Fredagens internationale tophistorier fra ESC

Den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC) er godt i gang, og de første store internationale forskningsresultater er allerede landet.

ESC 2022:

Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.

Som sædvanlig bliver det mest interessante præsenteret som såkaldte Hot Line Sessions, og i år er ingen undtagelse. På ESC svarer Hot Line Sessions til Orange Scene på Roskilde Festival. Det er her, det sker.

På Dagens Medicin har vi holdt øjne og ører åbne og kan her komme med et lille potpourri af de mest interessante internationale forskningsnyheder fra kongressens første dag, fredag 26. august.

Neprilysin-hæmmere påvirker ikke kognitionen

Det første store resultat kommer fra det såkaldte PERSPECTIVE-studie, hvori forskere har undersøgt, om lægemidler af typen neprilysin-hæmmere påvirker kognitionen hos patienter med hjertesvigt.

Estimerede 30 til 80 pct. af patienter med hjertesvigt udviser en eller anden form for påvirkning af kognitionen. Patienter med hjertesvigt har også øget risiko for at udvikle demens.

Mange patienter med hjertesvigt behandles for deres hjertesygdom med neprilysin-hæmmeren sacubitril, og neprilysin er samtidig et af flere enzymer, der er involveret i nedbrydningen af hjernens amyloid-beta. Ophobning af amyloid-beta er associeret med udvikling af Alzheimers.

Derfor har det været bekymringen, om behandling af hjertesvigt med sacubitril kan hæmme kognitionen.

Ændrer ikke ved nedbrydningen af amyloid-beta

I PERSPECTIVE-studiet blev 592 patienter med hjertesvigt og mild reduceret ejektionsfraktion randomiseret til behandling med sacubitril i kombination med angiotensin receptorblokkeren valsartan eller bare valsartan. Derefter fulgte forskerne patienterne i tre år og undersøgte dem løbende for kognitiv nedgang.

Vi finder ingen beviser for, at neprilysin-hæmning øger risikoen for kognitiv svækkelse på grund af akkumulering af amyloid-beta hos patienter med hjertesvigt

John McMurray, professor, University of Glasgow

Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne var 72,4 år, og 46,8 pct. var kvinder.

Resultatet af undersøgelsen viser, at der ingen forskel var i kognitivt fald mellem de to grupper af forsøgspersoner, hvilket peger på, at neprilysin-hæmmere ikke har en negativ effekt på kognitionen.

Desuden fandt forskerne, at hos patienter i behandling med både sacubitril og valsartan var der en lille smule mindre akkumulering af amyloid-beta i hjernen sammenlignet med hos patienter i behandling med kun valsartan.

Hovedforfatteren til studiet, professor John McMurray fra University of Glasgow, fortæller i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra kongressen:

»Vi finder ingen beviser for, at neprilysin-hæmning øger risikoen for kognitiv svækkelse på grund af akkumulering af amyloid-beta hos patienter med hjertesvigt. Bekymringen var altid hypotetisk, og der findes også andre signalveje, hvormed hjernen kan kompensere for neprilysin-hæmning og stadig rense hjernen for amyloid-beta. Den manglende tilstedeværelse af nogen som helst form for negativ effekt på kognitionen er meget vigtig i forhold til at fjerne de bekymringer, som nogle læger har haft i forhold til langtidseffekterne af behandling med sacubitril og valsartan,« siger han.

Kombinationspille slår hjertelægemidler hver for sig

Det andet af førstedagens mest interessante studier stod der SECURE på.

I SECURE har forskere sammenlignet effekten af at tage en såkaldt polypille, indeholdende aspirin og lægemidler til at sænke blodtrykket og niveauerne af blodlipider, med at tage lægemidlerne hver for sig.

Formålet med i det hele taget at tage de tre lægemidler er at minimere risikoen for udvikling af flere hjertekarsygdomme efter et hjerteanfald.

SECURE er det første randomiserede forsøg til at undersøge effekten af en polypille i denne setting.

2.499 patienter har deltaget i studiet, og de blev randomiseret til enten polypillen eller den sædvanlige behandling med lægemidlerne hver for sig. Polypillen indeholder 100 mg aspirin, ACE-hæmmeren ramipril i doserne 2,5, 5 eller 10 mg og atorvastatin i doserne 20 eller 40 mg.

Ved at simplificere behandlingen og forbedre tilgængeligheden har denne tilgang potentialet til at reducere risikoen for tilbagevendende sygdom og dødsfald på globalt plan

Valentin Foster, læge, Centro Nacional de Investigaciones Cardiovasculares

Den sædvanlige behandling var op til den tilseende læge at vælge.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 76 år gamle ved inklusion, og 31 pct. var kvinder. 77,9 pct. havde forhøjet blodtryk, 57,4 pct. havde diabetes, og 51,3 pct. var enten rygere eller havde røget tidligere. Endepunktet for studiet var et komposit-endepunkt bestående af død på grund af kardiovaskulær sygdom, ikke fatal blodprop i hjertet, stroke eller behov for akut bypass eller ballonudvidelse.

I løbet af tre år ramte 118 patienter i polypillegruppen komposit-endepunktet, mens tallet for kontrolgruppen var 156 patienter. Mest nævneværdigt er det, at der var markant flere kardiovaskulære dødsfald i gruppen af patienter i den sædvanlige behandling sammenlignet med patienter i behandling med polypillen. 48 patienter i polypillegruppen døde af kardiovaskulære årsager, mens tallet i kontrolgruppen var 71.

»Disse fund indikerer, at polypillen kan blive en integreret del af strategier til at forhindre hjertekartilfælde efter hjerteanfald. Ved at simplificere behandlingen og forbedre tilgængeligheden har denne tilgang potentialet til at reducere risikoen for tilbagevendende sygdom og dødsfald på globalt plan,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Valentin Foster fra Centro Nacional de Investigaciones Cardiovasculares (CNIC), Spanien, i en pressemeddelelse.

Blodtrykssænkende medicin kan tages på alle tidspunkter af døgnet

Førstedagens sidste store højdepunkt kom også fra et stort klinisk studie.

Denne gang stod der TIME på studiet, og det handlede om effekten af at tage blodtrykssænkende medicin om morgenen eller om aftenen.

Flere end 21.000 patienter har deltaget i studiet og er blevet fulgt af læger i over fem år.

Formålet med studiet var at se, om det at tage blodtrykssænkende medicin på forskellige tidspunkter af døgnet havde effekt på risikoen for i løbet af undersøgelsesperioden at have været ramt af et hjerteanfald, stroke eller kardiovaskulær død.

Deltagerne i TIME var gennemsnitligt 65 år gamle, 58 pct. var mænd, og 98 pct. var hvide. Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til at tage deres blodtrykssænkende medicin om morgenen eller om aftenen.

Resultatet af studiet viser, at det ingen forskel gør, om man tager sin medicin på det ene eller andet tidspunkt. 3,4 pct. af de forsøgsdeltagere, som tog medicin om aftenen, mødte et af endepunkterne i løbet af opfølgningsperioden, og for de patienter, som tog deres medicin om morgenen, var tallet 3,7 pct.

»TIME er et af de største kardiovaskulære studier nogensinde og kommer med et definitivt svar på spørgsmålet, hvorvidt blodtrykssænkende medicin skal tages om morgenen eller om aftenen. Dette studie har helt klart fundet, at hjerteanfald, stroke og kardiovaskulær død forekom i samme grad, uanset tidspunktet på dagen for indtag af medicinen. Personer med forhøjet blodtryk skal tage deres blodtryksmedicin på det tidspunkt af døgnet, der passer dem bedst,« siger den ledende forsker bag studiet, professor Thomas MacDonald fra the University of Dundee, i en pressemeddelelse.