Højdepunkter: Danske topresultater på ESC kan føre til behandlingsændringer

Den årlige kongres for European Society of Cardiology er kommet til vejs ende, og det betyder, at blandt andet en masse danskere forskere nu vender snuden hjemad.

Inden vi slipper de danske forskere helt, tager vi lige et kig på, hvad de egentlig havde med til kongressen.

Der var nemlig en hel del fra den forskningsmæssige allerøverste hylde.

Læge og ph.d.-studerende Jasmine Madsen fra Hjerteafdelingen på Rigshospitalet kunne blandt andet fortælle om resultaterne af et forsøg, hvor forskerne havde randomniseret 742 patienter med blodprop i hjertet til at modtage binyrebarkhormon allerede i ambulancen på vej mod hospitalet.

Formålet var at se, om det at dæmpe den akutte inflammation ville have nogen effekt på både akutte skader og prognosen på den lange bane.

Hovedfundet i studiet var, at det faktisk ikke så ud til at gøre den store forskel.

ESC 2024:Dagens Medicin rapporterer fra årets ESC. Følg dækningen her.

Efter tre mdr. havde gruppen, der havde været behandlet med binyrebarkhormon, en gennemsnitlig infarktstørrelse på fem pct. af venstre ventrikel. I placebogruppen var tallet seks pct.

Mens effekterne tre mdr. efter behandling var lidt lunkne, fandt forskerne til gengæld effekt af behandling med binyrebarkhormon på de akutte endepunkter.

Her resulterede behandling med binyrebarkhormon i signifikant mindre akut infarktstørrelse og signifikant mindre mikrovaskulær obstruktion.

»Det er godt, fordi det er noget, som, vi regner med, kan give permanent skade på hjertet, og som vi rigtig gerne vil forebygge. Dem, der havde fået binyrebarkhormonbehandling, havde også signifikant højere akut pumpefunktion. Ydermere kan vi vise, at behandling med binyrebarkhormon er sikkert til patienter med blodprop i hjertet, hvilket der tidligere er rejst bekymring omkring,« fortalte Jasmine Madsen til Dagens Medicins reporter.

Forskningsresultatet blev samtidig offentliggjort i JAMA Cardiology, og forskerne planlægger nu et større studie med 4.500 danskere med blodprop i hjertet.

Muligt at forudsige effekt af ballonudvidelse

Læge Laust Dupont Rasmussen fra Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital kunne i sin præsentation vise, at det er muligt at benytte det fysiologiske indeks microvascular resistance reserve (MRR) til at afgøre, om personer med kranspulsåreforsnævring vil have symptomatisk gavn af en ballonudvidelse.

Vores resultater giver anledning til, at man mere præcist bør undersøge effekten og sikkerheden af behandlingen med DOAC blandt skrøbelige ældre over 85 år i større randomiserede studier

Mariam Elmegaard, læge og ph.d.-studerende, Gentofte Hospital

I studiet deltog 222 patienter med kranspulsåreforsnævring med moderat koronarstenose, og forskerne fik patienterne til at besvare et anginaspørgeskema ved baseline, hvor de også fik foretaget en PET-skanning og en invasiv angiografi.

I studiet undersøgte forskerne symptomer på tre parametre: Hyppighed af hjertekramper, fysisk begrænsning og overordnet helbredsstatus.

Resultatet af studiet viste, at MRR kan benyttes til at afgøre, hvem der vil have symptomatisk gavn af ballonudvidelse. Patienter med lav MRR havde gavn af ballonudvidelse, mens patienter med normal MRR ikke havde det.

»Patienter med lav MRR er både mikrovaskulært- og epikardielt syge, hvilket er årsagen til, at ballonudvidelse kan hjælpe på deres symptomer. Men har man intakt mikrocirkulation, kan hjertemusklen fortsat gennemblødes, og så hjælper ballonudvidelse ikke på symptomerne, selvom man er epikardielt syg,« sagde Laust Dupont Rasmussen, da vi talte med ham.

Kortlægning af 24 års behandling af atrieflimren

Læge og ph.d.-studerende Mariam Elmegaard fra Afdeling for Hjertesygdomme på Gentofte Hospital havde undersøgt, hvordan det er gået patienter med atrieflimren over de seneste 24 år, hvor der i perioden blev skiftet ud i behandlingen fra blandt andet vitamin K-antagonister til DOAC.

I studiet havde forskerne indhentet data på 209.767 danskere over 65 år, der i perioden fra 1999 til 2023 blev opstartet i behandling med medicin for atrieflimren.

Studiet viser for det første, at i 2022 var DOAC fuldt implementeret som den foretrukne behandling i Danmark til patienter med atrieflimren. Hele 92 pct. blev opstartet i denne form for behandling, og det bliver ifølge Mariam Elmegaard ikke meget bedre.

Resultaterne viser også, at den femårige sandsynlighed for stroke-fri overlevelse hos de ældre steg fra 54 pct. i de første fem år af undersøgelsesperioden til 67 pct. i de sidste fem år af undersøgelsesperioden. Det modsvarer en absolut stigning på 13 pct.

Stigningen var ikke lige så høj hos personer over 85 år, hvor den strokefrie overlevelse var steget fra 20 pct. til 24 pct.

Resultatet tydede desuden på, at behandling med DOAC hos ældre over 85 år var associeret med øget risiko for intracerebrale blødninger.

»Vores resultater giver anledning til, at man mere præcist bør undersøge effekten og sikkerheden af behandlingen med DOAC blandt skrøbelige ældre over 85 år i større randomiserede studier. Vores studie giver også anledning til, at man måske skal se på at risikostratificere patienternes behandling efter alder og skrøbelighed. Det giver ikke mening at give en behandling, hvor risikoen for stroke reduceres, hvis det i stedet betyder, at risikoen for blødninger i hjernen øges,« forklarede Mariam Elmegaard.

Læger er gode til at tage hånd om hjertepatienter

Så var der også klinisk professor og overlæge Morten Bøttcher fra Universitetsklinik for Hjerteforskning ved Regionshospital Gødstrup.

Vi kan konkludere, at det generelt går godt for de personer, der i Danmark får undersøgt hjertet på grund af mistanke om åreforkalkning i hjertets kranspulsåre

Morten Bøttcher, klinisk professor og overlæge, Regionshospital Gødstrup

Han kunne i data fra flere end 30.000 danskere vise, at det går rigtig godt for de personer, der bliver undersøgt for åreforkalkning i hjertets kranspulsåre.

20 pct. fik at vide, at de havde betydende åreforkalkning. 80 pct. blev sendt hjem igen med beskeden om, at der ikke var fundet betydende forkalkninger.

Begge grupper blev i undersøgelsen matchet med et stort antal personer fra baggrundsbefolkningen, så forskerne kunne finde ud af, hvordan det gik folk, som blev undersøgt for åreforkalkning, sammenholdt med en baggrundsbefolkning med samme alders- og kønsfordeling.

Resultatet af sammenligningen viste, at hos dem, der ikke fejlede noget med hjertet, døde 0,8 pct. inden for et år, mens det samme gjaldt 1,0 pct. af baggrundsbefolkningen.

Forskerne fandt også, at der hos dem, hvor der ikke blev fundet noget på skanningerne, ikke var en overdødelighed.

Puljer man alle fundene i studiet og udelukkende ser på MACE, altså en kombination af blodprop, ballonbehandling og død, så fandt forskerne, at i gruppen af patienter, hvor der ikke blev fundet noget på CT-skanning, ramte 2,0 pct. dette samlede endemål mod 2,2 pct. i baggrundsbefolkningen.

»Vi kan konkludere, at det generelt går godt for de personer, der i Danmark får undersøgt hjertet på grund af mistanke om åreforkalkning i hjertets kranspulsåre. Hos de personer, hvor vi finder noget, betyder det, at deres dødelighed faktisk ikke er højere end hos baggrundsbefolkningen. Hos dem, hvor vi ikke finder noget, betyder det, at deres dødelighed faktisk er lavere. Vi kan dog også se, at der er en grupper af personer, som ikke bliver afklaret efter en undersøgelse af hjertet og derfor cykler lidt rundt i sundhedsvæsnet og koster rigtig mange penge,« sagde Morten Bøttcher, da vi talte med ham.

Både TAVI og PCI til patienter med åreklapstenose og koronarsygdom

Endelig var der de interessante resultater, som overlæge Jacob Thomsen Lønborg fra Hjerteafdelingen på Rigshospitalet kunne præsentere.

I NOTION-3-studiet, der blev præsenteret som hot line på ESC og samtidig publiceret i New England Journal of Medicin, kunne forskerne vise, at det formentlig bør være standard at behandle patienter med svær åreklapstenose og koronarsygdom med både TAVI og PCI.

I studiet blev 455 patienter randomiseret til enten kun TAVI eller både TAVI og PCI.

Resultatet peger på, at den dobbelte behandling formentlig er mest gavnligt for patienterne.

I studiet var behandling med TAVI plus PCI forbundet med 30 pct. lavere risiko for at ramme det primære endepunkt MACE i opfølgningsperioden sammenlignet med behandling kun med TAVI.

I resultatet lå også en 50 pct. reduktion i risiko for blodprop i hjertet, markant lavere risiko for genindlæggelse og signifikant lavere risiko for død.

Dog var der også flere blødninger ved behandling med TAVI plus PCI. Her var tallene hhv. 28 pct. og 20 pct. i sammenligningen med kun TAVI.

Ifølge Jacob Thomsen Lønborg er resultaterne positivt overraskende og peger på en ny måde at tænke behandlingen af patienter med åreklapstenose og koronarsygdom på.

»Førhen har vi måske vurderet, om vi skal lave PCI, når vi allerede er ved at udføre TAVI, og så har PCI været et tillæg til behandlingen. Fremadrettet skal vi måske mere til at tænke i, at TAVI plus PCI er standardbehandlingen, og at vi så tager PCI fra, hvis der er grund til at gøre det. Vi er også begyndt at udføre TAVI hos flere yngre patienter, og der vil tillæg af PCI måske have endnu større effekt,« siger han.