EHA
Topforsker brugte EHA til at planlægge næste runde af forsøg med patienter med CLL
Udgivet:
Kommentarer (0)
En af kongresdeltagerne ved årets EHA var den danske overlæge Carsten Niemann fra Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Overlæge Carsten Niemann har brugt sin tid på den europiske hæmatologikongres for EHA til at diskutere med sine kollegaer og medicinalfirmaer om, hvad næste omgang kliniske forsøg med behandlinger til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi bør være.
Den årlige kongres for European Hematology Association (EHA) blev afholdt fra 9.-12. juni i Wien, og det blev til en lang og hektisk weekend med det ypperligste inden for forskning og behandling af blodsygdomme.
EHA 2022:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.
En af kongresdeltagerne var den danske overlæge Carsten Niemann fra Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Carsten Niemann var taget til kongressen med et fokus på forskningen i og behandlingen af en af de hyppigste former for leukæmi, kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), og Dagens Medicins journalist tog en snak med ham om, hvad der rørte sig på EHA 2022 inden for netop det felt.
»Da jeg var yngre, kritiserede jeg altid, at de ældre læger og forskere var så specialiserede i deres fokus, at de ikke orienterede sig bredt inden for deres felt. Nu kan jeg så se, at jeg er blevet på samme måde, for jeg må erkende, at jeg har brugt langt størstedelen af min tid i Wien på CLL. Der er til gengæld også kommet rigtig mange resultater fra store kliniske forsøg, så der har været nok at se til,« siger Carsten Niemann.
Resultater har ændret på guidelines
Carsten Niemann beretter om, at der på EHA har været fokus på to trends inden for CLL.
For det første er der blevet fremlagt data fra store studier med behandling af patienter med CLL med venetoclax i forskellige kombinationer.
Jeg har brugt langt størstedelen af min tid i Wien på CLL. Der er til gengæld også kommet rigtig mange resultater fra store kliniske forsøg, så der har været nok at se til
Carsten Niemann, overlæge, Klinik for Blodsygdomme, Rigshospitalet
Danske patienter har indgået i studierne CLL13 og CLL14, der i store træk viser, at kombinationen af venetoclax plus obinutuzumab med eventuelt tillæg af ibrutinib signifikant forbedrer den progressionfrie overlevelse for patienter med CLL og IGHV-muteret status med eller uden komorbiditeter.
Ifølge Carsten Niemann bekræfter studierne en trend, som er set inden for de seneste ti år, hvor man har skiftet dele af behandlingen til patienter med CLL ud.
Førhen behandlede man patienterne med kemoterapi plus rituximab, men i både danske og internationale guidelines er kemoterapidelen i dag udskiftet med venetoclax – i hvert fald for patienter med IGHV-umuteret status – mens immunterapidelen af førstelinjebehandlingen er skiftet fra rituximab til obinutuzumab plus eventuelt ibrutinib.
»Venetoclax plus obinutuzumab er i dag standard til patienter med eller uden komorbiditeter, og det er det på baggrund af bl.a. resultaterne fra CLL13 og CLL14, som vi også præsenterede data fra på kongressen for American Society of Hematology i december, men hvor vi på EHA er kommet med yderligere data for den progressionfrie overlevelse,« fortæller Carsten Niemann.
Danmark er med i de store kliniske studier
Carsten Niemann pointerer, at den danske deltagelse i CLL13- og CLL14-studierne viser, hvor vigtigt det er, at vi som land og med vores hospitaler og forskere er med i store kliniske investigator-initierede forsøg med nye former for behandling.
Dels kan danske patienter få adgang til de nyeste former for behandling tidligt, dels kan danske læger og forskere være med til at påvirke lægemiddelindustrien i forhold til, hvilke kombinationer af lægemidler der er de bedste at teste.
Vi nærmer os med de præsentationer en bedre forståelse af, hvad de enkelte subgrupper repræsenterer, og hvordan de dermed skal behandles
Carsten Niemann, overlæge, Klinik for Blodsygdomme, Rigshospitalet
Bl.a. bliver der på danske hospitaler netop nu lavet kliniske forsøg med behandling af nogle undergrupper af patienter med CLL med en kombination af venetoclax og BTK-hæmmeren ibrutinib fremfor behandling med venetoclax og obinutuzumab eller ibrutinib alene. Det er det såkaldte CLL17-forsøg.
Disse studier er opfølgerne til CLL13 og CLL14.
»Den store trend på EHA inden for CLL har været at identificere, hvad der skal være standard til forskellige grupper af patienter. Der har vi fået interessante data fra flere studier, hvor man har testet kombinationer af venetoclax til forskellige patientgrupper, men ud over CLL13 og CLL14 er resultaterne ikke helt modne nok til, at de kan være behandlingsændrende, men det vil de snart være,« fortæller Carsten Niemann.
Næste generation af kliniske studier er under opsejling
Netop inddelingen af patienter i undergrupper var den anden store trend på EHA.
Carsten Niemann fortæller, at et af de helt store spørgsmål inden for CLL har været, om og hvordan man bedst laver individualiseret behandling. Det gælder både ved tilbagefald af CLL og som førstelinjebehandling.
I den sammenhæng har der på EHA også været præsenteret forskellige data med bl.a. genekspressionprofiler af patienter med CLL og analyser af enkeltceller.
»Vi nærmer os med de præsentationer en bedre forståelse af, hvad de enkelte subgrupper repræsenterer, og hvordan de dermed skal behandles, og hvad de forskellige behandlinger har af effekt på, hvor hurtigt kræften forsvinder i blod, knoglemarv og lymfeknuder,« siger Carsten Niemann.
Han uddyber, at han på baggrund af den viden, som er tilgængelig lige nu, er af den overbevisning, at når det gælder behandling af patienter med CLL, bør IGHV-umuterede patienter, patienter med andre givne mutationer og patienter med store lymfeknuder behandles med en kombination af en BTK-hæmmer og venetoclax, mens resten af patientgruppen nok bør behandles med en kombination af venetoclax og obinutuzumab. Denne overbevisning afventer han en bekræftelse af i det igangværende CLL17-forsøg.
Så kan vi håbe på, at nogle af disse forsøg så også kommer til at foregå i Danmark
Carsten Niemann, overlæge, Klinik for Blodsygdomme, Rigshospitalet
»Og så ser det også ud til, at vi som ved Hodgkins lymfom kan vurdere behandlingseffekten ud fra MRD-kinetikken (tilbageværende detekterbar sygdom, red.) inden for eksempelvis to måneder og afgøre, om behandlingen har et godt nok respons til måske at kunne reducere behandlingen, eller om patienten skal over på en anden behandling. Det er også ret interessant,« siger Carsten Niemann.
Den næste store udfordring er ifølge den danske overlæge, at al den nye viden skal oversættes til ikke bare at finde den bedste individuelle behandling, men også til at etablere den næste generation af kliniske forsøg til at verificere de tanker, som er blevet luftet på EHA.
»Jeg har brugt i hvert fald halvdelen af min tid på EHA på at diskutere med mine kollegaer og medicinalfirmaer om, hvad de kliniske forsøg bør være, og hvordan de skal strikkes sammen. Så kan vi håbe på, at nogle af disse forsøg så også kommer til at foregå i Danmark,« siger Carsten Niemann.
Del artiklen: