EHA
Overlevelsen efter allogen knoglemarvstransplantation for ALL stiger i Danmark
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Over de seneste 20 år er kræftbehandlingen af akut lymfoblastisk leukæmi blevet markant forbedret, og i dette nationale studie ville vi undersøge, om dette også har udmøntet sig i en forbedret overlevelse efter allogen knoglemarvstransplantation,« forklarer en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d.-studerende Lars Klingen Gjærde fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Behandling for akut lymfoblastisk leukæmi hos voksne er blevet bedre over de seneste 20 år. Det kan også ses i patienternes overlevelse efter allogen knoglemarvstransplantation, viser ny dansk forskning.
Patienter med akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) har ikke mange behandlingsmuligheder tilbage, hvis kemoterapien svigter, men for nogle patienter kan en allogen knoglemarvstransplantation redde deres liv.
EHA 2021:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.
Ved allogen knoglemarvstransplantation erstattes patientens eget immunforsvar ved at give stamceller fra en donor. Stamcellerne sætter sig i patientens knoglemarv og danner nye immunceller, som kan tilintetgøre patientens resterende kræftceller. Det er dog ikke altid, at behandlingen virker, og behandlingen er i sig selv forbundet med hyppige og svære bivirkninger.
I Danmark har knoglemarvstransplantation været en mulighed for denne patientgruppe siden 1980, og nu viser ny dansk forskning, at patienternes overlevelse efter behandlingen er blevet bedre over tid.
Takket være vores gode samarbejde med Århus og den grundige registrering og opfølgning af disse patienter har vi kunnet lave undersøgelsen som et populationsbaseret studie af samtlige 181 patienter med en median opfølgningstid på over 8 år
Lars Klingen Gjærde, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet
»Over de seneste 20 år er kræftbehandlingen af akut lymfoblastisk leukæmi blevet markant forbedret, og i dette nationale studie ville vi undersøge, om dette også har udmøntet sig i en forbedret overlevelse efter allogen knoglemarvstransplantation,« forklarer en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d.-studerende Lars Klingen Gjærde fra Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Lars Klingen Gjærde har for nyligt fremlagt sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA), som løber af stablen i disse dage.
Alle danske patienter er med i studie
Fra 2000 til 2019 er 181 voksne over 18 år med akut lymfoblastisk leukæmi blevet behandlet med allogen knoglemarvstransplantation i Danmark. Det er de blevet enten på Rigshospitalet eller på Århus Universitetshospital, som siden 2013 har tilbudt behandlingen.
Gennemsnitsalderen på behandlingstidspunktet var 36 år.
»Takket være vores gode samarbejde med Århus og den grundige registrering og opfølgning af disse patienter har vi kunnet lave undersøgelsen som et populationsbaseret studie af samtlige 181 patienter med en median opfølgningstid på over 8 år,« siger Lars Klingen Gjærde.
Han fremhæver, at knoglemarvstransplantationslægerne i Danmark har en stærk tradition for samarbejde og gennem nationale rekommandationer en meget ensartet tilgang til, hvem og hvordan der behandles.
Overlevelsen er steget markant
Resultatet af undersøgelsen viser, at overlevelsen er blevet meget bedre over de sidste 20 år.
Selv om flere højrisikopatienter og ældre patienter er blevet behandlet, har det altså ikke haft en negativ effekt på overlevelsen. Vi mener, dette afspejler en forbedring af behandlingen både op til og under transplantationen
Lars Klingen Gjærde, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet
Den forventede toårige overlevelse er gået fra cirka 49 pct. i år 2000 til cirka 77 pct. i år 2019. Yderligere analyse af overlevelsen viser, at forbedringen primært skyldes, at en øget andel af patienterne bliver langtidsoverlevere efter transplantationen.
Lars Klingen Gjærde er selv meget begejstret for resultatet, fordi det viser, at behandlingen har kunnet følge med den ændring, der er sket i forhold til, hvilke slags patienter der gennemgår allogen knoglemarvstransplantation.
»Fordi flere patienter kan kureres af kemoterapien alene, er det primært kun højrisikopatienter, som er blevet knoglemarvtransplanteret i de senere år. Og i 2012 indførtes en mere skånsom form for transplantation, så ældre patienter og patienter med andre organsygdomme også kan behandles. Men selv om flere højrisikopatienter og ældre patienter er blevet behandlet, har det altså ikke haft en negativ effekt på overlevelsen. Vi mener, dette afspejler en forbedring af behandlingen både op til og under transplantationen,« siger han.
Del artiklen: