Langtidsprognose for endokarditispatienter påvirkes ikke af vedvarende ansamlinger på hjerteklapperne

Et dansk studie præsenteret på ESC har for første gang undersøgt, om vedvarende ansamlinger (vegetationer) efter bakteriel hjerteklapbetændelse – endokarditis – har betydning for langtidsprognosen for patienter, som har været behandlet for endokarditis.

ESC 2022:

Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.

Studiet tager udgangspunkt i det omfattende og landsdækkende danske POET-studie fra 2018 med 400 endokarditispatienter, hvor den mest kritiske fase af sygdommen var overstået. Patienterne var derefter i en stabil fase af sygdommen og blev randomiseret til enten fortsat intravenøs antibiotikabehandling, eller tilbudt at overgå til tabletbehandling med mulighed for udskrivelse til ambulant behandling.

POET-studiet konkluderede, at oral tabletbehandling af stabile endokarditispatienter var lige så sikker som den normale fortsatte intravenøse antibiotikabehandling, og senest har et femårs opfølgningsstudie endda vist en klart lavere dødelighed blandt de tabletbehandlede patienter.

Overraskende resultat

Medicinstuderende Julie Hjulmand fra Hjertecentret, Rigshospitalet, har nu som sin specialeopgave på studiet analyseret ekkokardiografier fra 283 patienter fra POET-studiet, for mulig vegetation på hjerteklapperne i form af ansamlinger og bindevæv. Efterfølgende sammenholdt Julie Hjulmand disse fund med patienternes femårsprognose defineret som risiko for enten død af alle årsager, ikke planlagt hjertekirurgi, blodpropper eller ny hjerteklapbetændelse.

Det var nærliggende at tro, at vegetationer på hjerteklapperne ville kunne løsrive sig eller skade klappen yderligere, hvilket kunne påvirke prognosen negativt, men det er ikke tilfældet

Julie Hjulmand, medicinstuderende, Rigshospitalet

Seks måneder efter behandling for endokarditis havde hver femte patient, 21,9 pct., vedvarende vegetationer på hjerteklapperne, viste analysen af ekkokardiografierne. Men vegetationerne havde ingen indflydelse på patienternes langtidsprognose, hvilket overrasker forskerne bag undersøgelsen.

»Vi finder ingen sammenhæng mellem de patienter, som efter et halvt år havde vegetationer på hjerteklapperne, og dem der ikke havde vegetationer på hjerteklapperne efter behandling for endokarditis, og patienternes femårsprognose. Det var nærliggende at tro, at vegetationer på hjerteklapperne ville kunne løsrive sig eller skade klappen yderligere, hvilket kunne påvirke prognosen negativt, men det er ikke tilfældet,« siger Julie Hjulmand.

Hun mener, at resultaterne også vil være vigtige i dialogen med endokarditispatienter med et overstået sygdomsforløb.

»Patienterne er naturligt nok bekymrede for, hvad sygdommen kan betyde for dem på længere sigt. Derfor er det vigtigt, at vi nu kan sige til dem, at ud fra resultaterne af dette substudie til POET ser der ikke ud til at være en øget risiko for død eller alvorlig hjertesygdom hos dem med rest-vegetationer. Det styrker vores konklusion, at der er tale om solide data baseret på et relativt stort antal patienter, som er blevet fulgt tæt og i lang tid,« siger Julie Hjulmand.