Hjertet hos hjertesvigtpatienter er mindre energieffektivt

Et hjerte er ikke bare et hjerte.

ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.

Nogle hjerter er rigtig gode til at bruge den tilgængelig energi til at få blodet rundt i kroppen, mens andre hjerter spenderer energien lidt mere sløset.

Nu viser et dansk forskningsresultat, at når det gælder patienter med hjertesvigt, er der også stor forskel på, hvor gode hjerterne er til at bruge energien fornuftigt.

Forskningsresultatet er præsenteret på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC) og viser desuden, at kvinders hjerter faktisk er mindre energieffektive end mænds hjerter, og at alder også har indflydelse på, hvordan energien i hjertet bliver brugt.

»Energiomsætning er et interessant mål for hjertet, fordi det fortæller os noget om, hvor effektivt hjertet arbejder. Det kan sammenlignes med en bilmotor. Hvor mange hestekræfter kan motoren yde på det brændstof, som den forbruger? I vores studie kan vi se, at nogle grupper af patienter med hjertesvigt skal bruge mere energi for at få hjertet til at pumpe, og det er et mål for hjertets grundlæggende metabolisme som kraftværk helt ned til mitokondrie-niveau. Vores fund understreger, at hjertet hos en patient med hjertesvigt har en dysfunktionel myokardiel metabolisme,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Kristoffer Berg-Hansen fra Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

I vores studie kan vi se, at nogle grupper af patienter med hjertesvigt skal bruge mere energi for at få hjertet til at pumpe

Kristoffer Berg-Hansen, ph.d.-studerende, Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital

121 fik kortlagt hjertets energieffektivitet

I forskningsarbejdet har Kristoffer Berg-Hansen målt på hjertets energieffektivitet hos 121 personer:

• 20 kontroller

• 38 patienter med aortastenose, men uden symptomer på hjertesvigt

• 15 patienter med aortastenose med symptomer på hjertesvigt

• 23 patienter med hjertesvigt og let reduceret EF (ejektionsfraktion)

• 25 patienter med reduceret EF

Forskeren beregnede hjertets energieffektivitet ved at sammensætte en masse målinger. Det drejede sig blandt andet om ekkokardiografi til at måle basal EF, 11C-acetat PET til at måle hjertets iltforbrug samt metoder til at måle venstre ventrikels minutvolumen og massen af venstre ventrikel.

»Sammen med et noninvasivt blodtryk kan vi bruge disse data til at beregne hjertets energieffektivitet eller “myokardial ekstern effektivitet”,« forklarer Kristoffer Berg-Hansen.

Hjertesvigt associeret med lavere energieffektivitet

Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at nogle patientgrupper er dårligere til at få udnyttet ilten i kroppen til at få hjertet til at pumpe.

• For kontrolgruppen og gruppen af patienter med aortastenose, men uden symptomatisk hjertesvigt, var energieffektiviteten i hjertet gennemsnitligt 26 pct.

• For patienter med aortastenose og symptomatisk hjertesvigt var tallet 22 pct.

• Værre så det ud for patienter med hjertesvigt og let reduceret EF, hvor tallet var 20 pct.

• Patienter med hjertesvigt og reduceret EF klarede sig dårligst og havde en energieffektivitet i hjertet på blot 15 pct.

»Der er altså en signifikant forskel mellem grupperne, og interessant er det, at vi også fandt, at nedsat energieffektivitet i høj grad var korreleret med øget masse af venstre ventrikel,« siger Kristoffer Berg-Hansen.

Kvinder og ældre har lavere energieffektivitet

Kristoffer Berg-Hansen fortæller, at gennemgang af data også viste, at kvinder generelt havde lavere energieffektivitet i hjertet end mænd, og energieffektiviteten var også lavere ved højere alder.

Omvendt var højere BMI associeret med højere energieffektivitet, hvilket var overraskende.

»Vi er stadig ved at undersøge, hvorfor der ser ud til at være den sammenhæng,« forklarer Kristoffer Berg-Hansen.

Forskeren uddyber, at der er flere perspektiver i forskningsresultatet.

»For det første kan vi vise, at energieffektiviteten er lavere i hjertet hos nogle hjertesvigtsgrupper, hvilket peger i retning af, at vi muligvis kan anvende det som behandlingsmål. Derudover har vi identificeret nogle grupper, for hvem det kan være relevant at lave mere målrettet hjertesvigtbehandling,« siger Kristoffer Berg-Hansen.