Patienter med primær immun trombocytopeni har øget risiko for især hæmatologisk kræft

En diagnose med primær immun trombocytopeni (ITP) er en diagnose for livet.

Ved primær immun trombocytopeni går kroppens immunforsvar til angreb på blodpladerne i blodet, hvilket øger risikoen for blødninger. Behandling af primær immun trombocytopeni sker derfor også med immundæmpende medicin.

Nu viser et nyt dansk studie, at en diagnose med primær immun trombocytopeni ikke bare i sig selv er et problem. Diagnosen øger også langtidsrisikoen for udvikling af især hæmatologisk kræft, men også solide kræfttumorer.

EHA 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

»Når man får stillet en diagnose med primær immun trombocytopeni, skyldes det, at immunforsvaret er dysreguleret, så det er ikke så underligt, at det kan have betydning for risikoen for udvikling af kræft. Derudover er de fleste patienter med primær immun trombocytopeni i behandling med immundæmpende medicin, ofte on/off over længere perioder, hvilket i sig selv også kan være forbundet med øget kræftrisiko. I dette studie ønskede vi derfor at undersøge, om risikoen for forskellige former for kræft i en dansk kontekst med danske patienter med primær immun trombocytopeni var forhøjet,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Nikolaj Mannering fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital.

Nikolaj Mannering har netop fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA) i Frankfurt.

Undersøgte patienter for kræft

I studiet har Nikolaj Mannering med sine kolleger identificeret knap 4.800 danskere med primær immun trombocytopeni. Data er fra Landspatientregisteret i perioden fra 1980 til 2016.

Mediant var patienterne i slutningen af halvtredserne, og de fleste var kvinder.

Forskerne noterede tidspunktet for diagnosen med primær immun trombocytopeni og sammenholdt derefter tilfælde af udvikling af kræft blandt denne gruppe patienter med op til 40 gange så mange køns- og aldersmatchede patienter uden primær immun trombocytopeni eller andre kræft- eller blodsygdomme.

Forskerne undersøgte specifikt den femårige risiko for udvikling af kræft og opdelte kræft i solide tumorer eller hæmatologisk kræft, ligesom de underopdelte de to grupper af kræft i mindre undergrupper.

Øger især risikoen for nogle typer af kræft

Resultatet af studiet viser, at patienter med primær immun trombocytopeni har markant øget risiko for udvikling af især hæmatologisk kræft.

Risikoforøgelsen for solide tumorer var 1,3 gange forhøjet, mens risikoen for hæmatologisk kræft var hele 7,5 gange forhøjet.

Undergruppeinddelingen viste, at især akut leukæmi og lymfomer drev tallene op ved koblingen mellem primær immun trombocytopeni og de hæmatologiske kræftformer.

Der var dog ingen sammenhæng mellem primær immun trombocytopeni og øget risiko for udvikling af for eksempel myelomatose.

Inden for de solide tumorer var der kun statistisk signifikant sammenhæng mellem primær immun trombocytopeni og forøget risiko for udvikling af øvre gastrointestinale kræftformer såsom kræft i leveren, maven, spiserøret og bugspytkirtlen. Her var risikoen forøget med en faktor 2,2.

Omvendt fandt forskerne ingen sammenhæng mellem primær immun trombocytopeni og risiko for udvikling af nedre gastrointestinale kræftformer.

»Fundet er i sin helhed ikke overraskende, idet andre studier har peget på noget af det samme, men jeg er da overrasket over, at risikoforøgelsen er så stor ved de hæmatologiske kræftformer,« siger Nikolaj Mannering.

Patienter skal måske undersøges for kræft tidligt

Nikolaj Mannering vurderer, at hvis resultatet af studiet kan underbygges af flere studier, kan det få klinisk betydning.

For det første skal læger måske tænke over, om deres patienter med primær immun trombocytopeni overhovedet skal have informationen om den forøgede kræftrisiko.

Dette skyldes, at selvom tallene ser store ud i relative termer, er kræftrisikoen stadig meget lav i absolutte tal.

»Men måske skal vi tænke over, hvordan vi går til den her patientgruppe og måske mere målrettet leder efter kræft, når vi har dem inde til undersøgelser, så vi kan opdage kræftsygdom tidligt og behandle tidligt,« siger Nikolaj Mannering.