Personer med ITP har markant øget risiko for at dø

Ny dansk forskning netop præsenteret på årets kongres for European Hematology Association (EHA) har kortlagt risikoen for at dø, hvis man lider af blodsygdommen immun trombocytopeni (ITP).

I studiet har forskere kortlagt alle danske patienter med ITP de seneste 35 år og efterfølgende undersøgt, hvordan overlevelsen ser ud for patienter med ITP sammenlignet med en alders- og kønsmatchet kontrolgruppe.

EHA 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

Forskningsresultatet viser, at dødeligheden for personer med ITP er højere end for et bredt udsnit af danskerne, og at specielt personer med sekundær ITP dør tidligt.

»Vores resultater viser, at der for både patienter med primær og sekundær ITP er øget dødelighed sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Perspektivet, ud fra et klinisk synspunkt, er derfor, at man måske skal bruge lidt mere fokus på denne patientgruppe på hospitalerne og især være opmærksom på personer med sekundær ITP, som måske skal undersøges lidt grundigere, når vi nu ved, at de dør tidligere end både den gennemsnitlige dansker og personer med primær ITP,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, ph.d.-studerende Nikolaj Mannering fra KI, Hæmatologi ved Syddansk Universitet.

2.566 danskere med ITP del af studiet

I forskningen har Nikolaj Mannering gennemgået de danske sundhedsregistre i jagten på personer med en diagnose for ITP.

Helt specifikt har forskeren kigget efter diagnosekoder for ITP i sundhedsjournaler fra de seneste cirka 35 år.

Nikolaj Mannering har udelukkende inkluderet personer med to diagnosekoder for ITP med minimum 12 måneder mellem hver diagnosekode for kun at tage personer med kronisk ITP med i sin undersøgelse.

I alt er 2.566 danskere med ITP med i studiet, og de er blevet matchet op med en alders- og kønsmatchet kontrolgruppe på 123.244 personer.

I Danmark får cirka 150 personer hvert år en diagnose med ITP, men i studiet er der kun identificeret omkring 70 personer pr. år.

»I dette studie har vi primært kigget på overlevelse, men som en del af min ph.d.-afhandling kigger vi også på andre forskelle mellem patienter med ITP og et bredt udsnit af danskerne, blandt andet andre potentielt alvorlige udfald og følgevirkninger af sygdommen,« forklarer Nikolaj Mannering.

Markant nedsat overlevelse

Resultatet af undersøgelsen viser, at personer med ITP har øget dødelighed sammenlignet med kontrolgruppen.

Ved primær ITP var overlevelsen gennemsnitligt 17,3 år efter diagnosetidspunktet mod 25,5 år for kontrolgruppen.

Endnu værre så det ud for personer med sekundær ITP, hvor overlevelsen var helt nede på 12,3 år efter diagnosetidspunktet sammenlignet med 25,8 år for kontrolgruppen.

Nikolaj Mannering fortæller, at det ikke er overraskende, at personer med sekundær ITP har øget dødelighed, fordi de slås med andre komorbiditeter, som presser deres sundhed.

»Sekundær ITP er drevet af underliggende sygdom som lymfekræft eller infektion. På den måde er det ikke overraskende, at det går dem dårligere, fordi de formentlig ofte er meget syge i forvejen,« siger Nikolaj Mannering.

»Alligevel har ingen estimeret deres overlevelse før nu. Vores fremadrettede forskning kommer blandt andet til at gå ud på at finde ud af, hvad personer med både primær og sekundær ITP dør af. Derved vil vi komme et spadestik dybere i forståelsen af, hvorfor personer med ITP har øget dødelighed.«