Nu kan man forudsige, hvem der vil have gavn af lindrende ballonudvidelse

Mange mennesker slås med symptomer på kranspulsåreforsnævring, men det er ofte ikke til at sige, om en ballonudvidelse rent faktisk vil have effekt på symptomerne eller ej.

Nu viser et nyt dansk studie, at det faktisk er muligt med et nyt fysiologisk indeks at identificere de patienter, hvor ballonudvidelse vil lindre symptomerne på kranspulsåreforsnævring, og de patienter, hvor det formentlig ikke hjælper noget.

Ifølge en af forskerne bag studiet lægger resultaterne op til, at der bør laves et klinisk forsøg, som kan eftervise, at det er muligt selektivt at udvælge de patienter, som vil have gavn af ballonudvidelse, og ellers lade være med at udføre indgrebet hos resten, hvis der ikke er belæg for at tro, at det vil forbedre symptomerne.

ESC 2024:Dagens Medicin rapporterer fra årets ESC. Følg dækningen her.

»Det kan lede til ændringer i den kliniske praksis i fremtiden, hvis disse resultater kan genskabes i et randomiseret forsøg. Nogle patienter med kranspulsåreforsnævring kan vi gøre symptomfrie med en ballonudvidelse, mens andre kan have bedre gavn af medicinsk behandling af deres symptomer,« fortæller læge Laust Dupont Rasmussen fra Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Laust Dupont Rasmussen har netop præsenteret resultaterne på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC).

De er samtidig publiceret i European Heart Journal.

222 patienter med i studie

I studiet undersøgte forskerne muligheden for at benytte det fysiologiske indeks microvascular resistance reserve (MRR) til at afgøre, om personer med kranspulsåreforsnævring vil have symptomatisk gavn af en ballonudvidelse.

MRR er et udtryk for forholdet mellem to andre fysiologiske mål, som ofte benyttes i udredningen for stabile brystsmerter.

Det ene er fractional flow reserve (FFR), hvor man måler på trykket over stenosen, og som udtaler sig om sværhedsgraden af epikardiel sygdom, mens det andet er coronary flow reserve (CFR), der i store træk handler om, hvordan den koronare mikrocirkulation har det.

I studiet deltog 222 patienter med kranspulsåreforsnævring med moderat koronarstenose, og forskerne fik patienterne til at besvare et anginaspørgeskema ved baseline, hvor de også fik foretaget en PET-skanning og en invasiv angiografi.

CFR og FFR blev bestemt ved angiografien.

har man intakt mikrocirkulation, kan hjertemusklen fortsat gennemblødes, og så hjælper ballonudvidelse ikke på symptomerne, selvom man er epikardielt syg

Laust Dupont Rasmussen, læge, Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital

Nogle af forsøgsdeltagerne fik efterfølgende en ballonudvidelse på klinisk indikation og besvarede efter tre mdr. anginapørgeskemaet igen, ligesom de efter 12 mdr. fik foretaget endnu en PET-skanning.

»Den hypotese, som vi gerne ville undersøge, var, om man ved ballonudvidelse får det symptomatisk bedre, hvis man som udgangspunkt har lav MRR sammenlignet med normal MRR. Det er tidligere vist, at personer med lav MRR har en dårligere prognose,« siger Laust Dupont Rasmussen.

Ballonudvidelse gavner kun nogle patienter

I studiet undersøgte forskerne symptomer på tre parametre: Hyppighed af hjertekramper, fysisk begrænsning og overordnet helbredsstatus.

Resultatet viser, at alle tre effektmål blev forbedret hos personer med normal MRR, altså både normal CFR og FFR, når patienterne ikke fik en ballonudvidelse.

Omvendt havde patienter med lav MRR, altså både lav CFR og FFR, gavn af ballonudvidelsen, da den gavnede dem på alle de undersøgte effektparametre for symptomer.

Laust Dupont Rasmussen fortæller, at patienter med lav MRR både er mikrovaskulært- og epikardielt syge, hvilket er årsagen til, at ballonudvidelse kan hjælpe på deres symptomer.

»Men har man intakt mikrocirkulation, kan hjertemusklen fortsat gennemblødes, og så hjælper ballonudvidelse ikke på symptomerne, selvom man er epikardielt syg,« siger han.

Laust Dupont Rasmussen uddyber, at symptombilledet også kunne ses på PET-skanninger.

Her fik patienter med lav MRR bedre blodgennemstrømning efter ballonudvidelse, mens de patienter, som havde betydende stenose, men intakt mikrocirkulation og dermed normal MRR, ikke fik forbedret deres myokardiegennemblødning.

Laust Dupont Rasmussen fortæller, at resultaterne er, som forskerne havde forventet, men at de underbygger, at det er muligt at bruge MRR som indikator for, om personer med kranspulsåreforsnævring vil have gavn af ballonudvidelse, når det handler om symptomerne på sygdommen.