Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

ESC

Ablation og biventrikulær pacing booster overlevelse for nogle patienter med atrieflimren

Udgivet:
Kommentarer (0)

Resultater fra APAF-AF-studiet med ablation og biventrikulær pacing til patienter med atrieflimren og smal QRS er netop blevet offentliggjort på den årlige kongres for europæiske kardiologer.


Ablation plus CRT (biventrikulær pacing) er bedre end farmakologisk kontrol i forhold til at reducere risikoen for dødsfald hos alvorligt symptomatiske patienter med permanent atrieflimren og smal QRS. Det viser et nyt studie, som netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC) og samtidig i European Heart Journal.


ESC 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESC her.


Tidligere studier har vist, at hos patienter med atrieflimren kan ablation og pacing på højre ventrikel reducere symptomerne på sygdommen samt forbedre livskvaliteten og hjertefunktionen ved at sænke den ventrikulære hastighed og gøre den mere regulær. Disse forsøg har dog også vist, at det ikke sænker patientens risiko for at dø.

APAF-studierne er opdelt i to faser. I den første fase af forsøgene viste forskere, at ablation plus CRT reducerede risikoen for hospitalsindlæggelse på grund af hjertesvigt og også forbedrede symptomerne på hjertesvigt sammenlignet med medicinsk behandling hos patienter med alvorlig symptomatisk og permanent atrieflimren.

I den anden del af forsøget ønskede forskerne at finde ud af, om resultaterne også ledte til forbedret overlevelse.

133 patienter har deltaget i studiet. Gennemsnitsalderen var 73 år, og 47 pct. var kvinder. Patienterne blev inkluderet i studiet, hvis de havde haft alvorlig symptomatisk og permanent atrieflimren i over seks mdr., var uegnede til atrieflimren-ablation eller tidligere havde fejlet forsøg med atrieflimren-ablation, smal QRS og mindst én hospitalsindlæggelse for hjertesvigt inden for det seneste år. Forsøgsdeltagerne blev randomiseret 1:1 til enten ablation og CRT eller den bedst mulige farmakologiske behandling. Gennemsnitlig opfølgning var 29 mdr.

11 pct. af patienterne i ablation + CTR-gruppen døde i løbet af opfølgningsperioden, mens tallet var 29 pct. i medicingruppen. Den estimerede risiko for at dø inden for fire år var i ablation + CRT-armen 14 pct. og i den medicinske arm 41 pct. Det svarer til en fireårig risikoreduktion på hhv. 74 pct. og 27 pct. Ydermere reducerede ablation + CRT også risikoen for et sekundært endepunkt (bestående af dødsfald på grund af alle årsager og indlæggelse for hjertesvigt) med 60 pct.

»Vores hypotese er, at den observerede fordel skyldes en kombination af stram ratekontrol og rateregulering opnået ved ablation og biventrikulær pacing, hvilket modvirker den potentielt set skadelig effekt af pacing af højre ventrikel. Resultaterne fra APAF-CRT-studierne understøtter brugen af ablation plus CRT som førstelinjebehandling til patienter med permanent atrieflimren, smal QRS og tidligere indlæggelse for hjertesvigt,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Michel Brignole fra IRCCS Instituto Auxologico Italiano, Milan, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESC.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere