ESC
Det reducerer ikke forekomsten af forkammerflimren at nedjustere pacemaker-frekvens ved syg sinusknude
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Selvom det da havde været rart, hvis vi havde fundet, at vi kunne reducere forekomsten af forkammerflimren hos personer med syg sinusknude ved at justere frekvensen på deres pacemaker, er det alligevel godt at finde ud af, at det, som vi gør til dagligt, faktisk ser ud til at være det rigtige,« siger Mads Brix Kronborg.
Flere observationer har indikeret, at det måske kan betale sig at sænke frekvensen i pacemakere til personer med syg sinusknude for derved at reducere forekomsten af forkammerflimren. Det skyder et stort dansk studie nu til hjørne. Det reducerer ikke forekomsten af forkammerflimren, men øger til gengæld risikoen for besvimelser og nærbesvimelser, viser forskningen.
Personer med syg sinusknude har helt generelt højere forekomst af forkammerflimren, men flere indikationer har peget på, at pacemakertype og indstilling af pacemaker kan være med til at øge eller reducere forekomsten af forkammerflimren hos den enkelte.
Nu viser et stort dansk studie dog, at det ikke hjælper på forekomsten af forkammerflimren hos patienter med syg sinusknude at reducere frekvensen på pacemakeren til først at stimulere ved 40 hjerteslag i minuttet fremfor ved 60 hjerteslag i minuttet.
Til gengæld er det at reducere frekvensen på pacemakeren associeret til større forekomst af besvimelser og nærbesvimelser.
Forskningen er blevet offentliggjort på en Hot Line Session på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC), der netop er afsluttet.
ESC 2023:Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Amsterdam. Følg dækningen her.
»Selvom det da havde været rart, hvis vi havde fundet, at vi kunne reducere forekomsten af forkammerflimren hos personer med syg sinusknude ved at justere frekvensen på deres pacemaker, er det alligevel godt at finde ud af, at det, som vi gør til dagligt, faktisk ser ud til at være det rigtige,« fortæller en af forskerne bag studiet, klinisk lektor Mads Brix Kronborg fra Institut for Klinisk Medicin – Hjertesygdomme ved Aarhus Universitet.
539 danskere med i studie
I studiet har 539 danskere med syg sinusknude deltaget.
Forsøgsdeltagerne, der kom fra alle 11 danske centre, som indsætter pacemakere, var mediant 73 år gamle, og 48 pct. var kvinder.
Forskerne randomiserede forsøgsdeltagerne til at bibeholde en indstilling i pacemakeren, så den ville holde hjertefrekvensen på 60 slag i minuttet (DDDR-60, der er standard i dag) eller en indstilling med en frekvens på 40 slag i minuttet (DDD-40).
»Forskellige observationelle studier har vist, at jo mere man stimulerer hjertet, des højere er risikoen for forkammerflimren. Tanken var derfor, at hvis vi nedsatte pacemakeren til en frekvens på 40 slag i minuttet, ville den ikke stimulere så ofte, og at det dermed kunne reducere forekomsten af forkammerflimren,« forklarer Mads Brix Kronborg.
Opfølgningsperioden i studiet var to år, hvori forskerne undersøgte for forskelle i episoder med forkammerflimren i mere end seks minutter.
Ingen fordel at sænke frekvensen i pacemaker
Resultatet af studiet viser for det første, at det markant reducerer tiden med stimulering at nedsætte pacemakerfrekvensen fra 60 til 40 slag i minuttet.
I gruppen med en pacemaker med en frekvens på 40 slag i minuttet stimulerede pacemakeren kun i én pct. af tiden, mens pacemakeren stimulerede i 49 pct. af tiden i gruppen, hvor pacemakeren var indstillet til 60 slag i minuttet.
Forskerne opnåede på den måde at markant sænke tiden, hvori hjertet blev stimulereret, men det havde alligevel ingen effekt på forekomsten af forkammerflimren.
Efter to år havde 46 pct. af patienterne i DDDR-60-gruppen og 46 pct. af patienterne i DDD-40 gruppen oplevet et event med atrieflimren i mere end seks minutter.
Forskerne fandt også, at et sammenligneligt antal patienter havde oplevet episoder med forkammerflimren i mere end seks timer og mere end 24 timer.
På samme måde var et sammenligneligt antal patienter overgået til at have vedvarende eller permanent forkammerflimren, og det samme gjaldt andelen af patienter, som var døde i opfølgningsperioden.
Derudover havde begge grupper sammenlignelig livskvalitet og kunne udføre gangtests med samme resultat.
Forskellen mellem grupperne fandt forskerne til gengæld i andelen af patienter, som oplevede at besvime eller nærbesvime. Det oplevede 22 pct. af patienterne i DDD-40-gruppen mod blot 13 pct. i DDDR-60-gruppen.
Resultaterne får forskerne til at konkludere, at der ikke skal pilles ved frekvensen i pacemakerne hos personer med syg sinusknude.
»Hos denne gruppe modne patienter skal man ikke rutinemæssigt reducere frekvensen i pacemakeren, da det ikke reducerer forekomsten af forkammerflimren og samtidig kommer med øget risiko for besvimelser og nærbesvimelser. Der kan dog være udvalgte patienter, hvor det giver mening, hvis de føler for stort ubehag ved en højere frekvens,« siger Mads Brix Kronborg.
Del artiklen: