Ny model laver mere præcise prognoser ved Hodgkins lymfomer

I lang tid har læger brugt den såkaldte IPS-model, når de har skullet stille en prognose for en patient med Hodgkins lymfomer.

EHA 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets EHA her.

IPS-modellen er baseret på syv patientkarakteristika, som trækker i den ene eller anden retning.

Er patienten en mand, trækker det ned, og det gør det også, hvis patienten er over 45 år gammel.

Samlet set kommer modellen med en score for, hvordan det formentlig vil gå patienten fremadrettet, og om patienten stadig vil være i live fem år efter diagnosetidspunktet. Resultatet guider også i forhold til behandlingsvalg.

Problemet med IPS-modellen er, at den er meget simpelt og derfor også upræcis. Derfor har danske forskere nu udviklet en ny model, der kan giver lægerne en mere præcis prognose, når patienter med Hodgkins lymfomer får stillet en diagnose.

Modellen er netop blevet præsenteret på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA).

»Vores model er meget mere præcis end IPS-modellen, og den har også gjort os i stand til at identificere en ny højrisikogruppe af patienter med Hodgkins lymfomer,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Rasmus Rask Kragh Jørgensen fra Hæmatologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

Vores model er meget mere præcis end IPS-modellen, og den har også gjort os i stand til at identificere en ny højrisikogruppe af patienter med Hodgkins lymfomer

Rasmus Rask Kragh Jørgensen, ph.d.-studerende, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Mere præcis end IPS

Rasmus Rask Kragh Jørgensen forklarer, at den nye model er en såkaldt ”stacking-model”, som laver et vægtet gennemsnit af flere andre modeller, herunder IPS-modellen og andre matematiske modeller for overlevelse blandt patienter med Hodgkins lymfomer.

Modellen har forskerne kalibreret og testet på 853 patienter fra Det Danske Lymfomregister, LYFO.

Forskerne gjorde meget simpelt det, at de kalibrerede modellen ud fra en del af patienterne og derefter undersøgte, om den i resten af testsættet kunne forudsige patientforløbene.

»Vores undersøgelser viser, at modellen er meget bedre end IPS-modellerne til at forudsige, hvordan det går patienterne. Vi måler det med en såkaldt integreret Brier-score som performancemål, og den var med IPS-modellen 0,12, mens den var 0,09 med vores model, altså meget mere præcis,« siger Rasmus Rask Kragh Jørgensen, der også fortæller, at forskerne har planer om at validere modellen i de norske og svenske lymfomregistre.

Det vil sige, at vi med vores model er i stand til at pege på en gruppe af patienter, som der virkelig skal tages hånd om

Rasmus Rask Kragh Jørgensen, ph.d.-studerende, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Identificerede ny højrisikogruppe af patienter

Rasmus Rask Kragh Jørgensen håber, at modellen kan blive implementeret som en klinisk model, som læger simpelt kan benytte til patienter med lymfomer.

Lægen skal blot indtaste de relevante oplysninger, og derefter spytter modellen en overlevelseskurve ud, som lægen kan tage klinisk stilling til.

De relevante oplysninger drejer sig blandt andet om hæmoglobinniveau, lymfocyttal, placering af tumor, alder mm.

Rasmus Rask Kragh Jørgensen er desuden ved at udvikle en app med modellen, ligesom det er meningen, at den skal ligge på lymfomapredictor.org, så forskere over hele verden kan få adgang til den.

Modellen har faktisk allerede vist sig som et mere effektivt værktøj end IPS-modellerne.

Forskerne har i deres analyser gransket de patienter, som med IPS-modellen blev karakteriseret som højrisikopatienter.

»Blandt dem har vi fundet en gruppe af patienter, som det går endnu dårligere for, og som har endnu ringere overlevelse, end hvad der blev identificeret med IPS-modellen. Det vil sige, at vi med vores model er i stand til at pege på en gruppe af patienter, som der virkelig skal tages hånd om,« forklarer Rasmus Rask Kragh Jørgensen.