Ny CRISPR-behandling viser lovende resultater ved AML

Genfusioner er en ofte drivende komponent i mange former for kræft, herunder akut myeloid leukæmi.

Genfusioner er i mange sammenhænge en komplicerende faktor i kræftudvikling, men ny dansk forskning viser, at genfusioner også kan være potentielle mål for helt nye former for behandling, der er baseret på CRISPR-teknologi.

I et nyt studie, som netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Hematology Association (EHA), viser danske forskere i forsøg på mus, at denne nye teknologi var i stand til at klippe fusionsgenet RUNX1-RUNX1T1 i stykker og også bremse væksten af kræfttumorerne.

Ifølge en af forskerne bag studiet tegner det et lovende billede af noget, der kan blive en behandling i fremtiden.

»Lige nu er vi meget begejstrede for vores resultater, fordi vi tydeligt kan se, at behandlingen har en rigtig stor effekt på kræftcellerne og kræftcellernes evne til at dele sig. Dette er et ”proof of principle”-studie, der meget tydeligt viser, at der er et stort potentiale i denne behandlingsform i fremtiden,« fortæller ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet Signe Neldeborg.

CRISPR klipper kræftgen ud af kræftcellerne

I studiet har Signe Neldeborg undersøgt terapiformen mod en genfusion, der er en af de drivende kræfter bag udvikling af akut myeloid leukæmi.

Fem pct. af alle patienter med akut myeloid leukæmi har en fusion mellem genet RUNX1 på kromosom 21 og RUNX1T1 på kromosom otte.

Tanken bag det nye forskningsarbejde og den tilhørende genteknologi er at klippe det fusionerede kræftgen i stykker og derved sætte ind med et hårdt slag mod kræftsygdommen.

Den eksperimentelle genteknologi involverer den molekylære saks CRISPR, der bliver guidet til at klippe forskellige steder i fusionsgenet og dermed klippe dele af det ud.

Det betyder, at når de cellulære reparationsmekanismer træder ind, samler de arvemassen på ny, men uden at inkludere et funktionelt fusionsgen.

»RUNX1 er i genets grundfunktion vigtigt for udvikling af funktionelle monocytter men som fusionsgen er det kræftfremkaldende. Men heldigvis har vi to kopier af det i vores arvemasse, så selvom vi fjerner den kræftfremkaldende fusion af det, har vi stadig et funktionelt tilbage,« forklarer Signe Neldeborg.

Kræftceller stoppede med at dele sig

I studiet har Signe Neldeborg undersøgt effekten af CRISPR-teknologien i både celler med fusionsgenet og i mus, der havde fået sprøjtet celler med fusionsgenet ind i kroppen.

I cellestudiet kunne forskerne meget tydeligt se, at når kræftcellerne blev eksponeret for den målrettede molekylære saks, stoppede de med at vokse og dele sig.

På samme måde fandt forskerne, at når de sprøjtede kræftceller ind under huden på mus, etablerede kræftcellerne sig kun i de mus, hvor kræftcellerne ikke samtidig havde været eksponeret for den molekylære saks.

»Vi kan tydeligt se, at behandlingen har en meget stor effekt på cellernes evne til at dele sig, og det er vi meget begejstrede for,« siger Signe Neldeborg.

Signe Neldeborg fortæller, at de positive resultaterne får forskerne til at have store forhåbninger for fremtiden for denne form for behandling. Det gælder ikke kun ved akut myeloid leukæmi, men også ved andre kræftformer og andre former for genfusioner.

»I en klinisk setting er det muligt at bringe CRISPR-reagenserne ind i kræftcellerne ved hjælp af en virus-vektor, der er målrettet kræftcellerne. Det er målet på sigt,« siger hun.