FFR-CT er effektiv til at vurdere prognosen hos patienter med stabile brystsmerter

Patienter med stabile brystsmerter og forsnævringer på koronararterierne påvist ved hjerte-CT, men med et normalt FFR-CT-testresultat, har lav risiko for død eller myokardieinfarkt.

Det viser treårsopfølgningsdata fra det danske ADVANCE-studie (Assessing Diagnostic Value of Non-invasive FFRCT in Coronary Care), som 29. august blev præsenteret på sidstedagen af årets ESC af læge og ph.d.-studerende Kristian Tækker Madsen, kardiologisk afdeling på Syddansk Universitetshospital, Esbjerg.

ESC 2022:

Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.

Det har hidtil været uklart, om den prognostiske værdi af FFR-CT også gælder ved længerevarende followup og hos patienter med høj grad af forkalkning.

Resultaterne fra det prognostiske studie er aldrig blevet påvist før på treårsdata alene for endepunkter som død eller myokardieinfarkt, siger Niels Peter Rønnow Sand, der er klinisk professor og overlæge på kardiologisk afdeling på Syddansk Universitetshospital og en del af studiet.

»Er de funktionelle data normale, har du en god prognose uanset graden af åreforkalkning. På toppen af stenosegrad og plakbyrde adderer FFR-CT yderligere viden om patientens prognose. Hvis FFR-CT er normal, vil en alvorlig hændelse være usandsynlig, hvorfor det er sikkert at undlade yderligere udredning,« siger Niels Peter Rønnow Sand.

Randomiserede studier er næste skridt

ADVANCE-studiet er baseret på data fra 900 patienter fra hjerteafdelingerne i Esbjerg, Aarhus og Odense.

Patienterne havde mindst én hjerte-CT-påvist koronarstenose. Scanningerne blev efterfølgende brugt til at udføre FFR-CT-analyser, og deltagerne blev fulgt i tre år.

Hvis FFR-CT er normal, vil en alvorlig hændelse være usandsynlig, hvorfor det er sikkert at undlade yderligere udredning

Niels Peter Rønnow Sand, klinisk professor og overlæge, Syddansk Universitetshospital

Niels Peter Rønnow Sand tilføjer, at en kalkscore over 400 kan være forstyrrende for billedkvaliteten ved en hjerte-CT.

»Mere end hver tredje deltager i ADVANCE havde en kalkscore over 400 – én deltager havde en kalkscore på 7.000. Alligevel var det kun tre pct. af deltagerne, som ikke kunne vurderes ved en FFR-CT,« siger Niels Peter Rønnow Sand, der ligesom Kristian Tækker Madsen mener, at næste skridt bør være egentlige randomiserede studier.

»Nu har vi treårsdata for hårde endepunkter som død og myokardieinfarkt. Ud fra andre data fra ADVANCE, vi har præsenteret på ESC, kan vi se, at en unormal FFR-CT kan bruges til at identificere de patienter, der har en øget risiko for vedvarende brystsmerter efter tre år, og hvilke patienter som derfor også vil have en dårlig livskvalitet,« siger Kristian Tækker Madsen og fortsætter:

»Vi kan bruge FFR-CT til at vurdere, om patientens revaskularing er inkomplet, og derfor forbundet med en øget risiko for et dårligt resultat, sammenlignet med komplet revaskularisering. Men hvis FFR-CT skal få større udbredelse, mangler vi fortsat de randomiserede studier.«

Fakta om FFR-CT:

Ved FFR-CT (Fractional Flow Reserve – Computed Tomography) dannes en individuel tredimensionel model af hjertets kranspulsårer ud fra en standard hjerte-CT skanning. FFR er et fysiologisk udtryk for graden af forsnævring i hjertets kranspulsårer og bruges til at vurdere forsnævringernes betydning for blodgennemstrømningen. Kardiologen får med andre ord svar på både kranspulsårernes anatomi og fysiologi. Beregningerne, som ligger til grund for en FFR-CT, er teknisk komplekse, kræver betydelig computerkraft og udføres indtil videre udelukkende af det amerikanske firma HeartFlow i Californien, som har udviklet teknologien.

Region Syddanmark indgik i 2020 en aftale med HeartFlow om, at scanningsdata fra regionens hjertepatienter årligt kan sendes til analyse hos HeartFlow. FFR-CT anvendes også på Aarhus Universitetshospital, i USA, England og Japan.