Fjerdedagen på ESC satte kronen på værket

Så er dette års kongres for European Society of Cardiology (ESC) ved at gå på hæld, og det er tid til, at 35.000 deltagere fra hele verden kører mod lufthavnen i Barcelona for at komme hjem.

ESC 2022:

Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.

Kongressen har været et overflødighedshorn af det ypperligste af forskning inden for kardiologien med masser af store internationale forskningsresultater med potentiel klinisk betydning for fremtidens behandling af sygdomme relateret til hjertet.

Det er også blevet til flere nye guideliens på området.

På sidstedagen af kongressen blev der præsenteret nogle af de største internationale forskningsresultater, og vi kommer her med et nedkog af tre af de allermest interessante.

Fordelene ved statiner er større end ulemperne

De kendte fordele ved behandling med statiner til personer med risiko for hjertekarsygdom opvejer risikoen for udvikling af muskelsymptomer. Det viser et af de studier, som blev præsenteret under en såkaldt Hot Line Session på ESC.

I studiet har forskere indsamlet data fra 23 tidligere kliniske studier med næsten 155.000 personer i behandling med statiner eller placebo. Forskerne undersøgte data for rapporterede bivirkninger, brug af anden medicin eller andre helbredstilstande.

Resultatet kan hjælpe læger og patienter med at tage informerede beslutninger om opstart eller fortsat behandling med statiner

Colin Baigent, professor, Oxford University

I 19 af studierne blev forsøgsdeltagerne fulgt i mediant 4,3 år. 27,1 pct. af patienterne i behandling med statiner udviklede muskelsmerter eller svaghed, og det samme gjorde sig gældende for 26,6 pct. af patienterne i behandling med placebo.

Inden for det første år var der syv pct. højere risiko for rapporteringer om muskelsmerter eller muskelsvaghed i gruppen af personer i behandling med statiner sammenlignet med gruppen af personer i behandling med placebo. Blot én ud af 15 rapporteringer om muskelsvaghed i gruppen af personer i behandling med statiner kunne dog relateres til selve behandlingen med statiner.

»En tilsvarende andel af personer oplevede muskelsymptomer som for eksempel smerter eller svaghed i både statingrupperne og placebogrupperne. Statiner var ikke årsagen til muskelsmerter hos mere end 93 pct. af de patienter, som rapporterede om symptomer. Behandling med statiner øgede marginalt frekvensen, men ikke styrken, på muskelrelaterede symptomer. Den lille øgede risiko for muskelsymptomer sker fortrinsvis inden for det første år af behandling med statiner,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Colin Baigent fra Oxford University, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESC.

Han konkluderer:

»Resultatet kan hjælpe læger og patienter med at tage informerede beslutninger om opstart eller fortsat behandling med statiner.«

Kombinationsbehandling kan forsinke behovet for operation

Også det andet internationale højdepunkt på sidstedagen af ESC vedrører fordelene ved medicinsk behandling til patienter med hjertesygdom.

I et stort studie viser forskere, at kombinationsbehandling med angiotensinreceptorblokkere og betablokkere til personer med Marfans syndrom kan forsinke tidspunktet for behov for en operation med flere år.

Marfans syndrom er en medfødt sygdom, der skaber misdannelser i hjertet og øger risikoen for livstruende brud på aorta. Et kirurgisk indgreb kan modvirke disse konsekvenser, når aortaroden bliver for stor. Tidligere studier har dog peget på, at behandling med angiotensinreceptorblokkere og betablokkere kan sagtne farten, hvormed aortaroden bliver større.

I studiet har forskerne undersøgt effekten af angiotensinreceptorblokkere sammenlignet med placebo på væksten i aortaroden. Forskerne har også sammenlignet effekten af angiotensinreceptorblokkere og betablokkere.

Vores resultater antyder, at betablokkere og angiotensinreceptorblokkere har lignende, substantiel og uafhængig effekt i forhold til at reducere udviklingen af aortaroden

Alex Pitcher, læge, Oxford University Hospitals

Resultatet af de forskellige delstudier viser for det første, at angiotensinreceptorblokkere signifikant og markant reducerer den hastighed, hvormed aortaroden bliver større. Behandling med angiotensinreceptorblokkere så ud til at halvere hastigheden. Det samme gjorde sig gældende i delstudiet med angiotensinreceptorblokkere og betablokkere, hvor også betablokkere sammenlignet med placebo så ud til at halvere den hastighed, hvormed aortaroden blev større.

En af forskerne bag studiet har kommenteret på resultaterne i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESC:

»Vores resultater antyder, at betablokkere og angiotensinreceptorblokkere har lignende, substantiel og uafhængig effekt i forhold til at reducere udviklingen af aortaroden. Hvis det bliver vedligeholdt over en periode på flere år, må vi forvente, at det leder til forsinkelse i behovet for hjertekirurgi. Vores fund indikerer også, at kombinationsbehandlingen er veltolereret og måske kan være gavnlig for personer med Marfans syndrom,« siger læge Alex Pitcher fra Oxford University Hospitals.

Hellere en P2Y12-hæmmer end aspirin

Det sidste af de studier, som vi fra Dagens Medicin har lagt mærke til, stod der PANTHER på.

I PANTHER har forskere undersøgt, om det bedst kan betale sig at behandle patienter med koronararteriesygdom med aspirin eller P2Y12-hæmmere for at sænke risikoen for udvikling af hjertesygdom uden samtidig at øge risikoen for blødninger.

I studiet har forskere inkluderet data fra 24.325 patienter med koronararteriesygdom fra syv tidligere studier.

12.178 patienter blev behandlet med en P2Y12-hæmmer som monoterapi, mens 12.147 blev behandlet med aspirin som monoterapi.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 64,3 år gamle, 21,7 pct. var kvinder, og de blev mediant behandlet i 557 dage.

Forskerne undersøgte risikoen for forskellige udfald, herunder kardiovaskulær død, blodprop i hjertet og stroke, ligesom de også undersøgte forekomsten af blødninger.

Resultatet af studiet viser, at risikoen for kardiovaskulær død, blodprop i hjertet og stroke var lavere ved brug af en P2Y12-hæmmer som clopidogrel, prasugrel eller ticagrelor sammenlignet med brug af aspirin. Desuden viser studiet, at risikoen for alvorlige blødninger var ens ved behandling med en P2Y12-hæmmer sammenlignet med behandling med aspirin.

»Den relative risiko for de primære endemål for undersøgelsen var reduceret med 12 pct. hos patienter i behandling med en P2Y12-hæmmer, hvilket primært skyldes en reduceret risiko for blodprop i hjertet på 23 pct. og sekundært en numerisk, men ikke signifikant, reduktion i risikoen for stroke. Der var ingen overordnet forskel på risikoen for alvorlige blødninger, dog fandt vi en formindsket risiko for gastrointestinale blødninger og hjerneblødninger ved behandling med en P2Y12-hæmmer sammenlignet med monoterapi med aspirin,« fortæller professor Marco Valgimigli fra Cardiocentro Ticino Foundation, Schweiz, i en pressemeddelelse.