Sådan går det danske patienter med AML efter allogen stamcelletransplantation

Udvalgte patienter med AML kan behandles med allogen knoglemarvstransplantation.

Traditionelt har denne behandling været reserveret patienter under 50 år, men gennem de seneste to årtier har også ældre patienter kunnet modtage behandlingen i form af en såkaldt mini-stamcelletransplantation.

EHA 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

Nu viser en gennemgang af data for brugen af allogen stamcelletransplantation til patienter med AML i Danmark, hvordan det er gået de seneste 20 år.

Gennemgangen viser blandt andet, at cirka halvdelen af patienterne er i live efter 10 år.

»Uden allogen stamcelletransplantation som konsoliderende behandling vil mange patienter med AML få tilbagefald af deres sygdom, hvilket har en dyster prognose. Derfor er det positivt, at cirka halvdelen af de patienter, som ender med at kunne modtage en allogen transplantation, er i live efter 10 år. Men vi må også erkende, at vi ikke kan kurere alle, der transplanteres,« fortæller læge og ph.d.- studerende Lars Klingen Gjærde fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

Lars Klingen Gjærde har netop fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA), som løber af stablen i disse dage.

Færre tilfælde af frygtet bivirkning

Allogen stamcelletransplantationer af voksne patienter bliver udført to steder i Danmark, nemlig på Aarhus Universitetshospital og på Rigshospitalet.

I alt er der fra 2000 til 2020 udført 659 af denne slags behandlinger for AML, hvor patienten modtager stamceller fra en passende donor med henblik på at kurere deres blodkræft.

Data i Lars Klingen Gjærdes undersøgelse viser, at på tværs af alle behandlede patienter er omkring 10 pct. døde som følge af bivirkninger i det første år efter allogen stamcelletransplantation i Danmark, hvilket er i den lave ende i forhold til andre lande.

Der sker fremskridt, og det er der også behov for, for vi er langt fra i mål med denne patientgruppe, selvom det går godt for mange

Lars Klingen Gjærde, læge og ph.d.-studerende, Afdelingen for Blodsygdomme, Rigshospitalet

»Vi fandt en stigning i den transplantationsrelaterede mortalitet i de første 10 år efter indførelsen af mini-stamcelletransplantation, men fra 2010 til 2020 er tallet faldet igen. Disse udsving kan dog skyldes mange ting, for når vi sammenligner overlevelsen efter traditionel stamcelletransplantation og mini-stamcelletransplantation, er den relativt ens. Det tyder på, at lægerne har været gode til at bedømme, hvilke patienter der vil kunne klare at gennemgå en transplantation,« siger Lars Klingen Gjærde.

En frygtet bivirkning ved behandling med stamcelleterapi er såkaldt graft versus host-sygdom, hvor det nye immunforsvar angriber patienten selv.

Her viser data, at der i dag er lavere risiko for at udvikle akut graft versus host-sygdom end tidligere. Dog er risikoen for at udvikle kronisk graft versus host-sygdom senere i forløbet fortsat uændret.

»Det peger på en klar uløst problemstilling. I og med at der med behandlingen kommer flere og flere langtidsoverlevere, skal de helst være fri for denne type af bivirkninger, så det skal der gøres noget ved,« siger Lars Klingen Gjærde.

Halvdelen i live efter 10 år

Netop langtidsoverleverne er der også en hel del af, viser det nye studie.

Cirka halvdelen af patienterne er blevet kureret for deres sygdom og er stadig i live 10 år efter behandlingen.

Data viser dog også, at cirka en tredjedel oplever tilbagefald efter behandlingen, hvilket ifølge Lars Klingen Gjærde peger på et behov for fortsat udvikling af nye behandlinger til patientgruppen.

Han hæfter sig dog ved, at der netop i disse år er kommet nye behandlinger til patienter med AML på markedet, blandt andet behandlinger målrettet specifikke mutationer. Derfor forventer han også, at tallene kommer til at se endnu bedre ud, hvis man laver en lignende undersøgelse om 20 år.

»Der sker fremskridt, og det er der også behov for, for vi er langt fra i mål med denne patientgruppe, selvom det går godt for mange,« siger Lars Klingen Gjærde.