Overlæge: Bispecifikke antistoffer var det mest interessante på EHA

Der var lidt længere end normalt mellem snapsene på årets kongres for European Hematology Association (EHA).

Det vurderer ledende overlæge og klinisk lektor Christian Bjørn Poulsen fra Hæmatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, da Dagens Medicin fangede ham til en snak om, hvad der var det mest opsigtsvækkende på årets kongres.

Læs Dagens Medicins dækning af årets EHA her.

Christian Bjørn Poulsen fortæller, at der på kongressen ikke blev præsenteret nogen revolutionerende resultater, men i stedet blev der fremlagt flere resultater med behandlinger, som vi godt kender til i forvejen, men hvor behandlingerne er blevet brugt i nye kombinationer eller i tidligere behandlingslinjer.

Blandt andet blev der præsenteret rigtig mange data med behandling af patienter med forskellige hæmatologiske kræftformer med kombinationer med bispecifikke antistoffer, herunder Genmabs epcoritamab.

»Studiespecifikt var der ikke de helt store nyheder, men der var mange resultater med forsøg med bispecifikke antistoffer i kombination med ikke-kemoterapeutiske behandlinger, og det ser rigtig lovende ud,« siger Christian Bjørn Poulsen.

Lovende resultater med Genmab-middel

Christian Bjørn Poulsen hæfter sig ved, at de mange resultater med patienter med blandt andet follikulært lymfom generelt peger i retning af, at bispecifikke antistoffer i kombination med ikke-kemoterapi ser ganske effektivt ud som behandling, samtidig med at behandlingerne kommer med lavere toksicitet.

Genmabs EPCORE NHL-2-studie viste blandt andet dette potentiale, og resultaterne er af en karakter med forbedret progressionsfri overlevelse, tendens til bedre generel overlevelse og bedre bivirkningsprofil, at det giver mening at fortsætte med forsøg med behandlingen i fase 3-studier.

»Det interessante er, at vi nu glider længere og længere væk fra kemoterapi. For nogle år siden handlede det om at give patienterne så meget kemoterapi, som de kunne tåle, men nu vil vi helst helt væk fra at give vores patienter kemoterapi. Det bliver også afspejlet i forsøgene, hvor vi kan se, at blandt andet de bispecifikke antistoffer rykker længere frem i behandlingsrækkefølgen og derved erstatter kemoterapi,« siger Christian Bjørn Poulsen.

Han uddyber, at udviklingen med at kombinere bispecifikke antistoffer med andre ikke-kemoterapibehandlinger og at afprøve dem i tidligere behandlingslinjer går hurtigt i øjeblikket, men at det også er forståeligt på baggrund af de lovende resultater, der bliver vist frem til blandt andet EHA.

»Og det gælder ikke bare inden for follikulært lymfom, men også mantle-celle lymfom, kronisk lymfatisk leukæmi, Richters transformation og storcellet B-celle lymfom. Det virker til, at de bispecifikke antistoffer kan blive ”den nye” rituximab, som virker til næsten alle typer af patienter med hæmatologisk kræft,« siger Christian Bjørn Poulsen.

Ny behandlingskombination med bedre effekt og mindre toksicitet

Christian Bjørn Poulsen bed også mærke i de resultater, der kom ud angående en potentiel ny behandling til patienter med fremskredent klassisk Hodgkins lymfom.

Vi er stort set det eneste vestlige land, der ikke kan behandle denne patientgruppe med noget, som ikke er kemoterapibaseret. Men nu kommer endelig en afgørelse, som vi har ventet meget længe på

Christian Bjørn Poulsen, overlæge og klinisk lektor, Sjællands Universitetshospital

I dag behandles denne patientgruppe blandt andet med BEACOPP, som er en kombination af syv forskellige kræftlægemidler (bleomycin, etopofos, adriamycin, cyclofosfamid, oncovin, procarbazine og prednisolon).

To studier på EHA viste, at en anden kombinationsbehandling, BrECADD med brentuximab vedotin, etoposid, cyclofosfamid, doxorubicin, dacarbazine og dexamethasone, er både mere effektiv og sikker til denne patientgruppe.

Igen drejede det sig ikke om en revolution i behandlingen af patientgruppen, men i stedet om en kombinationsbehandling med lidt bedre effekt på progressionsfri overlevelsen, måske lidt bedre overlevelse og lidt mindre toksicitet.

»Det er ret væsentlige studier, fordi det kan være med til at ændre et behandlingsregime. På sådanne konferencer er der altid noget, som er laboratorieforskning, og noget, der er praksisnært. Disse studier var meget praksisnære, og bortset fra økonomien i behandlingen så alting godt ud,« siger Christian Bjørn Poulsen.

Nyt behandlingsprincip til patienter med CLL

Et tredje område, hvor der ifølge Christian Bjørn Poulsen blev præsenteret interessante data på EHA, er inden for behandling af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi.

Her blev der for det første præsenteret data med tredje generation af BTK-hæmmere i kombination med en BCL2-hæmmer og et CD20-antistof.

Disse data viste igen lidt bedre effekt og lidt færre bivirkninger end tidligere BTK-hæmmere.

For det andet blev der også fremlagt data fra to studier med en helt ny form for behandling, hvor man ikke bare hæmmer BTK, men decideret nedbryder enzymet.

»Det er et meget spændende princip, som vi er glade for, fordi nogle af vores patienter udvikler resistens mod BTK-hæmmerne. Her er det interessant, at vi i fremtiden måske kan behandle med noget, som angriber BTK på en helt anden måde ved ikke at hæmme enzymet, men i stedet nedbryde det,« forklarer Christian Bjørn Poulsen.

Christian Bjørn Poulsen uddyber, at en nuance i hele snakken om behandlingen af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi er, at Medicinrådet onsdag tager stilling til, hvilke behandlinger hæmatologer i Danmark må behandle deres patienter med.

»Vi er stort set det eneste vestlige land, der ikke kan behandle denne patientgruppe med noget, som ikke er kemoterapibaseret. Men nu kommer endelig en afgørelse, som vi har ventet meget længe på,« siger han.