Tilbagefald ved storcellet B-celle lymfom opdages sjældent ved skemalagte kontrolbesøg

Patienter med storcellet B-celle lymfom er i gode hænder i Danmark, hvilket betyder flere og flere overlevere af sygdommen.

Ulighed i kræft er et stigende problem, og det skal vi ikke bidrage til ved helt at fjerne kontrollerne. Det er vigtigt at få identificeret de mest sårbare patienter, der naturligvis fortsat skal følges

Therese Lassen, læge og ph.d.-studerende, Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet

Det gør dog også, at presset på ambulatorierne stiger, fordi flere og flere patienter skal til kontrolforløb for at holde øje med, at kræften ikke vender tilbage.

Nu viser et nyt studie, at det faktisk slet ikke er ved de skemalagte kontrolbesøg, at de fleste tilfælde af tilbagefald opdages. De opdages af patienterne selv mellem kontrolbesøgene.

Studiet peger på, at nogle patienter måske selv skal have mere ansvar for deres egen opfølgning, så sundhedsvæsenets kræfter kan bruges på de mest sårbare patienter.

»Sundhedsvæsnet er presset, så hvis vi kan flytte rundt på vores ressourcer med det formål at bruge mere tid på vores sårbare patienter, mens vi samtidig overlader ansvaret for opfølgningen til dem, som alligevel er gode til at holde øje med symptomerne på tilbagefald, kan det være en tilgang, som flere kan få gavn af,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Therese Lassen fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Therese Lassen har netop præsenteret sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

Studie med 120 patienter med tilbagefald

De fleste patienter med storcellet B-celle lymfom bliver kureret for deres sygdom, men 20 til 30 pct. oplever alligevel tilbagefald.

EHA 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

I studiet ønskede forskerne at finde ud af, hvordan det egentlig bliver opdaget, at patienter har tilbagefald. Bliver det opdaget til kontrolbesøgene eller mellem dem?

Til formålet indhentede forskerne information om alle de patienter, som var blevet behandlet for storcellet B-celle lymfom på Rigshospitalet, Herlev Sygehus og Roskilde Sygehus i perioden fra 2010 til 2017.

I alt blev 120 patienter med tilbagefald efter at have været i komplet remission efter primær behandling inkluderet i studiet. Forskerne ekskluderede patienter med lymfomer i centralnervesystemet, patienter med refraktær sygdom og patienter i palliativ behandling.

Ved journalgennemgang undersøgte forskerne, hvordan tilbagefald blev opdaget.

»85 pct. af alle tilbagefald er med symptomer, og ved storcellet B-celle lymfom er symptomerne ret tydelige, hvorfor det helt klart er muligt for patienterne selv at opdage tilbagefald og henvende sig i ambulatoriet mellem kontrolbesøgene,« forklarer Therese Lassen.

Behov for individualiseret opfølgning

Resultatet af studiet viser, at hele 65 pct. af tilfælde af tilbagefald blev opdaget af patienterne selv mellem kontrolbesøgene.

Therese Lassen mener, at fundet er et udtryk for, at de fleste patienter er gode til at henvende sig, når de er bekymrede vedrørende symptomer, der kan tyde på tilbagefald.

»Det peger også på, at vi for en stor del af vores patienters vedkommende ikke bruger kontrolbesøgene til det, som de er designet til, nemlig at identificere eventuelle tilbagefald,« siger hun.

Hun mener derfor, at studiet bør danne grundlag for en snak om, hvorvidt opfølgning efter kurativ behandling for storcellet B-celle lymfom ikke bør individualiseres, så nogle patienter i højere grad tager ansvaret for deres egen sygdomsopfølgning ved for eksempel at svare på spørgeskemaer med regelmæssige mellemrum.

En anden del af patienterne skal fortsat havde opfølgning i ambulatoriet, og dem kan der så blive mere tid til.

»Det er vigtigt at pointere, at der dog er en gruppe af patienter, som vi ikke kan overlade ansvaret for egen opfølgning. Ulighed i kræft er et stigende problem, og det skal vi ikke bidrage til ved helt at fjerne kontrollerne. Det er vigtigt at få identificeret de mest sårbare patienter, der naturligvis fortsat skal følges, men et alternativ til de skemalagte kontrolbesøg med fysisk fremmøde er bestemt en mulighed for de ressourcestærke patienter, som måske gerne er fri for at køre i to timer for at komme til et kontrolbesøg og måske er nødt til at tage en fridag. Der kan kontrolbesøgene muligvis erstattes af for eksempel et spørgeskema i eget hjem,« siger Therese Lassen.