Kombination af binyrebarkhormon og NOAK-behandling fordobler risikoen for tarmblødninger

Siden 2011 er praktisk talt alle danske patienter med forkammerflimmer kommet i behandling med de nye NOAK-præparater (non-vitamin K orale antikoagulantia), som har overtaget markedet efter warfarin, der var den tidligere behandling.

ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.

NOAK-præparaterne er dog så nye, at det endnu er uvist, hvordan kombinationer af NOAK-præparaterne med andre lægemidler påvirker kroppen.

Nu viser et nyt dansk registerstudie, af NOAK-præparater i kombination med binyrebarkhormon i form af prednisolon fordobler risikoen for blødninger i mavetarmkanalen.

Ifølge en af forskerne bag undersøgelsen er fordoblingen i absolutte tal ikke voldsom, men når man tænker på, hvor mange mennesker der er i behandling med NOAK-præparater og prednisolon, er selv en lille risikostigning vigtig at identificere og forholde sig til.

»Det er et reelt fund, som skal med i overvejelserne, når man behandler patienter med begge lægemiddeltyper. Hvis andre studier kan reproducere vores fund, kan det være, at man fremadrettet skal tænke i, at man skruer lidt ned for NOAK-behandlingen, hvis man også vil give en patient binyrebarkhormon, eller at man benytter en mindre dosis af binyrebarkhormon for på den måde at reducere risikoen for blødninger i mavetarmkanalen,« fortæller læge Anders Holt fra Hjertemedicinsk Afdeling ved Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er der for nyligt blevet løftet sløret for på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC). Studiet er også publiceret i Heart.

Mange patienter i NOAK-behandling får også binyrebarkhormon

I studiet har Anders Holt med sine kollegaer studeret en undersøgelsesgruppe på 100.000 personer, der har været i behandling med et NOAK-præparat i perioden fra 2012 til 2018.

Medianalderen var 75, år og 44 pct. var kvinder.

Forskerne startede med at undersøge forbruget af binyrebarkhormon i studiepopulationen.

• 16 pct. havde hentet mindst én recept på binyrebarkhormon inden for de første tre år af behandlingen med et NOAK-præparat.

• Fire pct. havde hentet fem eller flere recepter på binyrebarkhormon inden for de første tre år.

Forskerne undersøgte også indikationerne for brugen af binyrebarkhormon. Her fandt de:

• 30 pct. fik behandlingen på grund af lungesygdom.

• Otte pct. på grund af reumatisk sygdom.

• Otte pct. på grund af cancer.

• 28 pct. kan forskerne ikke sætte en finger på årsagen, hvilket blandt andet kan skyldes, at den privatpraktiserende læge har udskrevet en recept på binyrebarkhormon til behandling af mild lungesygdom, der ikke er registreret på hospitalet.

• 22 pct. skyldes en kombination af de ovenstående faktorer

• 3 til 4 pct. skyldes noget andet.

Risiko for blødninger fordoblet

Efter kortlægningen af forbruget af binyrebarkhormon blandt personer i behandling med NOAK-præparater undersøgte forskerne risikoen for at udvikle blødninger i mavetarmkanalen 60 dage efter modtagelse af behandling med både et NOAK-præparat og binyrebarkhormon.

Hvis andre studier kan reproducere vores fund, kan det være, at man fremadrettet skal tænke i, at man skruer lidt ned for NOAK-behandlingen, hvis man også vil give en patient binyrebarkhormon

Anders Holt, læge, Hjertemedicinsk Afdeling ved Herlev og Gentofte Hospital

Her fandt forskerne, at personer, der kun var i behandling med et NOAK-præparat, havde 0,38 pct. risiko for at udvikle blødninger, mens tallet steg til 0,71 pct. for de personer, der i tillæg til deres behandling for forkammerflimmer også blev behandlet med binyrebarkhormon.

Anders Holt fortæller desuden, at forskerne så en sammenhæng mellem risikoen for blødninger og mængden af binyrebarkhormon, som patienterne blev behandlet med.

»Man kan sige, at den absolutte risiko for den enkelte patient stadig ikke er særlig høj, men nogle patienter er måske i behandling med binyrebarkhormon flere gange om året, og så bliver risikoen unægtelig større. Det skal man have for øje, når man kombinerer de to former for lægemidler,« siger Anders Holt.

»Fremtidige studier kan måske forsøge at kortlægge, om det kan lade sig gøre at skrue på behandlingsdoserne for de forskellige lægemidler for fortsat at få den gavnlige effekt, men samtidig reducere risikoen for bivirkninger som eksempelvis blødninger i mavetarmkanalen.«