Konstant monitorering for atrieflimren reducerer ikke risikoen for dødsfald

Fire danske hospitaler har været med i det store LOOP-studie, hvori forskere ønskede at finde ud af, om de ved at monitorere patienters hjerterytme med en implanteret loop-recorder kunne identificere patienter med atrieflimren og dermed sætte tidligt ind med behandling.

ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.

Helt nye resultater fra LOOP-studiet viser, at loop-recorderne gør det muligt at opdage atrieflimren tidligt, men selvom patienterne bliver sat i behandling med blodfortyndende medicin, reducerer det ikke deres risiko for slagtilfælde og dødsfald.

Forskningsresultaterne er blevet præsenteret som en såkaldt Hot Line Session på den årlige hjertekongres for European Society of Cardiology (ESC), der løb af stablen her i weekenden.

»Atrieflimren er knyttet til fem gange forøget risiko for blodprop i hjernen og tre gange øget risiko for dødsfald. Hos mange patienter forbliver tilstanden ikke-diagnosticeret længe, og det betyder, at patienterne ikke kommer i den rette behandling med blodfortyndende medicin. Det kan ellers reducere deres risiko for blandt andet slagtilfælde med 80 pct. Men selvom vi med loop-recordere kan stille tre gange flere diagnoser, har det ingen effekt på hverken overlevelse eller risiko for slagtilfælde,« forklarer overlæge og professor i kardiologi ved Rigshospitalet og Københavns Universitet Jesper Hastrup Svendsen.

Resultatet af studiet blev offentliggjort i The Lancet samtidig med Hot Line-præsentationen.

6.004 danskere med i undersøgelse

I studiet har forskerne inkluderet 6.004 patienter over 70 år.

Patienterne havde mindst én diagnose med en sygdom, der øgede deres risiko for blodprop i hjernen: Hypertension, diabetes, hjertesvigt eller tidligere slagtilfælde.

Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne var 74 år, og 52 pct. var mænd. Mere end 90 pct. havde forhøjet blodtryk, 28 pct. havde diabetes, fire pct. havde hjertesvigt, og 17 pct. havde tidligere haft et slagtilfælde. Median BMI var 28.

Monitorering med en implanteret loop-recorder reducerer ikke signifikant risikoen for slagtilfælde eller systemisk emboli og heller ikke risikoen for dødsfald. Det står fast, selvom vi finder tre gange flere tilfælde af atrieflimren og behandler for det

Jesper Hastrup Svendsen, overlæge og professor, Rigshospitalet og Københavns Universitet

Forskerne udelukkede fra studiet patienter, der tidligere havde fået stillet diagnosen atrieflimren, patienter med pacemaker, patienter i behandling med blodfortyndende medicin og patienter kontraindiceret for antikoagulerende medicin.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til enten af få implanteret en Reveal LINQ loop-recorder (Medtronic) under huden på venstre side af brystet eller være i placebogruppen.

1.501 af forsøgsdeltagerne blev randomiseret til monitoreringsgruppen, mens 4.503 personer agerede kontroller og modtog standardbehandling.

Patienterne i monitoreringsgruppen havde en modtagerboks på sengebordet, og den overførte automatisk data fra loop-recorderen til en server, som forskerne på hospitalet kunne tilgå.

Hvis forskerne identificerede, at en forsøgsdeltager havde atrieflimren med varighed over seks minutter, blev personen sat i behandling med blodfortyndende medicin. Forsøgsdeltagerne blev fulgt i gennemsnitligt 39 mdr.

Reducerer ikke risiko for dødsfald

Resultatet af studiet viser for det første, at lægerne identificerede betydeligt flere personer med atrieflimren i gruppen af forsøgspersoner under monitorering.

Her fik 32 pct. stillet diagnosen, mens tallet var 12 pct. i kontrolgruppen. I monitoreringsgruppen blev lige over 90 pct. af patienter med atrieflimren sat i behandling med blodfortyndende medicin, mens det samme gjaldt for lidt under 90 pct. i kontrolgruppen.

Vedrørende det primære outcome fandt forskerne, at 4,5 pct. af patienterne i monitoreringsgruppen oplevede et slagtilfælde eller systemisk emboli i undersøgelsesperioden. Tilsvarende oplevede 5,6 pct. af patienterne i kontrolgruppen det samme.

Forskellen repræsenterer en risikoreduktion på 20 pct. ved monitorering med en loop-recorder, men denne reduktion er alligevel ikke signifikant.

Forskerne fandt ingen forskel mellem de to grupper i risikoen for død i studieperioden. Ej heller i forhold til blødninger.

»Monitorering med en implanteret loop-recorder reducerer ikke signifikant risikoen for slagtilfælde eller systemisk emboli og heller ikke risikoen for dødsfald. Det står fast, selvom vi finder tre gange flere tilfælde af atrieflimren og behandler for det. Dog fandt vi, at hvis vi udelukkende kigger på den tredjedel af forsøgsdeltagerne, som havde det højeste blodtryk, var det en fordel at være i kontinuerlig monitorering, og dette kan bruges som hypotese til fremtidige studier,« siger Jesper Hastrup Svendsen.

Jesper Hastrup Svendsen uddyber, at man trods alt skal bemærke, at forskerne i studiet finder 20 pct. reduktionen i risikoen for slagtilfælde og emboli, og selvom hovedanalysen ikke er signifikant, skal man notere sig, at en sensitivitetsanalyse af det primære endepunkt for de forsøgsdeltagere, der gennemførte tre års screening, viser en signifikant forskel til fordel for loop recorder-gruppen.

»20 pct reduktion af slagtilfælde er faktisk kæmpe risikoreduktion. Det svarer til, at man skal screene 62 personer for at beskytte én person mod et slagtilfælde. Det er måske i virkeligheden ikke så tosset,« siger han.