Her er topnyhederne fra årets ESC-kongres

Den store kongres for European Society of Cardiology (ESC) er tilløbsstykke af kaliber med et rend af verdensførende forskere, læger og andre sundhedsprofessionelle fra hele kloden.

Anderledes var det ikke i år, hvor kongressen diskede op med hele ni Hot Line sessioner med markante resultater fra international kardiologisk forskning inden for det seneste år.

Dagens Medicin var rejst til Amsterdam for at dække kongressen tæt, og vi kommer her med et helikopterperspektiv på det, som fik tilhørerne til at klappe, juble eller bare måbe.

1. Så meget koster hjertekarsygdomme EU om året

Først og fremmest kunne forskere sætte pris på omkostningerne forbundet med hjertekarsygdom i EU, og her blev det svimlende beløb 2.115 mia. kr. om året lagt på disken.

Samlet set koster hjertekarsygdom to pct. af hele EU’s GDP og mere end hele det allokerede budget til forskning, landbrug, infrastruktur og energi til sammen.

I studiet havde forskere indhentet data fra alle lande i EU, og samlet set viser de, at sundhedsudgifterne til personer med hjertekarsygdom løber op i 975 mia. kr. om året. Tallet inkluderer udgifter i primærsektoren, fra hospitalerne, udgifter efter udskrivning og medicin.

Læg dertil 187,5 mia. kr. til langtidsudgifterne til behandling på for eksempel plejehjem eller i eget hjem.

Prisen på den tid og det arbejde, som venner og familie har måtte opgive for at tage sig af personer med hjertekarsygdom, vurderede forskerne til at løbe op i 592,5 mia. kr. for 7,5 mia. årlige timer.

Tabt produktivitet på grund af sygdom og handicap vurderede forskerne til at koste 112,5 mia. kr. om året, mens tabt produktivitet på grund af dødsfald løber op i 240 mia. kr. I 2021 døde 1,7 mio. mennesker i EU på grund af hjertekarsygdom, mens estimerede 256 mio. arbejdsdage gik tabt på grund af hjertekarrelateret sygdom og handicap.

Disse data tvinger os til at stille spørgsmålet: Investerer vi i hjertekar-sundhed i dag, eller er vi tvunget til at betale mere på et senere tidspunkt?

Victor Aboyans, professor, Limoges University, Frankrig

Prisen for hele herligheden lyder på 4.725 kr. årligt pr. EU-borger.

Ifølge en af forskerne bag studiet bør vi stille os selv spørgsmålet, om det ikke bedre kan betale sig at sætte ind med mere forebyggelse af hjertekarsygdomme frem for at betale prisen senere, når alt er gået galt.

»Disse data tvinger os til at stille spørgsmålet: Investerer vi i hjertekar-sundhed i dag, eller er vi tvunget til at betale mere på et senere tidspunkt?,« spurgte professor Victor Aboyans fra Limoges University, Frankrig.

2. Inaktivitet skader unges hjerter

Forebyggelse af hjertekarsygdom var netop i centrum i et andet af de store studier på ESC.

I studiet viste finske forskere, at børns skærmforbrug og de mange stillesiddende timer i døgnet er med til at lave skader på deres hjerter.

I studiet deltog 766 børn. De fik målt deres daglige aktivitet med et smartwatch i løbet af en uge, mens de var hhv. 11 år gamle, 15 år gamle og 24 år gamle.

Sideløbende fik forsøgsdeltagerne målt vægten på hjertets venstre ventrikel med ekkokardiografi til alderen 17 år og 24 år. Stigning i vægt kan være tegn på skader på hjertet.

Studiet viste, at børnene til alderen 11 år gennemsnitligt sad stille i 362 minutter om dagen. Det tal var steget til 474 minutter om dagen til alderen 15 år og 531 minutter om dagen til alderen 24 år. Mellem 11 og 24 år svarer det til en stigning i stillesiddende tid på 169 minutter (2,8 timer).

Forskerne fandt desuden, at hvert minuts stigning i stillesiddende tid fra alderen 11 til 24 år var associeret med en stigning i vægten af hjertets venstre ventrikel på 0,004g/m2,7.

Ganger man det tal med 169 minutter, får man 0,7 g/m2,7.

Tidligere studier har vist, at en stigning i vægten af hjertets venstre ventrikel på 1 g/m2,7 fordobler risikoen for hjertesygdom, stroke og død.

»Vores undersøgelse indikerer, at akkumulering af inaktiv tid er relateret til hjerteskade uanset kropsvægt og blodtryk. Forældre bør opmuntre børn og teenagere til at bevæge sig mere ved at tage dem med ud at gå en tur og begrænse tid brugt på sociale medier og videospil,« slog læge Andrew Agbaje fra Universitet i Østfinland fast.

2. Novo Nordisk brillerer igen

Skal man behandle personer med hjertesygdom eller hjertekarsygdom, var der også gode muligheder på ESC for at få indblik i den nyeste forskning på området.

Blandt andet fremlagde Novo Nordisk resultater fra deres STEP-HFpEF-studie med behandling af personer med overvægt og hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion med semaglutid.

529 personer deltog i studiet og blev randomiseret til behandling med 2,4 mg semaglutid eller placebo i 52 uger. Gennemsnitsalderen var 69 år, og 56,1 pct. var kvinder. Forsøgsdeltagerne vejede ved baseline gennemsnitligt 105,1 kg og havde et BMI på gennemsnitligt 37,0 kg/m2.

Efter ét år havde personer i behandling med semaglutid tabt mediant 13,3 pct. af deres kropsvægt mod 2,6 pct. i placebogruppen. Tilsvarende havde forsøgsdeltagere i behandling med semaglutid opnået en forbedring i deres KCCQ-CSS-score (mål for grad af hjertesvigt og fysiske begrænsninger) på 16,6 point mod 8,7 point i placebogruppen.

12 patienter i placebogruppen oplevede hjertesvigt i løbet af opfølgningsperioden, mens det samme gjaldt blot én patient i behandling med semaglutid.

»Disse resultater bør ændre karakteren af ​​samtalen om fedmes rolle i hjertesvigt, da resultaterne klart indikerer, at fedme ikke blot er en komorbiditet hos patienter med hjertesvigt, men en grundlæggende årsag og et mål for terapeutisk intervention,« fortalte den ledende forsker bag studiet, læge Mikhail Kosiborod fra Saint Luke’s Mid America Heart Institute, Kansas City, USA.

3. Kinesisk medicin med lovende resultater ved hjertesvigt

Faktisk var det sådan, at hele to Hot Line-studier viste gode resultater ved behandling af hjertesvigt. Foruden semaglutid gjaldt det også traditionel kinesisk medicin.

Resultaterne indikerer, at intravenøs FCM bør overvejes hos patienter med jernmangel med hjertesvigt og reduceret eller let reduceret ejektionsfraktion for at reducere risikoen for hospitalsindlæggelse på grund af hjertesvigt og kardiovaskulære årsager

Piotr Ponikowski, Wroclaw Medical University i Polen

I QUEST-studiet blev 3.110 personer randomiseret til behandling med tabletter med qiliqiangxin, der består af udtræk fra 11 forskellige urter, eller placebo i tillæg til den normale behandling for kronisk hjertesvigt. Det primære endepunkt i studiet var et kompositendepunkt bestående af genindlæggelse for forværring af hjertesvigt eller kardiovaskulær død.

I løbet af opfølgningsperioden på 18,3 mdr. mødte 389 patienter i qiliqiangxin-gruppen det primære endepunkt, mens tallet i placebogruppen var 467. Det modsvarer hhv. 25,02 pct. og 30,03 pct.

Forskellen mellem qiliqiangxin og placebo var drevet af både lavere risiko for genindlæggelse og død i qiliqiangxin-gruppen.

»Vores resultater viser meningsfuld klinisk fordel med qiliqiangxin hos patienter med hjertesvigt med reduceret ejektionsfraktion, hvilket understøtter brugen af ​​qiliqiangxin som en supplerende terapi til behandling af hjertesvigt,« fortalte professor Xinli Li fra First Affiliated Hospital of Nanjing Medical University, Nanjing, Kina.

4. Jern reducerer indlæggelser ved hjertesvigt

Der blev på ESC selvfølgelig også præsenteret en masse resultater med potentielt set praksisændrende måder at gå til behandling af undergrupper af patienter med hjertekarsygdom.

Blandt andet viste et studie, at injektioner med ferri-carboxymaltose (FCM) kan reducere risikoen for kardiovaskulær indlæggelse og kardiovaskulær død hos patienter med hjertesvigt og jernmangel.

Jernmangel forekommer hyppigt blandt personer med hjertesvigt, og mellem 30 til 80 pct. lider af tilstanden, som øger risikoen for død og indlæggelse.

I det nye studie indhentede forskere data fra tre tidligere studier, hvor i alt 4.501 patienter med hjertesvigt og jernmangel var blevet randomiseret til behandling med placebo eller FCM i mere end 52 uger.

Gennemsnitsalderen var 69 år, og 63 pct. var mænd. Den mediane venstre ventrikulære ejektionsfraktion var 32 pct.

FCM var i studiet associeret til 17 pct. relativ reduktion i risikoen for kardiovaskulær indlæggelse og 16 pct. reduktion i risikoen for indlæggelse for hjertesvigt. Forskerne fandt ingen effekt af FCM på mortalitet, men dog på det samlede endepunkt af indlæggelse og mortalitet.

»Resultaterne indikerer, at intravenøs FCM bør overvejes hos patienter med jernmangel med hjertesvigt og reduceret eller let reduceret ejektionsfraktion for at reducere risikoen for hospitalsindlæggelse på grund af hjertesvigt og kardiovaskulære årsager,« fortalte Piotr Ponikowski fra Wroclaw Medical University i Polen.

5. Bedre blodfortyndende behandling til patienter med kræft

Ligeledes var der positive toner fra et studie med behandling med blodfortyndende medicin i 12 mdr. for at forhindre dannelsen af blodpropper sammenlignet med behandling med blodfortyndende medicin i tre mdr. til patienter med kræft og distale dybe venetromboser.

ONCO DCT-studiet var det første studie af sin slags til at sammenligne to forskellige behandlingsregimer med den orale faktor Xa-hæmmer edoxaban som behandling mod isolerede distale dybe venetromboser hos patienter med kræft.

604 patienter med kræft blev inkluderet i studiet. Gennemsnitsalderen var 70,8 år, og 72 pct. var kvinder. Kræftformerne inkluderede ovariekræft, livmoderkræft, lungekræft, tarmkræft, kræft i bugspytkirtlen, mavekræft, leukæmi og brystkræft.

Patienterne blev randomiseret til 12 mdr. behandling med edoxaban eller tre mdr. edoxaban.

Det primære endepunkt i studiet var genkomst af symptomatisk blodprop eller dødsfald på grund af blodprop inden for 12 mdr. Derudover undersøgte forskerne også for forskelle i alvorlige blødninger mellem de to grupper.

1,0 pct. af patienterne i behandling med edoxaban i 12 mdr. mødte det primære endepunkt, mens tallet var 7,2 pct. i den gruppe patienter, som kun blev behandlet med edoxaban i tre mdr.

9,5 pct. af patienter i behandling med edoxaban i 12 mdr. oplevede alvorlige blødninger, mens tallet var 7,2 pct. i gruppen af patienter i behandling med edoxaban i tre mdr.

»Dette er det første og eneste randomiserede forsøg, der viser overlegenheden af ​​længere varighed i forhold til kortere varighed af antikoaguleringsterapi for at reducere trombotiske hændelser hos cancerpatienter med isolerede distale dybe venetromboser. Vi forventer, at resultaterne vil ændre praksis og kliniske retningslinjer på det kardioonkologiske område,« fortalte Yugo Yamashita fra Kyoto University, Japan.

6. Monoterapi med P2Y12-hæmmer overlegent efter PCI

Til sidst, men bestemt ikke mindst, viste et studie på den store scene, at det gavner patienter med højrisiko akut koronar syndrom at være i længere behandling over 12 mdr. med P2Y12-hæmmeren clopidogrel som monoterapi efter PCI.

ESC-retningslinjer anbefaler dobbelt blodfortyndende behandling (DAPT) i over 12 mdr. efter PCI til patienter med akut koronar syndrom med høj risiko for iskæmisk event, mens kortere behandling er anbefalingen til patienter med høj blødningsrisiko.

Det har dog været uklart, hvad der bør være behandlingen efter PCI til patienter med akut koronar syndrom med både høj risiko for iskæmiske events og alvorlige blødninger, hvilket ellers er en problemstilling, som læger ofte står over for.

I OPT-BRIRISK-studiet havde forskere inkluderet 7.758 patienter, der alle var eventfri efter ni til 12 måneders standardbehandling med DAPT efter PCI for akut koronar syndrom. Patienterne skulle samtidig have høj risiko for iskæmiske events og blødninger.

Patienterne blev randomiseret til behandling med P2Y12-hæmmeren clopidogrel plus placebo eller clopidogrel plus aspiriner (DAPT) i ni mdr. I begge grupper blev behandlingen fulgt op af tre mdr. behandling med aspiriner som monoterapi.

I studiet mødte 2,6 pct. af patienter i monoterapi-gruppen det primære endepunkt MACCE (alvorlige hjertekartilfælde eller død på grund af hjertekartilfælde) mod 3,5 pct. i DAPT-gruppen.

»Blandt akut koronar syndrom-patienter med høj risiko for både tilbagevendende iskæmiske events og blødninger efter PCI var en strategi med forlænget P2Y12-hæmmer-monoterapi med clopidogrel i yderligere ni måneder overlegen sammenlignet med DAPT med aspiriner og clopidogrel i forhold til at reducere klinisk relevante blødninger og iskæmiske events i denne periode,« fortalte professor Ya-Ling Han fra General Hospital of Northern Theater Command, Kina.