Overbevisende resultater fra forsøg med nyt lægemiddel til behandling af kronisk nyresygdom

Der er i mange år kommet den ene gode nyhed efter den anden til personer med kronisk nyresygdom.

De gode nyheder har i al væsentlig forstand omhandlet nye lægemidler som finerenon, SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister, der i kliniske forsøg gang på gang har vist sig at være nyrebeskyttende, fordi de kan sænke niveauerne af albumin i urinen.

Det er meget overbevisende, at vi her har at gøre med et lægemiddel, der kan reducere niveauerne af albumin i urinen med op imod 40 pct

Peter Rossing, forskningsleder og overlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen

Nu viser et nyt stort studie, at en ny spiller snart kan komme på markedet. Det drejer sig om den såkaldte aldesteron-syntase-hæmmer BI 690517, der i studiet ikke bare var i stand til at reducere albumin i urinen hos personer med kronisk nyresygdom, men at effekten kunne lægges oveni effekten af SGLT2-hæmmeren empagliflozin.

»Aldesteron er et stof, der ved for høje niveauer laver ulykker i nyrerne og hjertet, mens det normalt er med til at regulere saltbalancen. Derfor er det interessant at se på, hvordan man kan hæmme aldesteron. BI 690517 virker ved at sænke produktionen af aldesteron og er det første stof til at have denne effekt på aldesteron i kroppen og derved niveauerne af albumin i urinen. Dette studie viser, at lægemidlet gør dette meget effektiv og også uafhængigt af effekten af en SGLT2-hæmmer,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing.

Forskningen er offentliggjort Lancet.

Fase 2-studie med lægemiddel

I studiet har 714 patienter med kronisk nyresygdom med og uden type 2-diabetes deltaget.

Forsøgsdeltagerne blev først randomiseret til behandling med en RAS-blokade plus SGLT2-hæmmeren empagliflozin eller en RAS-blokade plus placebo.

Både RAS-blokade og SGLT2-hæmmere er en del af standardbehandlingen til personer med kronisk nyresygdom.

Efter otte ugers behandling blev forsøgsdeltagerne randomiseret til behandling med placebo eller tre forskellige doser af BI 690517.

Formålet med forsøgsopsætningen var både at identificere effekten af BI 690517 på albumin i urinen ved forskellige doser og se, om effekten kunne lægges til effekten af empagliflozin, eller om der ingen yderligere gevinst var ved at behandle med en aldesteron-syntase-hæmmer i tillæg til SGLT2-receptoragonisten.

Forskerne fulgte forsøgsdeltagerne i yderligere 14 uger for at måle effekten af behandlingen.

Forsøgsdeltagerne havde ved baseline et mediant eGFR på 51,9 mL/min og albumin/kreatin-ratio på 426 mg/g.

67 pct. var mænd, og gennemsnitsalderen var 63,8 år.

De benyttede doser af BI 690517 var hhv. 3 mg, 10 mg eller 20 mg.

Effekt ud over behandling med SGLT2-hæmmer

Resultatet af studiet viser, at BI 690517 meget effektivt var i stand til at sænke niveauerne af albumin i urinen, og at lægemidlet gjorde det uafhængigt af behandling med empagliflozin.

I placebogruppen reducerede behandling med placebo eller 3, 10 eller 20 mg BI 690517 niveauerne af albumin i urinen fra baseline med hhv. 3 pct., 22 pct., 39 pct. og 37 pct.

Vores studie understøtter tanken om disse fire søjler for behandling af patienter med nyresygdom, fordi vi ser, at patienter alligevel får fuld smæk for skillingerne ved denne nye behandling, selvom de er i behandling med en SGLT2-hæmmer

Peter Rossing, forskningsleder og overlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen

Ved samtidig behandling med empagliflozin var tallene tilsvarende.

»Det er meget overbevisende, at vi her har at gøre med et lægemiddel, der kan reducere niveauerne af albumin i urinen med op imod 40 pct., selvom en patient allerede er i behandling med en SGLT2-hæmmer. Det betyder, at behandlingen virker oven i den allerede eksisterende standardbehandling,« forklarer Peter Rossing.

Han uddyber, at forskerne i studiet også så tendens til, at kombinationsbehandlingen med empagliflozin plus BI 690517 havde lidt bedre effekt på blodtrykket sammenlignet med behandlingen med BI 690517 alene.

Stort fase 3-studie på vej

Effekten af den nye behandling skal ifølge Peter Rossing krediteres til, at den virker på en anden mekanisme end andre behandlinger.

Det gør, at hvis lægemidlet kommer på markedet, kan det benyttes til de patienter, der ikke har tilstrækkelige gavn af behandling med den allerede eksisterende standardbehandling, eller hvor elementer i standardbehandlingen kommer med lidt for mange bivirkninger.

På baggrund af de positive resultater i studiet har Boehringer Ingelheim, som står bag udviklingen af BI 690517, allerede nu sat skibe i søen til et stort fase 3-studie, der skal danne grundlaget for at bringe lægemidlet på markedet.

Fase 3-studiet, som starter i år og bliver ledet af forskere fra Oxford University, kommer til at inkludere 11.000 personer med kronisk nyresygdom.

Danmark og Peter Rossing kommer også til at bidrage med patienter til studiet.

Kombinationsbehandling kan blive fremtiden

Peter Rossing forestiller sig en fremtid, hvor læger kommer til at gå mere struktureret til behandlingen af personer med kronisk nyresygdom.

Inden for behandling af hjertesvigtspatienter har man i nogle år haft en tilgang med flere søjler i behandlingen, hvor man har behandlet patienter med både en RAS-blokade, en betablokker, en SGLT2-hæmmer og et mineralokortikoid som eplerenon.

Samme tilgang ser Peter Rossing gerne bliver en del af behandlingen til patienter med kronisk nyresygdom, hvor han forestiller sig, at man i fremtiden benytter en behandling bestående af en kombination af ACE-hæmmere/angiotensinreceptorblokkere, en SGLT2-hæmmer, finerenon eller måske et lægemiddel som BI 690517.

Den fjerde behandling kan ifølge Peter Rossing blive en GLP-1-receptoragonist.

»Vores studie understøtter tanken om disse fire søjler for behandling af patienter med nyresygdom, fordi vi ser, at patienter alligevel får fuld smæk for skillingerne ved denne nye behandling, selvom de er i behandling med en SGLT2-hæmmer. Så bliver det interessant at se, om vi også kommer til at få en GLP-1-receptoagonist ind i behandlingen, efter vi for nylig så de lovende resultater med semaglutid i FLOW-studiet,« siger Peter Rossing.