Forbedringer i langtidsoverlevelsen efter lungeblodprop er udeblevet

ESC 2022:

Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.

Mens overlevelsen inden for den første måned for danske patienter med et blodprop i lungerne er steget markant i perioden 2000-2020, er overlevelsen op til et år efter blodproppen næsten uændret.

Det viser resultaterne af et registerstudie, som medicinstuderende Sophie Fredslund Madsen, hjerteafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital, har præsenteret på årets ESC i Barcelona. Og resultat overrasker forskerne bag undersøgelsen.

»Vi havde forventet at finde en signifikant forbedring af langtidsprognosen. I den tidsperiode, vi har undersøgt, er der kommet nye diagnostiske metoder og nye typer blodfortyndende behandlinger, som indgår i opdaterede guidelines for behandlingen af patienter med lungeblodpropper. Hospitalerne er blevet bedre til at stille diagnosen allerede i akutmodtagelserne, og behandlingerne tager i større grad udgangspunkt i en risikostratificering af den enkelte patient. Men det slår tilsyneladende ikke igennem i langtidsoverlevelsen,« siger Sophie Fredslund Madsen til Dagens Medicins udsendte reporter på ESC.

60.000 patienter var del af studiet

Undersøgelsen er baseret på data fra 60.614 patienter, som havde deres første blodprop i lungerne i perioden. Over en periode på 20 år faldt 30-dages dødeligheden blandt patienter med lungeblodpropper fra 19,1 pct. til 7,3 pct. Tilsvarende faldt dødeligheden blandt patienter med lungeblodpropper, der for nyligt havde haft en cancersygdom (som er en væsentlig risikofaktor for at udvikle lungeblodpropper) fra 32,2 pct. i 2000 til 14,1 pct. i 2020.

Hvert år dør 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, og 170.000 mennesker lever med handicap efter et stroke. I hele 2022 sætter Dagens Medicin og Netdoktor fokus på, hvordan vi kan forebygge de blodpropper, som er den væsentligste årsag.

Vores indsats involverer alt fra nyhedsjournalistik til debat, e-learning for sundhedsprofessionelle, oplysningskampagne for borgere og konferencer.

Læs alle artikler her

Dødeligheden efter 31 til 365 dage var derimod relativt stabil i perioden: Fra 12,5 til 9,4 pct., og blandt patienter med nylig cancer fra 39,4 til 38,3 pct.

Sophie Fredslund Madsen mener, at resultaterne giver anledning til at genoverveje den måde, patienterne følges op på.

»Der er kommet mere bevågenhed på patienterne i den akutte fase, hvilket også viser sig i den markant forbedrede overlevelse. Når flere overlever den akutte fase, går flere videre til næste fase, og resultaterne kan antyde, at vi skal blive bedre til at følge patienterne på længere sigt. Bekymringen kan være, at vi i første omgang er blevet gode til at gribe patienterne, men at vi taber dem på gulvet bagefter. Det er et område, der er brug for yderligere forskning på,« siger hun.

Ældre gennemsnitspatient

Undersøgelsen viser også, at flere bliver diagnosticeret med en lungeblodprop, og at gennemsnitspatienten er blevet ældre og har en større grad af komorbiditet. Samtidig er andelen af patienterne med en nylig cancersygdom steget markant: Hvor det i 2000 var færre end hver femte, som havde en cancerdiagnose, var det i 2020 hver tredje patient.

»Patienterne har en anden risikoprofil i dag, end de havde for 20 år siden. Det skyldes muligvis, at det er patienter med en mere alvorlig underliggende sygdom, der får en blodprop i lungerne, og det kan være derfor, at de har en dårligere langtidsoverlevelse. Vi kan ønske os, at den forbedring, vi ser i korttidsoverlevelsen, også kan ses i langtidsoverlevelsen,« siger Sophie Fredslund Madsen.

Sophie Fredslund Madsens præsentation er nomineret i kategorien ‘Young Investigator Awards Thrombosis ’ på kongressen.