ESC
Langtidsprognosen efter hjertestop på hospital er god trods længerevarende genoplivning
Udgivet:
Kommentarer (0)
Nyt dansk studie viser, at læger generelt er gode til at afgøre, hvilke patienter det kan betale sig at blive ved med at forsøge at genoplive. Blandt 30-dages overlevere efter et hjertestop på hospital, som blev forsøgt genoplivet i mere end 21 minutter, var der en 71 pct. chance for fortsat at være i live og velfungerende et år efter hændelsen.
Hvor lang tid skal man blive ved med at forsøge at genoplive folk, der er faldet om med et hjertestop?
Det spørgsmål har læger stillet sig, lige så længe læger har forsøgt at bringe folk tilbage til livet med hjertemassage og hjertestartere.
ESC 2021:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.
Nu kommer et nyt dansk studie offentliggjort på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC) med data, der i hvert fald peger på, at det nogle gange godt kan betale sig at blive ved i lang tid, selvom det måske ser sort ud.
Studiet viser blandt andet, at 30-dages overlevere efter hjertestop på hospital, der blev genoplivet efter genoplivningsforsøg på mere end 21 minutter, havde 71 pct. chance for at være i live, uden hjerneskader og uden at komme på et plejehjem ét år efter deres møde med døden.
»Vi kan se, at læger generelt er gode til at vælge de patienter, som godt kan få et normalt liv efter et langt genoplivningsforsøg. Samtidig støtter studiet op om, at tiden for genoplivningsforsøget ikke nødvendigvis alene afgør, hvor godt patienten klarer sig bagefter,« fortæller læge og forsker Harman Gailan Hassan Yonis fra Aalborg Universitetshospital.
Nærstuderet 1.868 danske hjertestop
I studiet har Harman Gailan Hassan Yonis gennemgået danske patientregistre for at finde ud af, hvordan det går personer, som er blevet genoplivet efter et hjertestop på hospital.
I alt har forskeren med sine kolleger undersøgt 1.868 tilfælde af genoplivningsforsøg efter hjertestop i perioden fra 2013 til 2015.
Gennemsnitsalderen for personerne i studiepopulationen var 74 år, 65 pct. var mænd, og 80 pct. var bevidnede hjertestop. 19 pct. havde stødbar rytme.
Forskerne inddelte personerne, efter hvor lang tid de var blevet forsøgt genoplivet.
Gruppe A blev forsøgt genoplivet i under fem minutter
Grubbe B blev forsøgt genoplivet i fem til 11 minutter
Gruppe C blev forsøgt genoplivet i 12 til 20 minutter
Gruppe D blev forsøgt genoplivet i mere end 21 minutter
Efterfølgende undersøgte forskerne gruppernes chancer for at overleve henholdsvis 30 dage og ét år.
Syv pct. chance for at være i live ét år efter lang tids genoplivning
Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at personer, som blev forsøgt genoplivet i kortest tid, havde den bedste chance for at være i live efter både 30 dage og efter ét år.
Det næste skridt i vores forskning bliver at finde ud af, hvad der karakteriserer de personer, som klarer sig godt på trods af lang tids genoplivning
Harman Gailan Hassan Yonis, læge og forsker, Aalborg Universitetshospital
Personer i gruppe A havde 63 pct. chance for at være i live efter 30 dage og 51,5 pct. chance for at være i live efter ét år.
Til sammenligning havde personer i gruppe D ni pct. chance for at være i live efter 30 dage og syv pct. chance for at være i live efter et år.
»Der er som sådan ikke noget overraskende i, at jo kortere tid en person er forsøgt genoplivet, desto større er deres chancer for at overleve. Det interessante er, at næsten 10 pct. af de personer, som blev forsøgt genoplivet i mere end 21 minutter, faktisk overlever mindst 30 dage, og det er ikke et helt ubetydeligt tal,« siger Harman Gailan Hassan Yonis.
Mange lever i lang tid efter
Forskerne kiggede også på, hvad chancen for at være i live uden at komme på plejehjem eller at have fået hjerneskader efter ét år var for de personer, som også var i live efter 30 dage.
Her fandt de, at der faktisk ikke var særlig stor forskel mellem grupperne.
Således havde personerne i gruppe A en chance på 83 pct. for fortsat at være i live, og det samme gjaldt for 71 pct. af personerne i gruppe D.
»Det tyder på, at klinikerne faktisk er ret gode til at selektere, hvilke patienter der er kandidater til længerevarende genoplivningsforsøg. Det næste skridt i vores forskning bliver at finde ud af, hvad der karakteriserer de personer, som klarer sig godt på trods af lang tids genoplivning. Vi ved, at alder er en naturlig faktor, og hvor lang tid de ligger uden at få hjertemassage, men derudover kan der være flere ting i spil, som vi gerne vil blive klogere på,« siger Harman Gailan Hassan Yonis.
Del artiklen: