Markant fald i dødelighed blandt STEMI-patienter

STEMI-patienters risiko for at dø inden for et år eller for at få en ny blodprop i hjerte eller hjerne faldt markant i perioden 2003-2017. Tidsmæssigt faldt den forbedrede overlevelse sammen med den gradvise introduktion af nye evidensbaserede behandlinger og metoder i perioden, viser et registerstudie, som læge og ph.d.-studerende Pernille Gro Thrane fra Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital har præsenteret på ESC i Barcelona.

ESC 2022:

Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.

Undersøgelsen er baseret på data fra Vestdansk Hjertedatabase og omfatter alle 18.538 patienter, som i perioden 2003-2017 for første gang fik en stor blodprop i hjertet. Patienterne blev sammenlignet med en fem gange større matchet kontrolgruppe af vestdanske borgere uden tidligere hjertesygdom.

I første del af den undersøgte periode var STEMI-patienternes dødelighed inden for et år 10,8 pct., mens den sidst i perioden var faldet til 7,8 pct. Dødeligheden i den øvrige befolkning var uændret i perioden. Etårsrisikoen for ny blodprop i hjerte eller hjerne faldt henholdsvis fra 3,5 til 2,4 pct., og fra 2,5 til 1,5 pct.

»Tidsmæssigt falder forbedringerne sammen med, at der er indført en række nye evidensbaserede og guidelinestyrede behandlinger. Det gælder for eksempel ibrugtagningen af nye blodpladehæmmende midler og brugen af medicinafgivende stents, som steg fra 39 til 90 pct. af STEMI-patienterne i perioden. Statiner med høj effekt blev givet til 87 pct. af patienterne sidst i perioden, men kun 3 pct. i starten,« siger Pernille Gro Thrane, som også peger på, at kardiologerne i den undersøgte periode fik mere erfaring med nyt udstyr og teknologier.

Det gør det mere sandsynligt, at vi kan sige, at den forbedrede overlevelse skyldes nye behandlingsstrategier, og ikke er et udtryk for mindre komorbiditet i patientgruppen

Pernille Gro Thrane, læge og ph.d.-studerende, Aarhus Universitetshospital

»Selve behandlingen med ballonudvidelse og stentimplantation er gået fra at være en ny behandlingsform til at være en meget etableret og veldokumenteret behandling. Kvaliteten er simpelthen blevet øget markant med hurtigere behandling, bedre billeddannelse og mere erfaring med komplekse former for blodpropper,« siger Pernille Gro Thrane.

Gennemsnitspatienten er den samme

Forbedringerne i overlevelsen blandt STEMI-patienterne falder tidsmæssigt også sammen med, at mange danskere i den periode fik en sundere livsstil, spiste sundere, motionerede mere og kvittede tobakken. Men selv om prognosen efter STEMI er blevet markant bedre, er det ikke et udtryk for, at den gennemsnitlige STEMI-patient har ændret sig.

»Gennemsnitspatienten med STEMI har ikke ændret sig over de 15 år, vi har undersøgt. Patientgruppen fremstår relativt ens over årene og er hverken mere eller mindre komorbide. Ca. tre fjerdedele er mænd, 40 pct. er aktive rygere, debutalderen er ca. 64 år,« siger Pernille Gro Thrane og uddyber:

»Andelen af patienter med diabetes ligger også stabilt omkring 11 pct., mens andelen af patienter med hypertension er øget let gennem årene, hvilket dog også kan skyldes mere fokus på behandlingen af forhøjet blodtryk,« siger Pernille Gro Thrane.

Stabiliteten i STEMI-patienternes karakteristika kan derfor også underbygge betydningen af nye behandlingers indflydelse på den forbedrede overlevelse.

»Det gør det mere sandsynligt, at vi kan sige, at den forbedrede overlevelse skyldes nye behandlingsstrategier, og ikke er et udtryk for mindre komorbiditet i patientgruppen,« siger Pernille Gro Thrane.