Flere store internationale nyheder på ESCs første dag

Den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC) er i gang, og den byder blandt andet på hele 27 hot line-præsentationer, hvor forskningen kan komme til at få direkte betydning for den kliniske tilgang til patienter med hjerte-/hjertekarsygdom.

På første dag af kongressen er der blevet præsenteret data fra blandt andet det såkaldte HELIOS-B-studie, hvori forskere har undersøgt effekten af at behandle patienter med transthyretin amyloidose og kardiomyopati med vutrisiran, som er en ny RNA-hæmmer-terapi målrettet kroppens produktion af transthyretin.

I studiet deltog 655 patienter fra 87 behandlingscentre i 26 lande. Medianalderen var 76,5 år, og 92,5 pct. var mænd. 40 pct. tog tafamidis ved baseline.

ESC 2024:Dagens Medicin rapporterer fra årets ESC. Følg dækningen her.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret 1:1 til behandling med injektioner med vutrisiran eller placebo hver tredje måned i op til 36 mdr.

De to primære endepunkter i studiet var død eller kardiovaskulære events op til 33. måned.

Resultatet af studiet peger på vutrisiran som en spændende behandlingsmulighed til denne patientgruppe.

Vutrisiran reducerede i studiet risikoen for død eller kardiovaskulære events med 28 pct. I gruppen af patienter, som kun blev behandlet med vutrisiran som monoterapi, lød reduktionen på 33 pct.

Nogle patienter fik allerede tafamidis, og vutrisiran blev i så fald tillæg til denne behandling. Alligevel reducerede vutrisiran risikoen for død eller kardiovaskulære events med 20 pct.

I en sekundær analyse undersøgte forskerne den beskyttende effekt af vutrisiran over 42 mdr., og her reducerede behandlingen risikoen for det kombinerede endepunkt med 36 pct.

Andre mål, herunder funktionel kapacitet, helbredsstatus og livskvalitet, blev også forbedret signifikant ved behandling med vutrisiran.

»Vutrisiran var yderst effektivt og veltolereret i denne population, der er repræsentativ for de patienter, vi ser i vores klinikker, med ensartede fordele uanset baggrundsbehandling med tafamidis. Vores resultater tyder på, at vutrisiran har potentialet til at blive den nye standardbehandling. Dette forsøg er også vigtigt, fordi det er det første, der viser fordelene ved gendæmpere i enhver form for kardiomyopati,« fortæller en af forskerne bag studiet, Professor Marianna Fontana fra University College London, Royal Free Hospital, London, i en pressemeddelelse, der er sendt ud fra ESC.

Ingen grund til at stoppe med betablokkere efter blodprop i hjertet

På førstedagen af ESC har vi også hørt om resultater fra ABYSS-studiet, der var sat i søen for at undersøge den kardiovaskulære sikkerhed ved at afbryde behandlingen med betablokkere hos patienter efter blodprop i hjertet, hvis patienterne ikke havde behov for at tage betablokkere af nogen anden årsag.

Vi gennemførte ABYSS-studiet for at tilvejebringe afgørende randomiserede data om betydningen af afbrydelse af betablokkere sammenlignet med fortsættelse i behandlingen med betablokkere på kardiovaskulære hændelser og livskvalitet

Johanne Silvain, professor, Sorbonne University, Paris

Forhåbningen i studiet var, at det at stoppe i behandling med betablokkere blandt andet kunne forbedre patienternes livskvalitet.

»Forbedringer i behandlingen af blodprop i hjertet og data fra observationsstudier har fået læger til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at fortsætte med betablokkere mere end ét år efter blodproppen, da unødvendig behandling kan resultere i bivirkninger. Vi gennemførte ABYSS-studiet for at tilvejebringe afgørende randomiserede data om betydningen af afbrydelse af betablokkere sammenlignet med fortsættelse i behandlingen med betablokkere på kardiovaskulære hændelser og livskvalitet,« fortæller professor Johanne Silvain fra Sorbonne University, Paris, i en pressemeddelelse om det studie.

3.698 patienter fra 49 behandlingssteder i Frankrig deltog i forsøget. Medianalderen var 64 år, og 17 pct. var kvinder. Den mediane tid mellem blodprop i hjertet og randomisering var 2,9 år.

Patienterne havde forud for forsøget været i behandling med betablokkere i lang tid, de havde en ejektionsfraktion på mindst 40 pct. og havde ikke haft nogen kardiovaskulære events inden for de seneste seks mdr.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til at stoppe i behandling med betablokkere eller fortsætte i behandlingen.

Det primære endepunkt var en sammensætning af død, ikke-dødelig blodprop i hjertet, ikke-dødeligt slagtilfælde eller hospitalsindlæggelse af kardiovaskulære årsager.

I løbet af median opfølgning på tre mdr. var der dog ikke de store forskelle mellem de to grupper.

4,1 pct. af patienter i gruppen, som stoppede i behandling, døde i løbet af opfølgningen. Det samme gjaldt 4,0 pct. i betablokkergruppen. De tilsvarende tal for endnu en blodprop i hjertet var 2,5 pct. og 2,4 pct. Indlæggelser på grund af kardiovaskulær sygdom forekom blandt 18,9 pct. af patienter, der stoppede i behandlingen, og blandt 16,6 pct. af patienter, som fortsatte i behandling.

Stop i behandling med betablokkere var også associeret til en stigning i systolisk og diastolisk blodtryk samt puls efter seks mdr. Stop i behandling med betablokkere var ikke associeret til forbedringer i patienternes livskvalitet.

»Forskelle mellem grupperne med hensyn til hospitalsindlæggelser af kardiovaskulære årsager og den negative effekt på blodtryksniveauet sammen med fraværet af forbedring af livskvaliteten understøtter ikke afbrydelse af en kronisk betablokkerbehandling hos patienter efter blodprop i hjertet. Disse resultater skal ses i sammenhæng med de seneste resultater fra det åbne REDUCE-MI6-forsøg og igangværende forsøg, der skal give yderligere dokumentation for den optimale brug af betablokkere efter blodprop i hjertet,« siger Johanne Silvain.