Betablokkere bør stadig være førstevalg ved hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati

ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.

Betablokkere har igennem årtier været brugt til patienter med hjertesygdommen hypertrofisk kardiomyopati. En stor andel af disse patienter udvikler en obstruktion af venstre ventrikels udløbsdel og får symptomer på hjertesvigt.

Der er dog nye lægemidler på vej til patientgruppen. De kliniske studier er i gang. Derfor er det vigtigt at vide, hvad vi præcis kan forvente af den behandling, som vi bruger i dag.

Et nyt dansk studie kaster lys over effekten af betablokkere til patienter med hypertrofisk obstruktiv myokardiopatu, og på baggrund af resultaterne anbefaler en af forskerne bag studiet, at man fortsætter med at benytte betablokkere til denne patientgruppe. Behandlingen er nemlig ganske effektiv.

Forskningsresultatet er netop offentliggjort på årets kongres for European Society of Cardiology (ESC), der afholdes i disse dage.

Data fra vores studie støtter op om anbefalingen med at bruge betablokkere som førstevalg til patientgruppen, hvilket er i overensstemmelse med guidelines

Anne Dybro, ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet

»Der har været sået tvivl om, hvorvidt betablokkere virker til patientgruppen, og det er primært på baggrund af manglen på solide studier, der har undersøgt effekten. Aktuelle guidelines for behandlingen beror nemlig ikke på randomiserede studier, men på observationsstudier og ekspertholdninger. Data fra vores studie støtter op om anbefalingen med at bruge betablokkere som førstevalg til patientgruppen, hvilket er i overensstemmelse med guidelines,« fortæller ph.d.-studerende Anne Dybro fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

29 patienter har deltaget i cross-over-studie

I studiet har forskerne inkluderet 29 patienter med hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati og hjertesvigtssymptomer. Patienterne modtog behandling af to omgange i tilfældig rækkefølge. I den ene periode blev de behandlet med betablokkeren metoprololsuccinat og i den anden periode med placebo.

Efter 2 uger i hver behandlingsperiode blev forsøgsdeltagerne undersøgt med ekkokardiografi, spørgeskemaer og arbejdstest i form af cykelbelastning. På denne måde kunne forskerne måle behandlingseffekten på hver enkelt patient.

Patienter fik forbedret flere parametre

Forskningsresultatet viser, at betablokkere meget markant og signifikant reducerer obstruktionen i venstre ventrikel.

Et mål for graden af obstruktion er trykgradienterne i venstre ventrikels udløbsdel. Ved at måle på gradienter på ekkokardiogrammet kunne forskerne se, at behandling med betablokkere sammenlignet med placebo resulterede i et gennemsnitligt fald i obstruktion på 33 mmHg i hvile og 71 mmHg efter fysisk belastning.

Derudover rapporterede patienterne også om færre symptomer på deres hjertesygdom i form af brystsmerter og åndenød og om højere livskvalitet under betablokkerbehandling.

Dog fandt forskerne også, at betablokkere ikke forbedrede resultatet af cykelbelastningstesten.

Anne Dybro fortæller, at forklaringen nok skal findes i, at en del af den gunstige effekt ved betablokkere er, at det sænker pulsen, men en lav puls kan også virke begrænsende i forhold til, hvor meget man kan præstere ved en cykeltest.

»Hovedindikationen for at give betablokkerbehandling er at afhjælpe patienternes symptomer, og vi kan nu sætte to streger under den effekt. Data fra vores studie viser, at hovedparten af de her patienter har den forventede effekt af betablokkere, hvor medicinen forbedrer obstruktionen i venstre ventrikel og mindsker deres symptomer på hjertesvigt,« siger hun.

Forskeren fortæller også, at der lige nu er kliniske studier med nye lægemidler specifikt rettet til denne patientgruppe under afprøvning. Det drejer sig blandt andet om myosin-inhibitorer.

»Nu kommer der så et nyt og potentielt set spændende præparat, som vi måske kan bruge i den fremtidige behandling af patienter med hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati. Vi håber, at vores studie kan bidrage til at definere, hvilken plads myosin-inhibitorer skal have i behandlingsguidelines,« siger Anne Dybro.

Studiet er udgået fra Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og er blandt andet udført i samarbejde med professor Steen Hvitfeldt Poulsen.