ESC
Liraglutid forbedrer ikke fyldning af venstre ventrikel
Udgivet:
Kommentarer (0)
LP-1-receptoragonisten liraglutid har en positiv effekt på risikoen for kardiovaskulære udfald for patienter med type 2-diabetes. Danske forskere afviser nu, at det skyldes forbedringer i venstre ventrikels funktion.
GLP-1-receptoragonister har de seneste år revolutioneret markedet for behandling af type 2-diabetes.
ESC 2021:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.
Ikke nok med at lægemidler som eksempelvis liraglutid har vist sig at være rigtig gode til at trække sukker fra blodet ud i musklerne, så har lægemidlerne også en effekt på vægten og på den kardiovaskulære risiko.
Mekanismen bag den sidstnævnte effekt er dog stadig ikke kortlagt, og forskere ved faktisk ikke, hvorfor blandt andet liraglutid virker hjertebeskyttende.
Det har danske forskere nu undersøgt, men selvom de havde en formodning om, at det kunne skyldes forbedringer i forhold til fyldning af venstre ventrikel, ser det ikke ud til at være tilfældet.
»Patienter med type 2-diabetes har øget kardiovaskulær risiko, og vi ved, at de fænotypisk er karakteriseret ved fortykkelse af venstre ventrikel og dårlig fyldning af venstre ventrikel. I dette studie har vi undersøgt, om effekten af liraglutid kunne være en forbedring i fyldningen af venstre ventrikel som årsag til den reducerede hjerte-karrisiko,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Annemie Stege Bojer fra Sygehusene i Slagelse-Næstved.
Forskningen er for nyligt offentliggjort på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC).
Randomiseret til liraglutid eller placebo
I studiet har forskerne randomiseret 40 patienter med type 2-diabetes til at blive behandlet med liraglutid eller placebo i 18 uger. Patienterne havde alle sammen let reduceret ventrikelfyldning ved forsøgets start.
Vores konklusion er, at vi ved, at liraglutid virker, og at folk i behandling med liraglutid i mindre grad dør af hjerterelaterede sygdomme, men det ser ikke ud til at have noget at gøre med venstre ventrikels diastoliske funktion
Annemie Stege Bojer, læge og ph.d.-studerende, Sygehusene Slagelse-Næstved
Derudover præsenterede patienterne med normal pumpefunktion og normal nyrefunktion. Annemie Stege Bojer karakteriserer patienterne som værende ”mellemsyge”.
Patienterne blev i forbindelse med forsøget undersøgt med ekkokardiografi, hjerte-MR, blodprøver og kliniske undersøgelser for blodtryk, puls og vægt.
»Patienterne måtte godt have forhøjet blodtryk, men det skulle være velbehandlet, fordi det ellers kan være en faktor, som kan påvirke venstre ventrikels fyldning,« forklarer Annemie Stege Bojer.
I forsøget var det primære endepunkt fyldningen af venstre ventrikel i hvile og ved medicininduceret stress.
»En del af de her patienter vil have normal fyldning af venstre ventrikel under hvile, og så ser man først problemer under stress. Derfor undersøgte vi begge dele. De to såkaldte primære undersøgte outcomes var tidlig maksimal fyldningshastighed af venstre ventrikel og venstre atries passive tømningsfraktion,« siger Annemie Stege Bojer.
Liraglutid forbedre ikke venstre ventrikels diastoliske funktion
Resultatet af undersøgelsen viste, at der ingen forskel var mellem liraglutidgruppen og kontrolgruppen, når det gjaldt den tidlige maksimale fyldningshastighed i både hvile og stress.
For venstre atries fyldningsfraktion var der heller ingen forskel under hvile, og faktisk fandt forskerne en lille, men alligevel signifikant, forværring af venstre atries fyldningsfraktion under stress i liraglutidgruppen.
Forskeren konkluderer dog, at liraglutid ikke forbedrede venstre ventrikels fyldning, og at forværringen nok skal fortolkes med forsigtighed, da det er den eneste forværrede parameter.
»Vores konklusion er, at vi ved, at liraglutid virker, og at folk i behandling med liraglutid i mindre grad dør af hjerterelaterede sygdomme, men det ser ikke ud til at have noget at gøre med venstre ventrikels diastoliske funktion. Venstre ventrikels diastoliske funktion hos patienter med type 2-diabetes er ellers meget interessant, fordi den er forværret i denne patientgruppe, men vi har i dag ingen lægemidler til at forbedre den,« siger Annemie Stege Bojer.
»Studier har vist, at dårlig diastolisk funktion i venstre ventrikel er associeret med øget dødelighed, så der bliver forsket intenst i lægemidler, der kan forbedre den, og hvis man finder noget, vil det være rigtig godt til denne gruppe patienter.«
Del artiklen: