling af type 2-diabetes ændret til, at andenlinjebehandling bør være med en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-analog hos patienter med klinisk hjertekarsygdom.

Førstevalget er fortsat Metformin.

Med de nye guidelines kan man forestille sig, at alle får lige gavn af det nye og bedste på markedet, men sådan ser det desværre ikke ud. Det viser et nyt dansk studie.

Når det gælder opstart med SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger, eksisterer der en social slagside, så lavindkomstpersoner i mindre grad kommer i behandling med den guidelineanbefalede medicin.

Forskningsresultatet er netop blevet præsenteret på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC), der foregår i denne weekend.

»Studiet er en del af min ph.d., hvor jeg kigger på de socioøkonomiske uligheder i behandlingen af type 2-diabetes og hjerte-kartilfælde i Danmark. I dette studie har vi været meget interesseret i at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem socioøkonomi og behandling med de nye lægemidler efter de nye kliniske retningslinjer, der blev udstukket i 2018,« forklarer ph.d.-studerende Alexander Falkentoft fra Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Overordnet set er det godt, at flere og flere kommer i behandling med disse lægemidler, men det er selvfølgelig ikke så hensigtsmæssigt, at der er en socioøkonomisk ulighed på denne del af sundhedsområdet, og at det primært er personer med høj indkomst, som får gavn af det

Alexander Falkentoft, ph.d.-studerende, Kardiologisk Afdeling på Sjælland Universitetshospital, Roskilde

Næsten 50.000 danskere del af studie

I forskningen har Alexander Falkentoft undersøgt overgangen fra metforminbehandling til behandling med et andenlinje-præparat, herunder SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger, blandt 49.035 danskere med type 2-diabetes.

Patienterne er fundet i det danske Patientregister og Lægemiddelregistret i perioden fra 2012 til 2020.

Forskerne opdelte studiepopulationen i tre tidsperioder: 2012-2014, altså før fire store kliniske studier viste effekt af SGLT-2-hæmmere og GLP-1-analoger på hjerte-karrisikoen, 2015-2017, hvor de fire store studier blev publiceret, og 2018 til 2020, hvilket var efter opdatering af guidelines.

Forskerne etablerede forsøgsdeltagernes socioøkonomiske position ud fra deres husstandsindkomst ved brug af det danske Indkomstregister.

Forsøgsdeltagernes median-alder var 62 år, 62 pct. var mænd, og median-tiden med en diagnose med diabetes var fire år.

»Efter inddelingen undersøgte vi, om der var indkomstforskelle i sandsynligheden for at påbegynde behandling med en SGLT2-hæmmer eller en GLP-1-analog, når diabetes-behandlingen skulle intensiveres med hvilket som helst andenlinjepræparat,« forklarer Alexander Falkentoft.

Velstillede kommer oftest i behandling med nye lægemidler

Resultatet af undersøgelsen viste for det første, at for alle studiedeltagere var sandsynligheden for at vælge en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-analog stigende over tid. Mange flere kommer i behandling med disse nye lægemidler i dag end for ni år siden.

Dog viste undersøgelsen også, at der i alle perioder var en betydende socioøkonomisk ulighed i behandling med de nye lægemidler.

I perioden fra 2018 til 2020 kom 66,3 pct af personerne i højindkomstgruppen i behandling med et af de nye lægemidler, mens tallet blot var 53,8 pct for lavindkomstgruppen.

»Overordnet set er det godt, at flere og flere kommer i behandling med disse lægemidler, men det er selvfølgelig ikke så hensigtsmæssigt, at der er en socioøkonomisk ulighed på denne del af sundhedsområdet, og at det primært er personer med høj indkomst, som får gavn af det. På sigt kan det potentielt være med til at øge den sociale ulighed i udvikling af hjertekarsygdom,« siger Alexander Falkentoft.

Patientpræferencer kan spille ind. Herunder har prisen en betydning på trods af vores medicintilskudssystem. Samtidig er de dårligst socialt stillede formentlig mindre tilbøjelige til at opsøge og presse på med ny gavnlig behandling

Alexander Falkentoft, ph.d.-studerende, Kardiologisk Afdeling på Sjælland Universitetshospital, Roskilde

Større fokus på sociale forskelle

Forskerne lavede også forskellige subgruppeundersøgelser.

Disse undersøgelser viste, at den socioøkonomiske ulighed er gældende på tværs af både alder og køn.

Heller ikke når forskerne opdelte studiedeltagerne efter, om patienterne havde etableret hjerte-karsygdom eller ej, så de en forskel.

»Den pointe er især vigtig, fordi vi netop ved, at lægemidlerne har en gavnlig effekt på hjerte-karrisikoen hos patienter med hjerte-karsygdom, og fordi guidelines peger på, at hos netop denne patientgruppe bør lægemidlerne foretrækkes,« siger Alexander Falkentoft.

Alexander Falkentoft påpeger, at mange faktorer kan spille ind på denne sammenhæng, og det ud fra registerdata ikke er muligt at afdække den præcise årsagssammenhæng.

»Patientpræferencer kan spille ind. Herunder har prisen en betydning på trods af vores medicintilskudssystem. Samtidig er de dårligst socialt stillede formentlig mindre tilbøjelige til at opsøge og presse på med ny gavnlig behandling. Lægerne har selvfølgelig også et ansvar,« siger han.

Alexander Falkentoft mener, at studiet også er relevant på internationalt plan, idet man kan forvente endnu større social ulighed i andre lande. Samtidig kommer studiet med nogle interessante pointer, som både kan være relevante i forhold til at finde ud af, om man gør nok for at få lavindkomstgrupper i den rette behandling, men også i forhold til implementering af andre nye behandlinger til danskerne.

»Der skal øget opmærksomhed på tendensen til, at lavindkomstpersoner ikke får samme gavn af nye og gode lægemidler på markedet. Sådan bør det selvfølgelig ikke være,« siger han.