Patienter med kronisk nyresygdom underbehandles muligvis for blodprop i hjertet

Det er velkendt, at når det kommer til hjertekarsygdom, er det skidt at have kronisk nyresygdom. Det øger risikoen for at dø af for eksempel en blodprop i hjertet.

Noget af forklaringen skal findes i, at personer med nyresygdom også ofte har andre sygdomme med betydning for hjertekarhelbredet, for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesteroltal.

Tager man alle disse ting ud af ligningen, står der dog stadig tilbage, at nyresygdom øger risikoen for død af hjertekarsygdom. Jo mere nyresyg – desto større risiko.

Nu viser et nyt studie, at når det kommer til personer med kronisk nyresygdom og blodprop i hjertet, modtager nyresyge faktisk mindre behandling for blodproppen.

Det gælder både de invasive indgreb umiddelbart efter blodproppen, men også den medicinske behandling på den lange bane.

De har også øget risiko for at dø efter en blodprop i hjertet.

ERA 2024

Find alle artikler i vores dækning af den store europæiske nyrekongres ERA 2024her.

»Selvom tallene ser bedre ud i dag sammenlignet med tidligere, finder vi stadig, at nyresyge patienter har mindre sandsynlighed for at modtage behandling for blodprop i hjertet og højere risiko for at dø. Det giver da anledning til, at vi spørger os selv, om vi underbehandler denne gruppe patienter,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Ellen Linnea Freese Ballegaard fra Rigshospitalets Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme.

Ellen Linnea Freese Ballegaard har netop præsenteret sin forskning på den årlige kongres for European Renal Association (ERA).

21.000 danskere med i studie

I studiet ønskede Ellen Linnea Freese Ballegaard med sine kollegaer at kortlægge behandlingen efter blodprop i hjertet hos patienter med kronisk nyresygdom sammenlignet med hos ikke-nyresyge patienter.

Til formålet trak forskerne data fra flere danske registre på 21.009 danskere, der i perioden fra 2010 til 2022 havde haft en blodprop i hjertet.

Data havde forskerne fra blandt andet Landspatientregisteret, Lægemiddeldatabasen og Laboratoriedatabasen.

Med data i hånden kunne forskerne ud over at identificere tilfælde af blodprop i hjertet også se, hvilke af patienterne der havde kronisk nyresygdom målt som nedsat nyrefunktion mindst én gang to år forinden blodproppen i hjertet, samt hvilken både medicinsk og invasiv behandling patienterne havde fået.

Man skal selvfølgelig tage forbehold for, at det her er et registerstudie, men vi kan i hvert fald sige, at patienterne modtager mindre behandling, og at de oftere dør. Det resultat står også fast, selv efter vi justerer for forskellige faktorer

Ellen Linnea Freese Ballegaard, forsker, Rigshospitalet

Forskerne kunne også se, hvilke patienter der døde inden for ét år efter blodproppen i hjertet.

Forskerne kiggede i deres undersøgelse på sandsynligheden for invasiv behandling inden for 30 dage efter en blodprop i hjertet, sandsynligheden for medicinsk behandling inden for 90 dage efter en blodprop i hjertet og risikoen for at være død inden for ét år efter en blodprop i hjertet.

Underbehandling af patienter med nyresygdom

Resultatet af studiet viser, at nyresyge patienter med en blodprop i hjertet både modtager mindre behandling og oftere dør.

Ud af de 21.009 patienter med en blodprop i hjertet havde 21 pct. nedsat nyrefunktion.

Sandsynligheden for invasiv undersøgelse i form af koronararteriografi var hos denne gruppe patienter 70,5 pct. mod 78,1 pct. hos de ikke-nyresyge.

Sandsynligheden for ballonudvidelse var hhv. 51,9 pct. og 58,4 pct.

Bedre så det ikke ud, da det kom til medicinsk behandling inden for 90 dage.

Her var sandsynligheden for blodfortyndende behandling med to blodpladehæmmende midler 66,8 pct. for de nyresyge mod 69,8 pct. for de ikke-nyresyge.

Tallene for kolesterolsænkende behandling lød på hhv. 76,1 pct. og 82,1 pct.

Den mindre grad af behandling kom også til udtryk i overlevelse, hvor 20,9 pct. af de nyresyge døde inden for ét år mod blot 16,4 pct. af de nyreraske.

»Man skal selvfølgelig tage forbehold for, at det her er et registerstudie, men vi kan i hvert fald sige, at patienterne modtager mindre behandling, og at de oftere dør. Det resultat står også fast, selv efter vi justerer for forskellige faktorer, der kan påvirke valg af behandling, og man må konkludere, at hvis det er målet, at guidelines på området bliver fulgt, bliver de ikke gjort det her,« siger Ellen Linnea Freese Ballegaard.

Hun uddyber dog, at tallene for behandling af patienter med nyresygdom ser bedre ud, jo tættere på i dag vi kommer, men at der stadig er en forskel.

Behandling har betydning for overlevelse

Der kan ifølge Ellen Linnea Freese Ballegaard være mange forklaringer på, at der er forskel på patienter med eller uden nyresygdom, når det kommer til behandlingen efter en blodprop i hjertet.

Det kan være, at lægen vurderer nyresyge patienter til at være for skrøbelig til for eksempel invasive behandlinger, eller at de frygter større blødningsrisiko.

Nyresyge patienter kan også have andre symptomer på blodprop i hjertet sammenlignet med nyreraske patienter.

En analyse fra studiet viser dog, at det har stor betydning for overlevelsen hos patienter med nyresygdom, om de bliver behandlet eller ej.

Men det er ifølge Ellen Linnea Freese Ballegaard ikke til at vide, om de mest raske patienter bliver behandlet, og det er forklaringen på de tal, som forskerne finder.

»Det er en opgørelse, som viser, at nogle patienter med nyresygdom måske ikke får den behandling for blodprop i hjertet, som de bør få. Det kan være relevant at undersøge i sin egen kliniske hverdag, ligesom det kan være hypotesegenererende for nye forsøg, der kan kortlægge, hvad det helt præcist betyder, når patienter med nyresygdom og blodprop i hjertet ikke bliver behandlet lige så meget som patienter uden nyresygdom,« siger hun.