Risikoen for blodforgiftning er høj hos patienter med nydiagnosticeret ANCA-associeret vaskulitis

En diagnose med antineutrofilocyt-cytoplasmatisk antistof (ANCA)-associeret vaskulitis er skidt nyt.

Sygdommen er forbundet med inflammation af kroppens små blodkar og kan blandt andet ramme nyrerne hårdt. Derfor har patienter med ANCA-associeret vaskulitis også ofte behov for dialyse og til tider plasmaferese.

Nu viser et nyt dansk studie, at ud over inflammation i kroppens små blodkar har patienter med ANCA-associeret vaskulitis også en betydelig forhøjet risiko for infektioner i blodet og død på grund af infektioner i blodet.

ERA 2024

Find alle artikler i vores dækning af den store europæiske nyrekongres ERA 2024 her.

Denne forhøjede risiko hænger særligt sammen med det umiddelbare tidspunkt efter diagnosen med ANCA-associeret vaskulitis, hvor patienter modtager tung immunsuppression og ofte får indlagt centralt venekateter i forbindelse med dialyse eller plasmaferese.

Hul på kroppen hos en patient, der er i immundæmpende behandling, er guf for bakterierne.

»Der er sket meget inden for behandling af personer med ANCA-associeret vaskulitis. For få årtier siden var etårs-mortaliteten efter diagnosen op til 80 pct., og den primære dødsårsag var direkte relateret til sygdommen. I dag er femårs-mortaliteten nede på omkring 20 pct. og primært relateret til behandlingen, hvor specielt infektioner er en risiko tidligt efter diagnosen. Forekomsten af bakteriæmier og typen af bakterier kortlægger vi nu for første gang hos danske patienter med ANCA-associeret vaskulitis,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og ph.d. Karl Emil Nelveg-Kristensen fra Afdeling for Nyre- og hormonsygdomme på Rigshospitalet.

Karl Emil Nelveg-Kristensen har netop præsenteret de spritnye data på den årlige kongres for European Renal Association (ERA).

937 danskere med i studie

For at blive klogere på bakteriæmier hos patienter med ANCA-associeret vaskulitis undersøgte forskerne fra Danish Vasculitis Association – DANVAS denne sammenhæng i den danske ANCA-kohorte, som gruppen definerede og validerede tilbage i 2021 på baggrund af IC10-koder fra Landspatientregisteret.

Kohorten indeholder alle danskere med ANCA-associeret vaskulitis, og forskerne sammenlignede i studiet tilfælde af bakteriæmier hos denne gruppe patienter med baggrundsbefolkningen.

Informationer om infektioner i blodet havde forskerne fra den danske mikrobiologidatabase MiBa.

Forskerne undersøgte forekomsten af bakteriæmier i perioden fra 2010 til 2018 hos 937 patienter med ANCA-associeret vaskulitis og sammenlignede med fire gange så mange køns- og aldersmatchede personer fra baggrundsbefolkningen.

Blandt de 937 personer med ANCA-associeret vaskulitis var der ligelig fordeling mellem kønnene, og gennemsnitsalderen ved diagnosetidspunktet var 66 år.

Markant flere bakteriæmier

For det første fandt forskerne en voldsomt forhøjet risiko for bakteriæmier hos personer med ANCA-associeret vaskulitis sammenlignet med hos baggrundsbefolkningen.

Inden for de første fem år efter en diagnose med ANCA-associeret vaskulitis havde 8,5 pct. haft en bakteriæmi.

I baggrundsbefolkningen var tallet 1,7 pct.

Det peger på, at fordi immunforsvaret er sat ud af spillet, kan patienter med ANCA-associeret vaskulitis blive inficeret med alt muligt, som folk normalt ikke udvikler bakteriæmier på baggrund af

Karl Emil Nelveg-Kristensen, overlæge, Rigshospitalet

Tilsvarende var incidensen voldsomt forhøjet fra 4,8 pr. 1.000 personår i baggrundsbefolkningen til 34,5 pr. 1.000 personår hos personer med ANCA-associeret vaskulitis.

Tiden til infektion efter diagnosen var gennemsnitligt tæt på 250 dage for personer med ANCA-associeret vaskulitis og 1.000 dage for baggrundsbefolkningen.

»Det er ikke overraskende, at personer med ANCA-associeret vaskulitis oftere får en bakteriæmi, idet deres immunforsvar er sat ud af spillet. Her får vi for første gang danske tal på, hvordan det ser ud,« forklarer Karl Emil Nelveg-Kristensen.

Særligt plasmaferese og dialyse er årsag til bakteriæmier

Resultatet af studiet afslørede også, at blandt ANCA-associeret vaskulitis-patienter, der fik en bakteriæmi, var cirka 40 pct. i dialyse, og 16 pct. modtog plasmaferese.

Fokuserer man på de første 60 dage efter diagnosen med ANCA-associeret vaskulitis, modtog cirka 60 pct. af patienterne, plasmaferese, mens 31 pct. var i dialyse.

»Det fortæller os, at det er de mest syge patienter, der får bakteriæmi, og at det at få indlagt centralt venekateter er farligt og har stor betydning for, om man får bakterier i blodet. Det er dog samtidig noget af et dilemma, da dialyse er livreddende, og plasmaferese potentielt kan øge nyreoverlevelsen. Sidstnævnte har dog været debatteret de senere år, hvorfor en øget infektionsrisiko bestemt skal indgå i overvejelserne, inden man eventuelt starter plasmaferese,« siger Karl Emil Nelveg-Kristensen.

Ydermere viser studiet, at 30 pct. af de patienter, der initielt fik en bakteriæmi, var døde inden for ét år.

Studiet viser også, hvad patienter med ANCA-associeret vaskulitis typisk bliver inficeret med.

Det drejer sig i overvejende grad om colibakterier, enterokokker, stafylokokker og streptokokker.

Det specielle for patienterne i studiet var dog også, at 40 pct. af bakteriæmierne skyldtes andre bakterier og svampe, som ikke forekommer på samme vis i baggrundsbefolkningen.

»Det peger på, at fordi immunforsvaret er sat ud af spillet, kan patienter med ANCA-associeret vaskulitis blive inficeret med alt muligt, som folk normalt ikke udvikler bakteriæmier på baggrund af,« forklarer Karl Emil Nelveg-Kristensen.

Forebyggende antibiotika kan være en god idé

Ifølge Karl Emil Nelveg-Kristensen er der et klinisk potentiale i resultatet af studiet.

Nu ved forskerne blandt andet, hvad personer med ANCA-associeret vaskulitis typisk bliver smittet med, når de udvikler bakteriæmier, og hvornår de ofte gør det.

Det betyder, at læger måske kan spekulere i at give patienter med ANCA-associeret vaskulitis forebyggende antibiotikabehandling i forbindelse med plasmaferese i den første tid efter diagnosen.

Måske kan man også kigge på at benytte antibiotika, der rammer præcist de bakterier, der ofte er involveret i bakteriæmier hos patienter med ANCA-associeret vaskulitis.

»Den højere risiko for bakteriæmier er en naturlig konsekvens af, at man giver patienter med ANCA-associeret vaskulitis immundæmpende medicin for at redde deres organer og liv. Det har ledt til markant bedre overlevelse for patienterne i dag sammenlignet med tidligere. Nu skal vi så finde ud af, hvordan vi behandler de følgeeffekter, der opstår i forbindelse med behandlingen af ANCA-associeret vaskulitis, dels ved eventuel forebyggelse, men også med en mere balanceret brug af immunsuppression, herunder plasmaferese,« siger Karl Emil Nelveg-Kristensen.