Hjertekarsygdom koster EU over 2.000 mia. kr. om året

Forskere har sat pris på omkostningerne forbundet med hjertekarsygdom i EU, og prisen løber op i svimlende 2.115 mia. kr. om året.

Det viser et studie, der er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC).

Samlet set koster hjertekarsygdom to pct. af hele EU’s GDP og mere end hele det allokerede budget til forskning, landbrug, infrastruktur og energi.

Disse data tvinger os til at stille spørgsmålet: Investerer vi i hjertekar-sundhed i dag, eller er vi tvunget til at betale mere på et senere tidspunkt?

Victor Aboyans, professor, Limoges University

I studiet har forskere indsamlet data fra alle medlemslandene for at kunne beregne de samlede EU-udgifter til hjertekarsygdom.

Nogle lande bruger en forholdsmæssig lille del af sundhedsbudgetterne på hjertekarsygdom, hvilket gælder blandt andet Danmark, som ‘kun’ bruger seks pct. af de samlede sundhedsudgifter på personer med hjertekarsygdom, mens andre lande bruger meget mere. Det drejer sig blandt andet om Ungarn, som bruger hele 19 pct. af de nationale sundhedsudgifter på personer med hjertekarsygdom.

I gennemsnit brugte EU-landene 11 pct. af deres samlede sundhedsudgifter på personer med hjertekarsygdom.

Forskerne har i deres beregninger også inkluderet andre økonomiske byrder, for eksempel tabt arbejdsfortjeneste blandt personer med hjertekarsygdom og tabt arbejdsfortjeneste blandt familiemedlemmer, som tager sig af personer med hjertekarsygdom.

1,7 mio. døde af hjertekarsygdom i 2021

Studiet viser, at sundhedsudgifterne til personer med hjertekarsygdom løber op i 975 mia. kr. om året. Tallet inkluderer udgifter i primærsektoren, fra hospitalerne, udgifter efter udskrivning og medicin.

Læg dertil 187,5 mia. kr. til langtidsudgifterne til behandling på for eksempel plejehjem eller i eget hjem.

Prisen på den tid og det arbejde, som venner og familie har måtte opgive for at tage sig af personer med hjertekarsygdom, vurderer forskerne til at løbe op i 592,5 mia. kr. for 7,5 mia. timer.

Tabt produktivitet på grund af sygdom og handikap vurderer forskerne til at koste 112,5 mia. kr. om året, mens tabt produktivitet på grund af dødsfald løber op i 240 mia. kr. I 2021 døde 1,7 mio. mennesker i EU på grund af hjertekarsygdom, mens estimerede 256 mio. arbejdsdage gik tabt på grund af hjertekarrelateret sygdom og handikap.

Prisen for hjertekarsygdom kommer naturligvis ikke ud af en magisk kiste et eller andet sted i unionen, men ud af lommerne på EU-borgerne. I gennemsnit betalte en EU-borger 4.725 kr. i 2021 for omkostningerne forbundet med hjertekarsygdom i EU. En tysker betalte 6.775 kr., mens en cypriot betalte 2.857,5 kr.

ESC 2023:Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Amsterdam. Følg dækningen her.

»Denne undersøgelse understreger det presserende behov for at handle kollektivt på europæisk skala for bedre at bekæmpe europæiske borgeres kardiovaskulære risiko, især gennem regler for bedre kardiovaskulær forebyggelse og investering i forskning. Ved at vælge ikke at investere i hjertekarsygdomme udskyder vi simpelthen omkostningerne. Disse data tvinger os til at stille spørgsmålet: Investerer vi i hjertekar-sundhed i dag, eller er vi tvunget til at betale mere på et senere tidspunkt?« spørger en af forskerne bag studiet, professor Victor Aboyans fra Limoges University, Frankrig, i en pressemeddelelse fra ESC.

31 pct. af verdens befolkning har metabolisk syndrom

Skal man forebygge forekomsten af hjertekartilfælde, kan det være en idé at gå grundigt til værks og se på, hvad der kan være medvirkende faktorer til udvikling af sygdommene.

Det understreger et andet studie på ESC, hvori forskere viser, at selv en gruppe af en lille smule usunde træk er forbundet med øget risiko for blodprop i hjertet og hjernen.

I studiet viser forskere, at midaldrende personer med tre eller flere usunde træk som let forøget livvidde, let forhøjet blodtryk, let forhøjet kolesterol eller let forhøjet blodsukker – alt sammen falder ind under paraplybetegnelsen metabolisk syndrom – bliver ramt af stroke eller blodprop i hjertet gennemsnitligt to år tidligere end personer uden disse usunde træk.

Estimerede 31 pct. af verdens befolkning har metabolisk syndrom, og tidligere studiet har slået fast, at metabolisk syndrom er associeret med øget risiko for udvikling af diabetes, hjertesygdom, stroke og for tidlig død.

Associeret med forøget risiko for hjertekardød

I studiet undersøgte forskerne en mulig kobling mellem asymptomatisk metabolisk syndrom midt i livet og hjertekarsygdom eller død op til tre årtier senere.

34.269 personer deltog i studiet. De tog alle del i et kardiovaskulært screeningsprogram i Sverige i perioden fra 1990 til 1999. Her fik de blandt andet taget blodprøver for at få undersøgt deres kolesterol og blodsukker, ligesom de fik taget deres blodtryk og blev målt og vejet. De udfyldte også et spørgeskema med blandt andet spørgsmål om livsstil, vaner og historik med hjertekarsygdom og diabetes.

Forsøgsdeltagerne blev klassificeret som havende metabolisk syndrom, hvis de havde tre eller flere af følgende træk:

Livvidde på over 102 centimeter for mænd og 88 centimeter for kvinder, kolesterol på 6,1 mmol/l eller derover, systolisk/diastolisk blodtryk på over 130/85 mm Hg eller fasteblodsukker på over 5,6 mmol/l.

I opfølgningsperioden undersøgte forskerne for forskelle i andelen af personer med blodprop i hjertet eller hjernen mellem personer med metabolisk syndrom og en gruppe alders- og kønsmatchede personer uden metabolisk syndrom.

I analysen fandt forskerne 5.084 personer med metabolisk syndrom og 10.168 uden. 47 pct. var kvinder.

I løbet af mediant 27 års opfølgning døde 26 pct. af forsøgsdeltagerne med metabolisk syndrom, mens tallet for kontrolgruppen var 19 pct. Det modsvarer en merrisiko på 30 pct. ved metabolisk syndrom.

32 pct. af personer med metabolisk syndrom blev i opfølgningsperioden ramt af blodprop i hjertet eller hjernen, mens tallet var 22 pct. for kontrollerne. Det modsvarer en risikoforøgelse på 35 pct. for personer med metabolisk syndrom.

Tiden til første blodprop i hjernen eller hjertet var hhv. 16,8 år og 19,1 år i de to grupper. Det modsvarer en forskel på tid til første blodprop i hjertet eller hjernen på 2,3 år.

»Resultaterne understreger vigtigheden af ​​tidlig opdagelse af risikofaktorer gennem sundhedsscreeningsprogrammer, så der kan træffes forebyggende foranstaltninger for at forhindre hjerteanfald, slagtilfælde og for tidlig død. Som en generel tommelfingerregel; selvom du har det godt, skal du kontrollere dit blodtryk hvert år, undgå at ryge, holde øje med din livvidde og sidst, men absolut ikke mindst, være fysisk aktiv hver dag,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Lena Lönnberg fra Västmanland Regionshospital i Västerås, Sverige, i en pressemeddelelse fra ESC.